”Der er ikke indgået nogen våbenhvile,” var de første og stort set eneste ord, den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, da han i går ved middagstid landede i Israel efter at have afbrudt sit besøg i USA.
Han kørte direkte fra lufthavnen til forsvarsministeriet for at mødes med forsvaret og sikkerhedskabinettet for at diskutere situationen i Gaza.
”En højtstående kilde”, som det hed, uddybede den korte udtalelse og bekræftede, at Hamas ikke havde reageret på israelske angreb siden klokken halv fire tirsdag morgen, og at Israel derfor heller ikke så grund til at reagere yderligere. Men Israel er parat til at svare igen på enhver provokation, der måtte komme fra Gaza, understregede talsmanden.
Det var de arabiske medier, der sent natten til i tirsdags – med Hamas’ talsmænd som kilde – meddelte, at det var lykkedes Egypten at etablere en våbenhvile mellem Hamas og Israel. Kairo bekræftede i går, at Hamas havde indvilget i en våbenhvile, fordi organisationen ikke ønsker en krig.
Ubalancen i meldingerne fra den israelske og den arabiske side er ikke overraskende. Det samme mønster har gentaget sig utallige gange det seneste år. Hver gang, der har været optræk til en opblussen af konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza, har egypterne fungeret som mægler og har afkrævet begge sider løfter om gensidigt at respektere en våbenhvile. Hamas har også tidligere erklæret, at man har accepteret våbenhvilen, mens Israel har holdt sig til at love at ”gengælde stilhed med stilhed” efter princippet, at ”hvis I ikke provokerer os, reagerer vi ikke”.
To uger inden Israel den 9. april går til parlamentsvalg bliver ethvert ord fra Benjamin Netanyahu, der kan fortolkes som dialog med Hamas, en del af valgkampen.
Premierministerens forholdsvise tavshed i går hjalp ham dog ikke mod kritik fra andre dele af højrefløjen, der satser på at tage stemmer fra ham og Likud-partiet ved valget. Kritikken kom allerede, inden han vendte tilbage fra USA. Det var undervisningsminister Naftali Bennett, der går til valg som leder af et nyt parti, Yemin Hadash, Det nye Højre, der ytrede sig.
Bennett var tidligere formand for det nationalreligiøse parti Bayit Yehud, Det Jødiske hjem, men forlod det sammen med justitsminister Ayelet Shaked for at grundlægge et nyt parti, der skulle overhale Netanyahu højre om. Det Nye Højre appellerer blandt andet til Likud-vælgere, der vil stemme højre uden at være religiøse og som ikke kan holde Netanyahus korruptionssager ud. Naftali Bennett markerer sig i enhver debat, hvor han kan få Ne-tanyahu til at se blød ud i forhold til Bennetts egne kompromisløse holdninger over for palæstinenserne.
”Jeg vil gøre mit bedste for at modarbejde den pinlige våbenhvile, der på en bizar måde støtter terroren. Regeringen burde hellere koncentrere sig om at knække Hamas. Ved at bombe tomme bygninger opnår man intet andet end at opfordre til et næste raketangreb,” sagde Naftali Bennett i går.
Bennett henviste til det, der i israelske folkemunde kaldes ”ejendomsbombning”, hvor israelske militærfly går på vingerne og bomber mennesketomme mål. Denne gang var det blandt andet Hamas-lederen Ismail Hani-yes kontor – en ejendom midt i Gaza by, der efter israelsk opfattelse fungerede som efterretningscenter for Hamas, mens man i Gaza fastholder, at det husede et forsikringsselskab – og en underjordisk Hamas-installa- tion, der blev lagt i grus.
De israelske bombardementer i Gaza blev indledt, ved aftentide i mandags som svar på et raketangreb fra Gaza mod en landsby i det centrale Israel.
Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor Hamas affyrede den ensomme langtrækkende raket mandag morgen. Selv har Hamas nægtet, at bevægelsen sendte den. En forklaring kan måske findes i en løbende konflikt mellem Israel og Hamas, der udspilles i de israelske fængsler, hvor man forhindrer Hamas-indsatte i at benytte mobiltelefoner.