Prøv avisen

Konflikten i Ukraine er blusset op

Ejendele bliver samlet sammen i en lejlighed i byen Yasynuata ved Donetsk i Østukraine. Et bombardement den 1. august 2016 ødelagde det, der engang var et hjem. Foto: Alexander Ermochenko/Scanpix

Antallet af dræbte og sårede civile i Østukraine var i juni og juli i år det højeste, siden våbenhvilen indtraf i september sidste år. Optrapningen af konflikten har store konsekvenser for den ukrainske befolkning, hvor tre millioner mennesker allerede er enten internt eller eksternt fordrevne

Ukraine. Navnet på det østeuropæiske land gik igen i overskrift efter overskrift i 2014. Det begyndte med demonstrationer, men endte i en krig. Nu er krigen på vej ind i sit tredje år og går noget mere ubemærket hen end ved sin start. Men krigen i Østukraine har stadig ofre. Antallet af civile dræbte og sårede er de sidste to måneder igen begyndt at stige, og tre millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem.

”Der er masser af mennesker uden en stærk ideologisk position, som bare bliver fanget i den her krig,” siger Vera Skvirskaja, der er lektor ved Københavns Universitet med Rusland og Ukraine som generelt forskningsområde.

I juni og juli måned er antallet af civile ofre fordoblet sammenlignet med det månedlige gennemsnit for de forudgående ni måneder. FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Zeid al-Hussein, opfordrer derfor parterne i konflikten til at beskytte de civile.

”De sidste to måneders eskalerende fjendtligheder og ledsagende civile ofre i Østukraine er bekymrende. Civile er endnu en gang nødt til at flygte til improviserede beskyttelsesrum i deres kældre, sommetider over natten, og oftere og oftere – prisen på våbenhvilebruddet er for høj for kvinder, mænd og børn i Østukraine,” siger han.

Fra våbenhvilens start i september 2015 til maj 2016 er 34 civile i gennemsnit blevet dræbt eller såret hver måned. I juni og juli måned i år steg det tal betydeligt. Her gik konflikten ud over henholdsvis 69 og 73 civile. Bombardementer er årsagen bag mere end halvdelen af hændelserne, oplyser FN.

Samtidig melder det ukrainske militær, at kampene mellem de ukrainske regeringsstyrker og de russiske separatiststyrker i regionen Donbas i Østukraine er taget til i slutningen af juli måned. Det skriver den ukrainske avis Kyiv Post. Også Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der overvåger grænseovergangene mellem Rusland og Ukraine ved Gukovo og Donetsk i Østukraine, oplever forandring.

Organisationen har i juli måned rapporteret om en stigning i vold og brud på våbenhvilen. Derudover har organisationen siden maj måned oplevet en stigning i antallet af personer, der rejser over grænsen fra Ukraine til Rusland.

Mange østukrainere har i løbet af den årelange konflikt måttet forlade deres hjem, og flere er draget mod netop Rusland. Mere end 1,5 millioner ukrainere er i dag internt fordrevne, mens næsten 1,5 millioner ukrainere har søgt om asyl eller andre former for ophold i andre lande. Langt de fleste har søgt mod nabolande, og over en million har søgt om ophold i Rusland, viser FN’s Flygtningeargenturs tal fra juli måned 2016.

Lektor Vera Skvirskaja har tidligere forsket i migration og politisk kultur i Rusland og Ukraine. Hun oplever migrationen til Rusland som naturlig.

”Den økonomiske situation i Ukraine har ikke været god i lang til, og der har været stor migration til Rusland fra Ukraine de sidste 20 år, men også allerede inden Sovjetunionens fald. Mange af de folk, der rejser til Rusland i dag, har venner og familie i Rusland og har allerede været der for at arbejde i perioder. De kan have svært ved at tage til andre områder i Ukraine på grund af deres pro-russiske ideologiske position eller deltagelse i konflikten,” siger Vera Skvirskaja.

Ifølge hende er det også et spørgsmål om ressourcer og geografisk placering i landet. De, der i forvejen har boet tæt på den russiske grænse eller har haft en god opsparing, har haft bedre mulighed for at søge mod andre lande, hvor fremtiden ser lysere ud.

”De internt fordrevne er en helt anden historie. Der er tale om en rigtig krig i Østukraine med ødelæggelser og en nedbrydning af organisationer og arbejdspladser. De tager bare af sted med deres familier og børn og har ikke ressourcer til at tage længere væk, så de tager til andre områder i Ukraine, hvor der er fred. Men det er en meget midlertidig forbedring, for det er svært for dem at få arbejde og bopæl, og der er mange, der ender ude på landet. Det er et kæmpestort problem,” siger lektoren.

Siden konfliktens begyndelse i midten af april 2014 til 31. juli 2016 er der i Østukraine blevet dokumenteret 31.960 civile og ikke-civile ofre, der dækker over 9553 dræbte og 22.137 sårede, viser tal fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder.