Efter ét år med Trump: Han er – næsten – blevet den leder, verden forventede

Forudsigelserne og advarslerne var mange, da Donald Trump vandt det amerikanske valg i 2016 og blev taget i ed som præsident for et år siden. Hvordan vurderer tilhængere, modstandere og kommentatorer hans embedsførelse

Efter ét år med Trump: Han er – næsten – blevet den leder, verden forventede
Foto: Niels Ahlmann olesen/Ritzau Scanpix.

Trump skal dømmes på sine handlinger, ikke sine tweets

Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Ritzau Scanpix

Tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, nu leder af konsulentfirmaet Rasmussen Global, mener, at det nærmest var en underdrivelse, da han sidste år forudsagde, at Donald Trump ville blive ”en uortodoks præsident, der udfordrer status quo og betragter verden med friske øjne”. Trump havde ”potentialet til at stabilisere amerikansk politik og genoprette verdens tillid til amerikansk lederskab i de kommende år”, mente Fogh:

”Som de fleste mennesker i Europa har jeg mine tvivl omkring præsident Trumps retorik og nogle af hans tweets. I stedet foretrækker jeg at se tilbage på hans handlinger, og med hensyn til udenrigspolitik har han indtaget en mere traditionel republikansk position end først frygtet. For eksempel håndhævede han præsident Obamas berygtede ’røde linje’, da Syriens præsident Assad brugte kemiske våben mod sin egen befolkning. Han har også håndteret situationen med Nordkorea på den eneste mulige måde ved at øge presset på Beijing for at intervenere i deres klientstat. Han har gjort reelle fremskridt i bekæmpelsen af Islamisk Stat i Mellemøsten, og hans tilgang til Rusland har været mere fast, end vi havde frygtet, selvom det en gang imellem har været Kongressen og ikke Det Hvide Hus, der har taget initiativet.”

”På andre områder frygter jeg stadig, at globalt amerikansk lederskab er på tilbagetog. I særdeleshed hvad angår global samhandel, begynder vi at se virkningen af præsident Trumps ’America First’-dagsorden.”

”Jeg vil ikke sige, at præsident Trump har genetableret globalt amerikansk lederskab helt på den måde, som jeg ville have ønsket det, men hvis man dømmer ham på hans handlinger, har han opnået betydeligt mere balancerede resultater end nogle kommentatorer antyder.”

Trump regerer som en gangster

Foto: Daniel Kramer

Sean Wilentz, professor i historie ved Princeton University, en af sin generations mest fremtrædende historikere og erklæret demokrat, kaldte valget af Donald Trump for ”den største politiske katastrofe i amerikansk historie”, fordi ”den sociale kontrakt er revet itu” og både borgerrettighederne og kvindernes rettigheder alvorligt ville være i fare. Han forudså også, at hans regime ville ”ligne Ivan den Grusommes”. I dag er Wilentz lige så pessimistisk:

”Donald Trump har haft et rædsomt første år som præsident. Han har fejlet på alle målestokke. Uhyrlighederne står i kø. Han er den første amerikanske præsident, der har stået over for et fjendtligt angreb på vores demokrati og vores nationale sikkerhed – Ruslands bestræbelser på at manipulere udfaldet af præsidentvalget – og blot ignoreret det og ligefrem fordømt granskningen af det. Han udviser foragt for præsidentembedet og tramper på vores politiske institutioners værdighed. Han bruger sin magt som præsident til at udvande miljøbeskyttelsesregler og borgerrettighederne, og han giver dybt ukvalificerede personer ansvaret for nogle af de væsentligste statslige agenturer. Han bruger embedet til at berige sig selv. Det er katastrofe på katastrofe for idealer som lighed, retssikkerhed og orden.”

”Jeg har aldrig troet på ham, når han sagde at han ikke ville skære i amerikanernes velfærdsydelser. Meget tyder på, at Republikanerne vil betale for de skattelettelser til de rige, som den nye skattereform varsler, ved at skære i de programmer, der udgør rygraden i USA’s sociale kontrakt. Vi har i USA ikke et velfærdssystem, der kan hamle op med Skandinaviens, men der er nogle basale ydelser, som ældre og fattige amerikanerne indtil nu har kunnet regne med. De er nu i fare.”

”I dag vil jeg sige, at hans rædselsregime mere ligner Caligulas (berygtet romersk kejser i det første århundrede e.Kr., der skildres som en grusom, blodtørstig og nærmest vanvittig despot, red.) end Ivan den Grusommes. Donald Trump regerer som en gangster. Det gør mig frygteligt trist, at jeg fik ret.”

Trump har overrasket sikkerhedspolitisk

Foto: Cambridge University

Brendan Simms, irsk professor i historisk international politik ved Cambridge University, forudså, at valget af Donald Trump ville være en katastrofe for EU og den kollektive sikkerhed mod øst. Det er ikke sket. Men når det kommer til handel, økonomi og diplomatiske relationer og forhandlinger, hvor Simms hæftede sig ved det, han kaldte Trumps meget begrænsede og krigeriske tilgang, så er hans negative forventninger indfriet:

”Overordnet er det meget svært at komme med en løbende vurdering af Donald Trump på grund den ekstreme ustabilitet, der er om ham, og der kan ske meget de kommende tre år. Men økonomisk har han som forudset været meget nationalistisk – med en konstant økonomisk nedgøring af samarbejdspartnere og beskyldninger om, at alliancer snyder USA. Men det afspejler sig mere i hans retorik end i realpolitik.”

”Omvendt har han ikke, som jeg forudsagde, droppet støtten til Nato, men er i stedet kommet med positive signaler.”

”Når vi ser på sikkerhedssituationen mod øst og Rusland, så synes han at være mere aktiv, end Obama-regeringen var. Det betyder, at de østeuropæiske lande ikke føler, at han har overladt dem til at håndtere Rusland selv – og det har tilmed givet de lande en større selvsikkerhed, når det kom til deres forhold til Bruxelles.”

”Diplomatisk har han været en katastrofe. Den måde, han omtaler andre lande – fra Storbritannien til afrikanske lande – på, når han får et anfald af arrigskab, har været forfærdelig. Hans attitude til EU er også ret negativ, og han har givet sin støtte til kræfter, der er imod EU, og tilmed viderebragt bud-skaber fra stærkt højreorienterede grupper. Men han har ikke, som jeg havde forventet, skabt en situation, hvor det har været nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt.”

”Det betyder også, at hans valg ikke nødvendigvis har styrket den britiske position i forhold til EU og Brexit på kort og mellemlang sigt. Men jeg sagde heller ikke, at briterne ville have en allieret i Trump.”

Domstolene er blevet en løftestang for Trumps politik

Foto: Københavns Universitet

Helle Porsdam, professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet og ekspert i USA’s retssystem, poin- terede efter valget, at en af Donald Trumps største muligheder for at sætte sig spor var gennem udnævnelsen af dommere, særligt til højesteret. De amerikanske domstole har langt større politisk magt end de danske, og da dommerne sidder for livstid i højesteret og ved de føderale domstole, kan de præge amerikansk politik i årtier, efter at præsidenten, der udpegede dem, er trådt tilbage. Det er præcis, hvad der er sket:

”Foreløbig har Trump udnævnt Neil Gorsuch til den ledige plads, der var i højesteret, og han svarer helt til den konservative profil, Republikanerne ønsker. Men derudover har Trump foretaget en række udnævnelser ved de føderale domstole, som det også er værd at lægge mærke til.”

”Der er blevet en række embeder ledige, og Trump og hans regering har tilsyneladende haft en meget velforberedt plan for, hvem de ville indsætte på de forskellige poster. Vi har set en række unge dygtige konservative dommere blive udnævnt. Og da de kan sidde for livstid, har de måske 40 års karriere foran sig, hvor deres domme vil få vidtrækkende konsekvenser. Det er en ’stille revolution’ af hele det føderale retssystem, som Demokraterne ikke kan stille noget op over for.”

”Både Højesteret og de føderale domstole træffer en række meget principielle domme. De er meget mere aktivistiske – man kan sammenligne det lidt med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – og udfordrer gerne de love, politikerne vedtager, hvis de mener, at de ikke stemmer overens med juraen. Så det har enorme konsekvenser.”

Trump fortsætter angrebet på kendsgerninger

Foto: Jens W. Øllgaard

Vincent Hendricks, professor i filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, forudså, at Donald Trumps brug af ”alternative kendsgerninger” i den amerikanske valgkamp ville føre til postfaktuelle demokratiske tilstande. Desuden hæftede han sig ved, at ”Trump har i en årrække siddet ved den konspiratoriske bålplads” og forudså, at han fortsat vil have stor succes med at bruge konspirationsteorier og personangreb. Vincent Hendricks mener desværre, at begge forudsigelser har holdt stik:

”Der er opstået et meget lemfældigt forhold til kendsgerningerne, og det er blevet en evig frustration for den amerikanske presse og politikere, hvad er det egentligt er, der bliver sagt. Så sent som i sidste uge sagde Donald Trump ved et møde, at tredjeverdenslande er ’shit holes’ (latriner), hvorefter han benægtede sin udtalelse. Benægtelsen af fortællinger og kendsgerninger, som ikke er opportune for ens dagsorden, er blevet et legitimt træk. På samme måde ser man, hvordan amerikanske medier har været med til at polarisere den amerikanske befolkning i stedet for at samle den. Derudover fortsætter Donald Trump i allerhøjeste grad sine angreb og konspirationer mod alle, der går imod ham. Det er begrædeligt, at vi er blevet vant til evig støj fra USA. Donald Trump var først efter establishmentet hos Demokraterne og er nu også efter establishmentet hos Republikanerne, hvor han både har langet ud efter kongresledere som Mitch McConnell og Paul Ryan, som er en del af Washington-eliten.”

Trump bør bedømmes mere nuanceret

Niall Ferguson. –
Niall Ferguson. – Foto: David Sandison/Writer Pictures/Ritzau Scanpix

Niall Ferguson, fremtrædende britisk historiker og international kommentator, opfordrede for et år siden liberale kommentatorer til at tage skyklapperne af og anerkende, at den nye præsident rent faktisk kan have ”politikker, der virker”. Han forudså, at de amerikanske vælgere med Trump ved roret ville kunne få en højere økonomisk vækst, fred i Mellemøsten og ”næsten med sikkerhed opleve meget mere effektiv handlekraft mod Islamisk Stat”. I dag efterlyser Ferguson stadig en mere nuanceret tilgang til den omstridte præsident og slår fast, at han selv bifalder nogle aspekter af Trumps regering og misbilliger andre. I en klumme i avisen Sunday Times argumenterer han, at Trumps sikkerhedspolitik er langt mere handlekraftig end Barack Obamas:

”I en verden, der er splittet i to dele, er der ikke megen plads til tvetydighed (…) En god lejlighed til mere tvetydighed er Trump-regeringens nye nationale sikkerhedsstrategi. Som altid var masser af kommentatorer klar til at fordømme den og forudsige verdens nært forestående undergang. I realiteten er dette nye dokument en enorm forbedring i forhold til den tidligere regerings essays om ’strategisk tålmodighed’.”

”Væk er de abstrakte, men indholdsløse dydighedsproklamationer, som var Barack Obamas varemærke. I stedet har vi en muskuløs og utvetydig identi-ficering af de primære trusler mod USA og en forpligtelse til at besvare disse trusler med magtanvendelse om nødvendigt.”

”Idéen om, at dette dokument vil ødelægge den liberale verdensorden, som angiveligt blev etableret i 1945, og udløse tredje verdenskrig, er absurd. Det er på høje tid at løfte pegefingeren over for Kina, der er blevet stadig mere dristig i sin hævdelse af magt ikke bare i Det Sydkinesiske Hav, men også andre steder.”

”De, der bekymrer sig om det påståede samarbejde mellem Trump-kampagnen og Kreml, bør byde den nationale sikkerhedsstrategis hårde ord over for Rusland velkommen. De, der frygtede, at Trump ville gøre det af med Nato, bør føle sig beroligede.”

”Det er en forbedring i forhold til Obama-æraens banaliteter. Men der er stadig meget lang vej igen til at forklare, præcis hvordan USA kan gøres mægtig igen.”