Prøv avisen

Københavns Zoo træder nye stier for pandaerne

Den femårige hun på 113 kilo, Mao Sun, er den ene af de to pandaer, som ankommer til København. – Foto: Xue Yubin/Xinhua/AP/Ritzau Scanpix

Som den første zoologiske have i verden har Københavns Zoo sendt deres dyrepassere på sidemandsoplæring i Kina, så de er klar til at tage sig af pandaerne, når de kommer

Store pandaer – stor glæde. Sådan lyder det fra videnskabelig direktør i Københavns Zoo Bengt Holst. Både han og de fire dyrepassere, der gennem de seneste tre år har været flere gange i Kina for at lære at passe pandaer, glæder sig helt enormt til at tage imod Mao Sun og Xing Er; det pandapar, der de næste 15 år skal bo på Frederiksberg.

”Vi har da lært utrolig meget på de i alt seks uger, vi har været på sidemandsoplæring i Chengdu Panda Base, hvor vores pandaer kommer fra. Så jeg synes, at vi efterhånden er meget godt klædt på til at tage os af vores nye beboere. Faktisk må de gerne komme så hurtigt som muligt. Det kan kun gå for langsomt,” siger Rasmus Petersen, der til daglig passer elefanter, men som nu er med i det særlige team af dyrepassere, der skal passe på de dyrebare pandaer.

Det er faktisk epokegørende, at de danske dyrepassere har fået lov til at komme ind i en zoologisk have i Kina og følge pandaerne på ganske nært hold. Det er ifølge Chengdu Panda Base første gang, det sker, at et hold dyrepassere har fået denne mulighed, inden deres zoo modtager pandaerne.

”Det har ellers været kutyme, at kineserne sendte deres egne dyrepassere af sted sammen med pandaerne og derefter blev der i årevis for at sikre deres velbefindende. Men vi foreslog altså som en alternativ løsning at sende vores egne folk af sted for at blive trænet, så vi i København allerede har den fornødne ekspertise, når dyrene ankommer. Ganske vist kommer der nu dyrepassere med fra Kina sammen pandaerne for lige at få dem tilvænnet og hjælpe vores dyrepassere med at få et ordentligt tag på dem,” forklarer Bengt Holst og tilføjer, at der alligevel ifølge samarbejdsaftalen på skift vil være to kinesere i Københavns Zoo de næste to år.

Når pandaerne bliver lukket ud i Zoologisk Have efter den lange flyrejse fra Kina, er det et meget længe næret ønske, der går i opfyldelse. Faktisk tikkede der allerede i januar 2010 en e-mail ind på kontoret i København. Den var fra konsul Hans Halskov, der dengang stod i spidsen for det relativt nyåbnede konsulat i Chongqing i det vestlige Kina.

”Nu er lige præcis Sichuan jo hjemsted for Kinas store pandaer, og da jeg havde været på besøg i Chengdu Panda Base, fik jeg bare den idé, at det kunne være fint at få sådan et par pandaer til Danmark. Jeg henvendte mig til Zoologisk Have i København. De svarede ret hurtigt positivt tilbage – og ellers havde jeg altså også ringet til enten Odense eller Aalborg Zoo,” forklarer Hans Halskov.

Faktisk havde han helt frisk foreslået, at man måske kunne få kineserne til at sende pandaerne til Danmark som en del af fejringen af 60-årsjubilæet for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina. Det var i maj 2010.

”Ja – vi kunne faktisk ikke lade være med at grine lidt, da vi læste det. For det er ikke noget, man bare lige gør på fem måneder. Det er et kæmpe maskineri, man sætter i gang, og det må vi jo også sande, nu da der er gået ni år, siden Halskov fik idéen og skrev til os,” siger Bengt Holst.

Han tilføjer, at der på det tidspunkt heller ikke var givet politisk tilsagn hverken fra dansk eller kinesisk side. Og det har taget sin tid at få det hele til at falde på plads, så dronning Margrethe i 2014 kunne spørge den kinesiske præsident, om det var muligt at få et par pandaer til Danmark.

”Det bliver da fantastisk for os at få pandaerne til København, for det vil uden tvivl gøre Zoo mere attraktiv, at vi kan præsentere disse fascinerende dyr. Vi ved også fra andre zoologiske haver i Europa, at deres besøgstal umiddelbart efter pandaernes ankomst steg med over 50 procent. Det falder selvfølgelig lidt igen, når nyhedens interesse har lagt sig. Men det vil da til overmål dække de ekstra udgifter, der er forbundet med at have pandaerne hos os,” siger Bengt Holst.

Det er ikke helt billigt at have fået to pandaer til låns fra Kina. Således skal der betales en sum penge til kineserne – knap syv millioner om året. Men som direktøren understreger, er der altså ikke tale om en leasingafgift, sådan som flere medier ellers har skrevet. Det er penge, der er øremærket videnskabelige formål. Og det er indføjet i kontrakten om udlån af de to pandaer, at 70 procent skal gå til naturbevarelse, 20 procent skal gå til forskning, og de sidste 10 procent til administration.

”Det var faktisk et kardinalpunkt for os at få det indføjet, for vi går altså ikke sådan rundt og lejer vores dyr. Derfor var det vigtigt for os at få udspecificeret, hvad vores penge går til. Men vi er jo ikke deres revisorer, og det er ikke sådan, at vi kan komme og kontrollere bilag og den slags. Sådan noget er baseret på tillid, sådan er det med avlssamarbejde,” påpeger den videnskabelige direktør.