FN´s generalsekretær
Fredag nat den 28. september vedtog Sikkerhedsrådet enstemmigt en bred resolution, der tog sigte på terrorister og dem, der huser, hjælper eller støtter dem. Resolutionen kræver, at medlemsstaterne skal samarbejde på en lang række områder fra inddragelse af økono-misk støtte til terrorisme til at sørge for tidlig varsling, samarbejde om kriminalefterforskning og udveksling af information om mulige terrorhandlinger.
Jeg vil rose Rådet for at handle så hurtigt og også i juridisk form værne om dette første skridt, der er nødvendigt, når denne kamp skal videreføres med ny kraft og beslutsomhed.
Alle medlemsstater må bestræbe sig yderligere på at udveksle information om fremgangsmåder, der har vist sig effektive, og den lære, man har draget af sine erfaringer i kampen mod terrorismen, således at det bliver muligt at opstille nye, bedre og mere effektive globale standarder.
Implementeringen af denne resolution vil kræve teknisk ekspertice på det nationale niveau. Jeg opfordrer medlemsstater, der kan tilbyde bistand på dette område, til storsindet og uden tøven at gøre det.
Indtil videre har det internationale samfund været i stand til at handle med ikke tidligere set hurtighed og enighed. Den 12. september vedtog såvel Generalforsamlingen som Sikkerhedsrådet skarpe resolutioner, der fordømte angrebene og anmodede alle stater om at samarbejde om at bringe gerningsmændene for en dom-stol. Nu er en anden og mere detaljeret resolution blevet vedtaget af Sikkerhedsrådet, en resolution, der bygger på den første.
FN´s svar på terrorisme
I dag mødes denne Generalforsamling for at overveje sine egne svar på begivenhederne den 11. september.
Grunden til denne reaktion og denne ikke tidligere sete enighed er klar. Terro-ristangrebene på USA, der resulterede i, at 6000 mennesker fra 80 lande mistede livet, var handlinger båret af en forfærdelig ondskab, en ondskab, der rystede hele verdens samvittighed.
Men der kan komme godt ud af ondt. Paradoksalt nok har disse modbydelige angreb på vores fælles menneskehed haft den virkning, at vi er blevet bekræftet i denne fælles menneskehed. Netop den hjerteløshed og ufølsomme ligegyldighed over for den lidelse og sorg, der har ramt tusindvis af uskyldige familier, har fremkaldt en dybtfølt reaktion fra millioner af almindelige mennesker over hele verden i mange forskellige samfund.
Opgaven består nu i at bygge videre på den bølge af solidaritet, at sikre at dette øjeblik ikke bliver tabt, at opbygge en bred, omfattende og frem for alt gennemført strategi til bekæmpelse af terrorisme, så den kan blive udryddet fra vores verden.
I denne sammenhæng spiller dette møde i Generalforsamlingen en kritisk rolle. Og den skal ikke kun være symbolsk. Den skal markere begyndelsen på nogle øjeblikkelige, praktiske og langtrækkende ændringer i den måde, hvorpå FN og FN´s medlemsstater handler mod terrorisme.
I dag har chokket over denne forbrydelse forenet verden. Men, mine kære venner, hvis vi skal forhindre sådanne forbrydelser i at blive begået igen, må vi stå sammen i vores stræben efter at udrydde terrorismen. I denne kamp er der simpelthen ikke noget alternativ til internationalt samarbejde. Terrorismen vil blive besejret, hvis det internationale samfund viser samlet vilje til at stå sammen i en bred koalition. Ellers kan den overhovedet ikke besejres.
FN har her en enestående status som den organisation, der kan tjene som forum for denne koalition og for udviklingen af de skridt, som regeringerne må tage - hver for sig og sammen - for at bekæmpe terrorismen i global målestok.
Den globale reaktion på angrebene skal give os håb om og mod til at tro på, at denne kamp vil lykkes for os. Synet af mennesker, der samles for at sørge og udtrykke solidaritet med det amerikanske folk i byer i alle dele af verden med alle religiøse tilhørsforhold, det syn er mere sigende end mange ord i sin overbevisning om, at terrorisme ikke er en sag, der deler menneskeheden, men forener den.
Vi er ude i en moralsk kamp mod en ondskab, der er bandlyst i enhver religion. Enhver stat og ethvert menneske har en rolle at spille. Dette var et angreb på menneskeheden, og menneskeheden må reagere på det som ét menneske.
Det er nu FN´s meget vigtige opgave at udvikle en langsigtet strategi, der skal sikre den globale legitimitet af den fremtidige kamp. Den legitimitet, som med tilkendegivelser fra FN kan sikre, at det størst mulige antal stater er villige til at tage de nødvendige og vanskelige skridt - diplomatisk, juridisk og politisk, der er nødvendige for at besejre terrorismen.
Konventioner bør straks gennemføres
De medlemsstater, som De hver især repræsenterer, har en klar dagsorden foran sig. Den starter med, at De skal sikre, at de 12 konventioner og protokoller om interna-tional terrorisme, der allerede er konciperet og vedtaget i FN´s regi, bliver underskrevet, ratificeret og implementeret uden tøven i alle medlemsstater.
To af disse konventioner kan i særlig grad styrke kampen mod terrorisme. Det gælder for det første Den Internationale Konvention til Standsning af Terroristbomber, der trådte i kraft den 23. maj i år. Og for det andet en konvention fra 1999, Konventionen til Standsning af Finansiering af Terrorisme. Den er indtil nu blevet underskrevet af 44 medlemsstater og ratificeret af fire. Der kræves yderligere 18 ratificeringer, hvis konventionen skal træde i kraft, og jeg håber, at medlemsstaterne nu vil sætte en ære i at underskrive og ratificere denne helt grundlæggende konvention så hurtigt som muligt.
Ingen forestiller sig, at implementeringen af disse konventioner i sig selv kan gøre en ende på terrorisme, men de er en del af de juridiske rammer, der er nødvendige i denne bestræbelse. Jeg har lyst til at foreslå alle medlemsstater, at de som første forretningsorden under den generelle debat underskriver alle terrorisme-konventioner og forpligter sig på uden tøven at arbejde for ratificeringen og implementeringen af dem.
Det er også vigtigt at opnå enighed om en omfattende konvention om international terrorisme. I denne epoke efter den 11. september kan man ikke diskutere den terroristiske trussels beskaffenhed eller behovet for at give et globalt svar på truslen.
Jeg kan forstå, at der er udestående spørgsmål, der indtil nu har forhindret enighed om denne konvention. Nogle af de vanskeligste spørgsmål har med definitionen af terrorisme at gøre. Jeg forstår og accepterer behovet for en juridisk præcisering.
Men lad mig åbent sige, at der også er behov for en moralsk klarhed. Vi må ikke acceptere mennesker, der vil forsøge at retfærdiggøre forsætlige drab på uskyldige civile, uanset hvilken sag eller hvilket påskud de måtte have. Hvis der er et universelt princip, som alle folk kan være enige om, må det ganske sikkert være dette.
Selv under væbnede konflikter er det både ulovligt og moralsk uacceptabelt at have uskyldige civile som mål. Alligevel sker det oftere og oftere, at civile befolkninger rammes forsætligt, som jeg også har fremhævet det i mine to rapporter om beskyttelse af civile under væbnede konflikter. Civile er i virkeligheden blevet hovedofre i konflikter. De tæller omkring 75 procent af alle ofre.
Det fordrer, at vi alle viser øget opmærksomhed over for de civile omkostninger ved konflikter. Og det kræver, at medlemsstaterne lever op til deres ansvar under international lov. De må behandle væbnede grupper og andre ikke-statslige aktører, der nægter at respektere fælles principper for menneskelig værdighed, med fast hånd.
Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan tragedien den 11. september kunne have været værre. Alligevel er det sandt, at et enkelt angreb, hvori der også indgik atomvåben eller biologiske våben kunne have dræbt millioner.
Muligt at forhindre fremtidige angreb
Mens verden var ude af stand til at forhindre angrebene den 11. september, er der meget, vi kan gøre for at bistå med at forhindre fremtidige terroristiske handlinger med masseødelæggelsesvåben. Den største risiko kommer fra ikke-statslige grupper eller endog enkeltindivider, der erhverver og bruger atomvåben, biologiske eller kemiske våben. Et sådant våben kan anvendes uden missiler eller andre sofistikerede systemer.
Som supplement til de midler, som individuelle medlemsstater tager i anvendelse, må vi nu styrke den globale norm mod brugen eller spredningen af masse-ødelæggelsesvåben. Dette betyder blandt andet, at vi må:
n Forstærke bestræbelserne på at sikre universaliteten i, verifikationen og den fulde implementering af de nøgletraktater, der omhandler masseødelæggelsesvåben, herunder de traktater, der forbyder kemiske og biologiske våben og den atomare ikke-sprednings-traktat.
n Fremme samarbejdet mellem internationale organisationer, der arbejder mod disse våben.
n Stramme den nationale lovgivning om eksport af effekter og teknologi, der er nødvendige for at fremstille masseødelæggelsesvåben og levere dem videre.
n Øge bestræbelserne på at kriminalisere ikke-statslige gruppers erhvervelse eller brug af masseødelæggelsesvåben.
Herudover må vi styrke kontrollen med de våben- typer, der udgør en alvorlig fare i hænderne på terrorister. Det betyder, at vi må gøre mere for at sikre et forbud mod salg af håndvåben til ikke-statslige grupper, gøre fremskridt med hensyn til udryddelse af landminer, forbedre den fysiske beskyttelse af følsomme industrielle komplekser herunder atomare og kemiske virksomheder. Endelig må vi øge vagtsomheden over for trusler fra cyberterrorister.
Mens vi samler vores vilje og ressourcer for at nå vores mål i kampen mod terrorisme, må vi også tage os af alle ofrene for terrorisme, hvad enten det drejer sig om de direkte mål eller om andre befolkningsgrupper, der vil blive påvirket af vores fælles bestræbelser. Det er derfor, jeg har udsendt en alarm til donorer om det mulige behov for en mere generøs humanitær bistand til det afghanske folk.
Denne appel er blot den mest nødvendige del af vores beslutning om fortsat at drage omsorg for dem, der lider under fattigdom, sygdomme og konflikter rundt omkring i verden.
FN´s arbejde med at fremme udvikling, løse langvarige konflikter og bekæmpe uvidenhed og fordomme er endnu mere betydningsfuldt i dag, end det var før den 11. september.
Ofrene for angrebene den 11. september var først og fremmest de uskyldige civile, der mistede livet, og deres familier, der nu sørger over dem. Men freden, tolerancen, den gensidige respekt, menneskerettighederne, retssikkerheden og den globale økonomi er alle blandt ofrene for terroristernes handlinger.
Lad mig konkludere med at sige, at det ikke bliver let at reparere de skader, der er forvoldt på det internationale samfund, at genoprette tilliden mellem folkene og kulturerne. Men ligesom en samlet, international reaktion kan gøre det langt vanskeligere for terrorister at gennemføre deres arbejde, kan den enhed, der er bragt til verden af denne tragedie, bringe alle nationer sammen i et forsvar for den mest basale af alle rettigheder, alle menneskers ret til at leve i fred og sikkerhed. Det er den udfordring, vi står over for i vores stræben efter at udrydde terrorismens ondskab.
Mange tak.
Oversat af Annelise Ebbe