Prøv avisen

Kommissær fatter ikke bomben under velfærd

I Danmark har politikere kritiseret EU-Kommisionen for, at den ikke vil indeksere børnecheken. - Vi føjede det ikke til vores forslag. For der var ikke flertal i landene og i parlamentet. Man kan blive ved med at klage. Men hvis ikke der er flertal, så bliver det ikke til noget, siger socialkommissær Marianne Thyssen i et interview med Ritzau. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

Vandrende arbejdstagere er en bombe under dansk velfærd, lyder bekymringen. Det kan EU's socialkommissær ikke se. Tværtimod, siger hun, vil EU bekæmpe svindel.

De underminerer velfærdsstaten. De ødelægger den danske model.

Bekymringerne og beskyldningerne mod EU er mange, når det kommer til socialpolitik, hvor EU-Kommissionen har haft en ambition om at sikre borgernes rettigheder i forsøg på at bremse en voksende EU-skepsis.

Marianne Thyssen, som er EU's kommissær for sociale anliggender, er helt med på og enig i, at socialpolitik i vid udstrækning er et nationalt anliggende.

- Men nogle ting bør vi løse på EU-niveau. For vi har også brug for mere konvergens (være mere ens, red.). Det gælder eksempelvis med mobilitet på arbejdsmarkedet, siger Thyssen i et interview med Ritzau.

Det er derfor, at EU-Kommissionen blandt andet søsatte et initiativ om en arbejdsmarkedsmyndighed. Den skal være med til at stoppe misbrug og svindel med sociale ydelser, som hun anerkender er et stort problem.

Men det skal også gøre det lettere for EU-borgere at arbejde i andre EU-lande.

Det sidste har især fagbevægelsen og Socialdemokratiet opponeret stærkt imod. Man mener, at fri bevægelighed er en bombe under velfærden, hvilket også DF længe har argumenteret for.

Derfor stiller Socialdemokratiet nu spørgsmålstegn ved en af grundsøjlerne i EU's indre marked: borgernes frie bevægelighed.

Den belgiske kommissær begriber dog ikke sammenhængen til velfærdsbomben.

- Jeg ved ikke, hvordan det skulle være tilfældet. Hvis man har et indre marked, så er det en af de grundliggende friheder, siger hun.

Thyssen peger på, at reglerne skal sikre, at lønmodtagere fra et andet EU-land får samme løn og vilkår, som eksisterer i det land, hvor vedkommende arbejder.

- Så kan man sige social sikkerhed. Men der må man så spørge folk i Danmark: Hvad gør I med de folk, der rejser til et andet medlemsland?

At vandrende EU-arbejdstagere underminerer velfærdsstaten, som danske politikere hævder, har ikke bund i virkeligheden, siger arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz ved Københavns Universitet.

- En del undersøgelser har vist, at der er et kæmpe nettobidrag både til økonomien og statskassen fra de folk, der kommer udefra, siger han.

Det hænger sammen med, at man i Danmark ikke betaler disse normalt veluddannede lønmodtageres uddannelse - og ofte heller ikke deres pension.

- Der er ingen tvivl om, at det er et stort økonomisk plus for Danmark, siger Arnholtz.

Anderledes kan det se ud i en krisetid, hvis arbejdsløsheden er høj. Men der er Danmark og store dele af EU ikke - tværtimod har arbejdsløsheden aldrig været lavere.

I Danmark har der det seneste år været stor fokus på forordningen med nummer 883.

Blandt andet har en bred vifte af de danske partier ønsket en indeksering af børnepengene.

Dermed vil de sikre, at EU-borgere, der arbejder i Danmark, ikke modtager en fuld dansk ydelse til børn, der bor i et andet EU-land, hvor leveomkostningerne er lavere.

Man kan dog ikke klandre EU-Kommissionen for det, mener Thyssen.

- Vi føjede det ikke til vores forslag. For der var ikke flertal i landene og i parlamentet. Man kan blive ved med at klage. Men hvis ikke der er flertal, så bliver det ikke til noget, siger hun.

/ritzau/