Et af de tillægsord, der ofte tillægges Boris Johnsons flamboyante stil er ”klovneagtig” – buffoonish på engelsk. Nu skal han så repræsentere Storbritannien på de internationale bonede gulve, efter at den nye premierminister Theresa May overraskende har gjort ham til udenrigsminister. En førstediplomat vel at mærke om hvem det engang er blevet sagt, at det vil være nemmere at opliste de lande, han ikke har fornærmet, end dem, han har udtalt sig nedladende om.
Den 62-årige Boris Johnson var den mest toneangivende politiker blandt Brexit-fortalerne under valgkampen op til folkeafstemningen den 23. juni. Og mange forventede, at han efter det britiske ja til at forlade EU ville overtage rollen som konservativ partileder og premierminister efter sin gamle logebror fra studietiden, David Cameron. Men han droppede formands- ambitionerne efter at være blevet stukket i ryggen af sin makker fra Leave-kampagnen, Michael Gove, som åbent udtalte, at ”Johnson er ikke i stand til at levere den ledelse, som Storbritannien har brug for”.
I går var det dog Michael Gove, der mistede sin post som justitsminister, da han blev fyret af Theresa May, som i stedet har placeret Boris Johnson i en nøgleposition og dermed har levet op til sit løfte om, at det også bliver Brexit-fortalerne, der skal forhandle den britiske udmeldelse af EU på plads.
Det er et kontroversielt valg, men Simon Usherwood, der er ph.d. i politik ved University of Surrey, kalder det over for Ritzau et klogt valg:
”De er ikke bedste venner, men nu kan May holde øje med ham, og han får travlt med at rejse jorden rundt, så han ikke får tid til at gå efter premierministerposten.”
Den konservative kommentator Tom Harris skriver i avisen The Telegraph, at Boris Johnsons fjender vil være rasende over udnævnelsen, men at det er det perfekte job for en liberal kosmopolit som Johnson. Daniel Mahoney fra den konservative tænketank Center for Policy Studies kalder det et skarpsindigt valg af Theresa May:
”Undervurdér aldrig Boris. Jeg tror, han vil overraske positivt og blive en succes,” siger han.
Men kan Boris Johnson så løfte den store opgave, han nu står overfor? Han er ikke just kendt for sin diplomatiske snilde, denne hvidhårede hvirvelvind af gale citater, muntre indfald og skævtsiddende cykelhjelme.
Selvom den forhenværende journalist kommer fra en meget traditionel konservativ politikervej via den dyre kostskole Eton og videre på universitetet i Oxford, så er han populær blandt mange briter, høj som lav. Det kan han primært takke sin folkelighed og sin meget ligefremme og ofte sjove måde at udtrykke sig på. Og så lykkedes han med, hvad der ellers blev betragtet som næsten umuligt, at blive valgt som konservativ borgmester i Labour-højborgen London to gange.
Men han har også sagt, at sandsynligheden for, at han en dag skulle blive premierminister, var lige så stor som sandsynligheden for at ”få hovedet hugget af en frisbee, blive blindet af champagneprop, låst inde i et brugt køleskab eller reinkarneret som en oliven.”
Om udnævnelsen til udenrigsminister har Boris Johnson sagt, at han var så overrasket, at han kunne være blevet væltet af en fjer.
Og Boris Johnson får nok travlt med gyde olie på vande rundt omkring i verden.
Han skældte USA’s præsident, Barack Obama, ud for at blande sig i Brexit-debatten, og han har tidligere kaldt Obamas forgænger, George W. Bush, skeløjet og krigsliderlig. For 10 år siden beskrev han sit eget parti De Konservative som kannibaler fra Papua New Guinea. Da det gav ham problemer, sagde han, at han ville sætte Papua New Guinea på sin globale rejserute over steder, han skulle besøge for at undskylde. Og den liste er lang.
For nylig vandt han en digtkonkurrence i det konservative magasin The Spectator om at skrive det mest provokerende digt om den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, efter dennes udfald mod en tysk tv-satiriker. Boris Johnson har sammenlignet EU med både Hitlers og Napoleons visioner for Europa, så der bliver nok at tage fat på med at klinke skårene, når han snart skal hilse på sine nye europæiske kolleger. Som den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, sagde i går, så har Johnson ”løjet meget” op til sidste måneds folkeafstemning.
”Jeg er ikke det mindste bekymret for Boris Johnson, men man kender jo hans stil. I løbet af valgkampen har han løjet meget for den britiske befolkning, og nu er det ham, der har ryggen mod muren, sagde Ayrault i går til den franske radiostation Europe 1.