Prøv avisen

Kongeriget Danmark har fået vokseværk til havs

Både Kongeriget Danmark (inklusive Færøerne), Norge og Island har rejst krav om store områder, og der forhandles derfor i øjeblikket mellem landene om en fordeling af havterritorierne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Urørt område på havbunden nord for Færøerne ser ud til at havne i kløerne på Kongeriget Danmark, Norge og Island, der håber på at finde værdifulde naturressourcer. Det kan give et skub til færøsk økonomi og har geostrategisk værdi

Nordøst for den færøske kyst ligger der et stort ingenmandsland under den blå havoverflade, som Danmark har villet have fingrene i i over 10 år. Det mange tusinde kvadratkilometer store område i Norskehavet ligger uden for alle de omkringliggende landes almindelige grænser på 200 sømil, men med hjælp fra FN-systemet tyder meget nu på, at de nordiske lande vil lykkes med at udvide territoriet på havbunden.

Det er formentlig Folketingets Færøudvalg, der skal behandle lovforslaget om en udvidelse af kontinentalsoklen, som indgår i regeringens lovkatalog for folketingsåret 2018-2019.

”Man ved jo ikke, hvad det kommer til at betyde på langt sigt. Da man tidligere lavede havgrænser, handlede det ikke om adgang til naturressourcer, men nu kan sådanne områder vise sig at have stor betydning,” siger Søren Espersen, der er medlem af Færøudvalget for Dansk Folkeparti.

Både Kongeriget Danmark (inklusive Færøerne), Norge og Island har rejst krav om store områder, og der forhandles derfor i øjeblikket mellem landene om en fordeling af havterritorierne. Det betyder, at Danmark højst sandsynligt ikke får sat kløerne i samtlige af de cirka 88.000 kvadratkilometer under havoverfladen, som man har gjort krav på. Arealet er cirka to gange Danmarks størrelse.

En anden forhandlingsrække, der viste sig særdeles skæbnesvanger, fandt sted mellem Danmark og Norge i løbet af 1960’erne, hvor det dengang fattigere broderfolk i nord endte med den store gevinst og en række olierige felter i Nordsøen. Sådan regner Søren Espersen dog ikke med, at det går i denne omgang, for han sætter sin lid til, at Danmark har lært noget af den sagnomspundne misere.

”Vi er gode venner med Norge og Island, så jeg tror ikke, at det ender med stor uenighed, og så tror jeg bestemt, at danskerne er meget opmærksomme på ikke at give noget væk, som man senere kommer til at fortryde,” siger politikeren.

Sagen drejer sig om havbunden, og dermed kan retten til mineraler og bunddyr som krabber i et stort område komme på danske hænder. Fisk, der lever fri fra havbunden, følger dog ikke med.

For de nordiske lande kan den største chance for at få noget ud af anstrengelserne meget vel være at finde værdifulde mineraler, og det forventes derfor, at landene på et tidspunkt vil undersøge områderne med hjælp af moderne teknologi. Og hvis det sker, kan det give et skub til de færøske virksomheder, der har specialiseret sig i teknologi til olieindustrien i forbindelse med de forgæves forsøg på at finde store olieområder ud for øgruppens kyster.

Indtil videre er det som bekendt ikke blevet til det store eventyr, men mange af virksomhederne sælger nu deres ekspertise til den globale olieindustri, og et nyt stort projekt ved Færøerne kan derfor være godt nyt.

Den færøske politiker Sjúrður Skaale, der er medlem af Færøudvalget for Færøernes socialdemokratiske parti, mener dog ikke, at man skal gøre sig store forhåbninger på kort sigt, fordi der ikke ser ud til at komme flere fisk ud af aftalen.

”Der er meget lange udsigter til, at Færøerne får direkte gavn af de naturressourcer, der måtte være. Men for de virksomheder, der opstod i forbindelse med olieboringerne, er det godt,” siger Sjúrður Skaale.

Ud over håbet om at finde naturressourcer har det store havbundsområde i hans øjne dog også en geostrategisk betydning, der ikke kan måles i olie og mineraler. Selvom hverken russerne eller for den sags skyld kineserne lige nu står og banker på, er det nemlig godt at få delt havbunden mellem de nordiske lande, mener han.

”Sagen er, at vi reelt ikke ved, om det nogensinde får betydning, men det er nu, chancen er der for at gøre krav på de områder, og så gælder det om at slå til, så man ved, at det hul bliver lukket,” siger Sjúrður Skaale.

Rasmus Gjedssø Bertelsen, der er professor i arktiske studier ved universitetet i norske Tromsø, mener dog ikke, at man skal tilskrive sagen den store politiske betydning.

”Det ligger langt væk fra Nordpolen, hvor det store slagsmål om, hvem der er de retmæssige ejermænd, har langt større betydning, end en i den sammenhæng lille plet mellem de nordiske lande,” siger han.

Professoren forklarer, at FN i første omgang alene anerkender, at landenes krav på de pågældende områder er geovidenskabeligt berettigede. Andre lande kan senere rejse lignende krav og få geovidenskabeligt medhold, som det ser ud til mellem de nordiske lande, hvor man derfor er i gang med politiske forhandlinger om, hvem der til sidst skal ende med de konkrete områder.

Det betyder, at der kan være en interesse i at være først ude med at præsentere geovidenskabeligt materiale for FN for dermed at kunne føre sig frem som de rette ejermænd, selvom andre lande senere kan vise sig at have lige så gode grunde til at rejse krav, forklarer han.

”I denne sag er det ikke noget problem, men alvorligere står det til med Lomonosovryggen på Nordpolen, fordi russerne var hurtigst ude med at gøre geovidenskabeligt baseret krav på området. Man risikerer, at kræfter i russisk politik kan bruge FN’s blåstempling til at piske en stemning op om, at Rusland har legitim ret til området, mens Rigsfællesskabets geovidenskabelige materiale står i kø hos FN,” siger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Mindre dramatisk er det altså i forskerens øjne med de verserende forhandlinger mellem de nordiske lande. Selvom det muligvis vil kræve mange års tålmodighed, før der eventuelt dukker værdifulde enzymer og mineraler op, peger han på kortere sigt også på, at projektet vil kunne komme færøske virksomheder til gode.

”I første omgang er det nok den færøske offshore-industri, som kan få gavn af projektet. Det er lidt gået under radaren, men det er super interessant, at færingerne de sidste godt 20 år har udviklet en avanceret offshore-kompetenceklynge baseret på olie- og gaseftersøgning, selvom der aldrig er fundet kommercielt interessant olie eller gas,” siger han.