Prøv avisen
Ny EU-Kommission

Kommissæren, der slap godt fra at fornærme USA, Tyskland og Frankrig

Det er ved pressemøder som disse, at Margrethe Vestager gennem de seneste fem år har fået global opmærksomhed, når hun med klar tale har skoset techgiganter og andre store virksomheder og uddelt bøder. – Foto: Francois Lenor/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den genudnævnte danske EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, har sat mærkbare aftryk i erhvervslivet, både i Europa og USA. Men hun har stort set ikke haft ansvar for den europæiske lovgivning. Det får hun som ledende næstformand nu med digitalisering som en ekstra portefølje

På redaktionsmødet lød opgaven enkel. Find sejre og nederlag i Margrethe Vestagers fem års virke som EU-kommissær.

I onsdags fik hun forlænget sit job med yderligere fem år, da Europa-Parlamentet med en måneds forsinkelse godkendte den nye EU-Kommission under formand Ursula von der Leyens ledelse, som dermed kan tiltræde i morgen søndag. Vestager har indtil nu haft ansvaret for EU’s konkurrencepolitik, og den opgave bliver suppleret med ansvaret for digitalisering – foruden at danskeren bliver den ene af tre næstformænd i den nye kommission, som tæller 15 mænd og 12 kvinder.

Sejre og nederlag? Det viser sig lettere sagt end gjort. Der er selvfølgelig den amerikanske præsident, Donald Trump, som på G7-topmødet i sommeren 2018 fortalte den daværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, at hans ”tax lady” – skattekvinden – hadede USA mere end nogen anden i verden. Jo, for Margrethe Vestager havde kort forinden udskrevet EU’s hidtil største bøde på 32 milliarder kroner til den amerikanske internet-virksomhed Google. Foruden mange andre store bøder til for eksempel Apple og Facebook.

Senere kom også Visa, Mastercard, store amerikanske banker, Nike, General Electric og chipproducenten Qualcomm på bøde- og efterskattebetalingslisten.

Det er de bøder, kommissæren først og fremmest er blevet internationalt kendt for, og som har bragt hende på forsiden af store amerikanske aviser og tidskrifter.

Konkurrencepolitikken i EU handler grundlæggende om at undgå, at virksomheder danner karteller, at undgå, at de får monopol gennem fusioner, eller at de undslår sig at betale skat. Til forskel fra andre kommissærer kommer konkurrencekommissæren meget sjældent selv med nye lovforslag. Den gældende lovgivning skal ”bare” administreres.

Af samme grund undrer Dansk Folkepartis tidligere europaparlamentsmedlem, nuværende folketingsmedlem Morten Messerschmidt, sig meget over den stjernestatus, Margrethe Vestager har fået på den europæiske og globale politikerhimmel.

”Margrethe Vestager har været den internationale afdeling af Konkurrencestyrelsen. Hun har selvfølgelig haft beslutningskraften til at bestemme, hvilke firmaer man skulle gå efter, men det afgøres jo ud fra rent tekniske vurderinger af, om sagerne kan vindes. I mange af de sager, hun har indledt, har virksomhederne accepteret de bødeforlæg, de har fået, og er ikke gået til domstolene,” siger Morten Messerschmidt.

Han peger på, at Kommissionen ofte har forhandlet med virksomhederne, så bøderne er blevet lige præcis så store, at virksomhederne ville accceptere dem og ikke gå til EU-domstolen.

”Jeg synes, det er utroligt, at hun har kunnet blive udnævnt til Europas nye håb, når hun ikke nævneværdigt har været inde over politiske spørgsmål som EU’s’ budget, migration og finanser,” siger han.

Adspurgt, om der er en sag, som Margrethe Vestager har klaret rigtig dårligt, blev han umiddelbart svar skyldig i interviewet, men ville vende tilbage, hvis han kom på noget senere.

Mere uforbeholden er hyldesten fra andre danske EU-parlamentarikere.

Christel Schaldemose har siddet i Europa-Parlamentet i 13 år og mener i modsætning til Messerschmidt, at Vestager har markeret sig politisk.

”Hun har formået at gøre konkurrenceområdet til et politisk område. Ja, nogle af sagerne var i støbeskeen, da hun tiltrådte, og ja, hun taber nogle af dem, og ja, nogle af dem når ikke at blive færdige i hendes tid. Men ikke desto mindre tror jeg, at erhvervslivet har oplevet, at der er kommet en strammere kurs på konkurrenceområdet, end der har været tidligere,” siger Christel Schaldemose.

Politisk glæder hun sig over, at Margrethe Vestager angiveligt er blevet ”halvvenstreorienteret”, især på skatteområdet.

Det er hendes kollega,medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, nu ikke enig i, at hun er blevet. Hanmener, at Margrethe Vestager har været god til ”at være sig selv.” Hun har taget blandingen af dansk ligefremhed og tilgængelighed med ned i Kommissionen og har blandet det med en radikal attitude om ikke at ville skåne nogen.

Samme toner lyder fra det tidligere konservative medlem af Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen.

”Hun har holdt døren fri for danske sager, men det skal en kommissær også. Hun er ikke som andre kommissærer gået ind, når der var en sag, som drejede sig om deres eget land. Det har nogle kommissærer haft en vis trang til, men der har hun holdt sin sti ren,” siger han.

For det er ikke kun amerikanske tech-giganter, Margrethe Vestager har været efter. Sidste vinter traf hun en politisk kontroversiel afgørelse om, at det tyske firma Siemens og det franske Alstom ikke måtte gå sammen om en ny fælles virksomhed på området for højhastighedstog og togsignaler. Koncernen ville være blevet alt for dominerende, vurderede Kommissionen.

Som flere kilder i parlamentet påpeger, var det en afgørelse, som byggede på rent mekaniske og juridiske vurderinger, men politisk faldt den ikke i god jord i Frankrig og Tyskland. Efterfølgende har der været spekuleret i, om Vestager med afgørelsen reelt gjorde det umuligt for sig selv at blive formand for en ny kommission. Det tror kilderne nu ikke på. I deres udlægning var den post, Vestager nu har fået, den bedste, hun overhovedet kunne have håbet på.

Så der er langt mellem de kritiske røster fra højre til venstre, men hvad siger en forsker i konkurrenceret? Hvilken indflydelse har Margrethe Vestager egentlig haft i forhold til den frie og lige konkurrence?

Professor Philipp Schröder fra institut for økonomi ved Aarhus Universitet mener, at Margrethe Vestager har stået for et ”gearskifte” i konkurrencepolitikken.

”Hvis man sammenligner de bøder, som for eksempel Google har fået, er de mikroskopiske i forhold til virksomhedens omsætning. Så siger man ’hold da op, har det virkelig taget tre år, og så ender man med sådan en lille bøde? Det er da latterligt!’ Men det er forfejlet, for hele konkurrenceretten går ud på, at man skal påvirke adfærden. Der synes jeg, der er sket et gearskifte under Margrethe Vestager. Juraen er den samme, men hun har bredt området ud til nye brancher, som hører nutiden til,” siger Philipp Schröder.

Han peger især på hendes indsats for at forbedre konkurrencen i nye, fremadstormende brancher som for eksempel de sociale medier.

Det er brancher, som vi syntes, var ”søde og rare”, fordi de gav os mulighed for at få kontakt med venner, og fordi ”den administrerende direktør gik rundt i T-shirt”.

”Man havde ikke forstået, at virksomhederne godt kunne være stygge kapitalister, selvom direktøren gik rundt i T-shirt,” siger han.

I praksis har Margrethe Vestagers hårde linje gjort, at man for eksempel også i USA nu ser mere alvorligt på tech-giganternes dominans.

Philipp Schröder mener ikke, at bødernes størrelse har ret meget at sige for it-giganterne i dag. Det mest afgørende er den skadevirkning, bøden kan have for virksomhedens omdømme. Derfor søger mange af dem at indgå et forlig og undlader at gå til domstolene, pointerer han.

Margrethe Vestager får nu ansvaret for både konkurrencepolitikken og det digitale område. Det får flere europa-parlamentarikere til at spørge kritisk ind til, om hun kan magte begge arbejdskrævende områder på samme tid – og om hun risikerer at få et habilitetsproblem, når hun på den ene side skal arbejde for at give it-branchen i Europa de bedst mulige arbejdsbetingelser og på den anden side stadig som konkurrencekommissær skal forhindre virksomheder i at blive så store, at de risikerer at få den monopolstatus, nogle af de amerikanske it-firmaer allerede er i nærheden af at have.

Philipp Schröder ser nu ikke for sig, at det behøver at blive det store problem. Der bliver talt meget om, at Europa skal have flere små it-virksomheder, som kan vokse sig store og måske en dag konkurrere med mastodonterne Facebook, Amazon og Google, men det kalder han en ”lidt misforstået stemning i Europa”.

”Det er som i Jurassic Park. I begyndelsen er de små øgler frygtelig nuttede, men når de vokser sig store, ender det hele i skrig, skrål og panik. Sådan er det også med monopolvirksomheder. En markedsøkonomi kan ikke holde til at have uregulerede monopoler,” siger Philipp Schröder.

Og Morten Messerschmidt? Han vendte aldrig tilbage med et eksempel på, at Margrethe Vestager havde håndteret en sag rigtig dårligt.

Jeg synes, det er utroligt, at hun har kunnet blive udnævnt til Europas nye håb, når hun ikke nævneværdigt har været inde over politiske spørgsmål som EU’s’ budget, migration og finanser

Morten Messerschmidt (DF)