Kloden runder otte milliarder indbyggere: Vi står på tærsklen til en ny verden

Tirsdag når verdens befolkning otte milliarder, og mens Europa ældes, kommer tilvæksten fra Asien og Afrika. Fremtidens stormagter kan blive afrikanske, mener demograf

Halvdelen af den seneste milliard verdensborgere skyldes befolkningstilvæksten i Asien, og den næste milliard, som ventes at bringe den globale befolkning op på ni millarder i 2037, vil overvejende blive født i Afrika.
Halvdelen af den seneste milliard verdensborgere skyldes befolkningstilvæksten i Asien, og den næste milliard, som ventes at bringe den globale befolkning op på ni millarder i 2037, vil overvejende blive født i Afrika. Foto: Scanpix, Unsplash.

Hvor babyen fødes, kan ingen vide. Ej heller om det sker på en topmoderne fødeklinik eller i et sundhedscenter oplyst af en gaslampe. Endsige om familien har overskud til at tage imod det nye barn eller står midt i en katastrofe.

Men denne særlige baby vil blive født tirsdag den 15. november, og når det lille nye menneske trækker luft i lungerne og udsender sit første skrig, vil verdens befolkning runde de otte milliarder.

Det er FN’s befolkningsfond, UNFPA, der har beregnet terminen for fødslen og den nye befolkningsrekord.

”Det er en milepæl, vi skal fejre, og en anledning til at reflektere over, hvordan vi kan skabe en verden, hvor alle otte milliarder kan trives,” understreger UNFPA’s leder, Natalia Kanem, på organisationens hjemmeside op til skæringsdatoen.

Halvdelen af den seneste milliard verdensborgere skyldes befolkningstilvæksten i Asien. Afrika bidrager med 400 millioner mennesker, det næststørste antal.

Og den næste milliard mennesker, som ventes at bringe den globale befolkning op på ni millarder i 2037, vil overvejende blive født i Afrika.

Dermed står verden på tærsklen til en fremtid, som set fra et demografisk perspektiv vil være meget anderledes end fortidens. I midten af næste århundrede vil en ud af fire verdensborgere være født på det afrikanske kontinent, som vil tælle 2,5 milliarder indbyggere.

Og det er ikke uden betydning, mener den britiske historiker og demograf Paul Morland fra Birkbeck College ved University of London.

”Det er befolkningstallet, som i vid udstrækning afgør, om lande er stormagter eller ej. Det er Kina og Indien eksempler på. Nigeria kan blive en afrikansk stormagt, men det afhænger af, om de afrikanske lande kan udnytte gevinsten ved en ung og arbejdsdygtig befolkning,” siger Paul Morland.

Han har skrevet menneskehedens demografiske historie i bogen ”The Human Tide” - "Menneskehedens tidevand". 

”Verden vil blive mindre hvid, især fordi europæernes andel af verdens befolkning vil falde fra over en fjerdedel til syv procent," siger Paul Morland. 

"Samtidig vil verden blive mere grå, fordi flere landes befolkninger vil ældes i Europa, men også i Asien, som for eksempel i Kina. To tredjedele  af verdens befolkning lever allerede i lande, hvor kvinderne får under de 2,1 børn i gennemsnit", siger Paul Morland med henvisning til det fødselstal, der betragtes som minimum, hvis et lands befolkningstal ikke skal falde.

Den unge befolkning i Afrika skal omvendt have adgang til infrastruktur, boliger og jobs. Og FN understreger selv, at en voksende befolkning skal gå hånd i hånd med gennemførelsen af de globale udviklingsmål.

En lang række undersøgelser, blandt andet fra FN’s landbrugsorganisation FAO, viser, at kloden kan brødføde op til 10 milliarder mennesker.

Men ubalancen mellem en aldrende verden på de ene halvkugle og en ung verden på den anden vil ikke desto mindre være en udfordring, mener Paul Morland, der mener, at verden står over for et trilemma.

”Alle lande står med tre  muligheder, hvoraf man kun kan få de to opfyldt. Man kan for det første ønske sig høj økonomisk vækst, for det andet en fortsættelse af den traditionelle etniske balance, og for det tredje små kernefamilier med færre børn. Men man kan ikke få alle tre,” mener Paul Morland.

”Japan er et eksempel på et land, der ikke vil ændre den etniske balance og siger nej til indvandring. Men man har også en samfundsstruktur, som betyder, at kvinder vælger børn fra, fordi det er umuligt at kombinere arbejde og familie. Derfor har man mere eller mindre bevidst accepteret en økonomisk recession, der har varet i årtier og ført til den største offentlige gæld i verden.

”Storbritannien har på mange måder valgt at kompensere for de lave fødselstal med indvandring for at kunne holde økonomien i sving. Og endelig er Israel et eksempel på et land, der er lykkedes med at have høje fødselstal for at bevare den økonomiske vækst uden at ty til indvandring – med undtagelse af en vis jødisk indvandring,” siger Paul Morland.

Men Afrikas befolkningstilvækst er også på vej til at bremse op. Mens kvinderne i flere af Sahel-landene i Vestafrika stadig får op imod syv børn, er fødselstallet blandt kvinder i det sydlige Afrika faldet fra 6,6 børn i 1980’erne til 4,5 børn i 2017, ifølge FN.

I midten af århundredet ventes verdens befolkning derfor at stagnere på omkring 10 milliarder mennesker og derefter at falde.  

”Fødselstallet falder ikke lige så hurtigt som på andre kontinenter, og Afrika har brug for at sænke fødselsraten, fordi det koster alt for meget at sikre for eksempel skoler til et stadigt voksende antal børn. Afrikanske kvinder skal have større adgang til prævention, så de kan bestemme over deres egen krop og selv afgøre, hvor mange børn de vil have, og ikke bruge al deres energi på at passe børn,” siger Paul Morland.

Men han peger også på, at den globale befolkningstendens i sidste er et positivt tegn.

”Det er resultatet af, at vi lever længere, og at færre børn dør,” understreger Paul Morland.