”Der skal handling og konkrete midler til.”
Allerede i sin åbningstale på den internationale antisemitisme-konference, der afholdes disse dage i Malmø, lagde Sveriges statsminister, Stefan Löfven, i går op til, at konferencen ikke kun er arrangeret for at mindes holocaust. Målet er at bekæmpe antisemitisme og tage konkrete skridt i den sammenhæng.
”Det er ikke nok at mindes. Derfor skal vi gøre mere end det,” sagde også EU’s præsident, Charles Michel, på konferencens første dag.
Den israelske minister for jøder i diaspora, Nachman Shai, tilskriver konferencen stor betydning.
”Alle statsoverhoveder, ministre og ambassadører er her for at diskutere måder at samarbejde på,” siger han til Kristeligt Dagblad og afslører, hvad han selv håber vil ske.
”For det første bør europæiske lande undgå lovgivning, der skader jøders livsstil i Europa,” siger ministeren med hentydning til eventuel lovgivning mod omskæring af jødiske drengebørn og jødisk rituel slagtning af dyr.
”For det andet er der brug for en øget indsats mod de sociale netværk,” siger han og uddyber: ”De sociale medier tilskynder og øger hadets niveau, og det er de nødt til at tage ansvar for.”
Når konflikten mellem Israel og palæstinenserne med jævne mellemrum blusser op, som under den seneste Gaza-krig i maj i år, sættes de sociale medier i kog. På Twitter, Facebook og Instagram ytres markante holdninger, som i mange tilfælde kammer over og ender i kategorien for rendyrket antisemitisme. Den slags indlæg læses ofte af millioner af andre brugere og kan dermed blive uanfægtede indspark i den eksisterende debat.
Det er endnu uklart, hvilke konkrete skridt konferencen vil afføde i henhold til bekæmpelsen af antisemitisme. Men flere af deltagerne mener, at kampen skal være organiseret og krydse landegrænser.
Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, ser i europæisk sammenhæng kampen mod antisemitisme og især oplysning om holocaust som en fælles europæisk indsats.
Hvert enkelt land har sine egne erfaringer fra krigstiden, men i en større sammenhæng er fortællingen om holocaust en europæisk fortælling, der er vigtig for alle lande.
”Jeg synes, det er vigtigt, at Sverige har taget en beslutning om at åbne et holocaust-museum,” siger hun og antyder, at Danmark kan gøre det samme, hvis man ønsker at bidrage til oplysning om Anden Verdenskrig set i et fælleseuropæisk perspektiv.
Nachman Shai opfordrer yderligere både nationer og organisationer til at adoptere IHRA’s, den internationale alliance til erindring om holocaust, definition af antisemitisme fra 2016.
Den definition er til debat blandt forskere, fordi den blandt andet omfatter eksempler på en ny slags antisemitisme, hvor det eksempelvis opfattes som racistisk at benægte det jødiske folks ret til national selvbestemmelse.
”Enhver regering og stat, der ønsker at bekæmpe antisemitisme og styrke livet i de lokale jødiske samfund, bør vedtage IHRA’s arbejdsdefinition og følge dens retningslinjer. Det vil være et stort skridt i den rigtige retning,” siger Nachman Shai.