USAs store valgdag nærmer sig hastigt, og verden over er opmærksomheden rettet mod opgøret mellem de to præsidentkandidater, Barack Obama og Mitt Romney. Men det amerikanske valg handler ikke kun om, hvem der har nøglerne til Det Hvide Hus. Republikanerne og demokraterne udkæmper også en anden uhyre vigtig magtkamp om Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
LÆS OGSÅ: Dødt løb før tv-duel: Obama mister momentum
Alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus og 33 ud af 100 senatorer er på valg den 6. november, og udfaldet af de to partiers kamp om at vinde flertal i Kongressen bliver afgørende for den kommende præsidents manøvrerum og for USAs politiske retning i de kommende år.
Kongressen vedtager landets love og kan blokere for præsidentens politiske og økonomiske initiativer, og derfor kan en vrangvillig kongres paralysere den politiske beslutningsproces. Og mens tidligere tiders præsidenter kunne håbe på at lave store aftaler på tværs af partiskel, så betyder de dybe kløfter mellem republikanerne og demokraterne og den svindende kerne af moderate medlemmer i begge partier, at hverken en præsident Obama eller en præsident Romney ville kunne forvente megen samarbejdsvilje fra deres politiske modparter i Kongressen.
Dertil kommer, at valget til Kongressen vil være med til at afgøre, hvorvidt præsident Obamas største politiske bedrift, sundhedsreformen, består eller forgår. Den banebrydende reform, som Obama i marts 2010 pressede igennem en demokratisk kontrolleret kongres uden så meget som en enkelt republikansk stemme, forpligter fra 2014 så godt som alle amerikanere til at tegne en sundhedsforsikring, men den foragtes af republikanerne, der betragter den som en krænkelse af den enkeltes ret til et frit valg.
Hvis Mitt Romney og republikanerne både vinder Det Hvide Hus og flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet, vil de omgående forsøge at omstøde eller kraftigt udvande reformen. Hvis Barack Obama beholder præsidentposten, kan han holde hånden over reformen, indtil den er trådt i kraft og dermed er overordentligt vanskelig at ændre.
Dette års kongresvalg er samtidig særligt vigtigt, fordi USA ved årets udgang står over for et finanspolitisk kaos. For det første udløber de skattelettelser, som præsident George W. Bush søsatte, og som præsident Obama forlængede. For det andet træder en række enorme, automatiske besparelser på de offentlige budgetter, særligt på forsvarsområdet, i kraft, hvis ikke Kongressen forinden formår at nå frem til en aftale om betalingsbalancen. Hvis et af partierne vinder en overbevisende sejr den 6. november, vil partiledernes muligheder for at bryde hårdknuden og opnå en sådan aftale i årets sidste måneder formentlig fordampe.
I dag har republikanerne, der vandt en jordskredssejr ved det seneste kongresvalg i efteråret 2010, et solidt flertal i Repræsentanternes Hus, mens demokraterne kontrollerer Senatet. Demokraternes chance for at tilrane sig magten i Repræsentanternes Hus er minimal, men partiet har ifølge de seneste meningsmålinger rimelige muligheder for at beholde det afgørende flertal i Senatet og dermed bevare nogen indflydelse i den lovgivende gren.
De 33 senatorvalg landet over er derfor overordentligt vigtige. Mens 23 demokrater er på valg, så har republikanerne blot 10 pladser i spil og kan derfor nøjes med en nettogevinst på fire nye sæder.
Men det bliver ikke nemt. Republikanerne er i fare for at tabe valgene i blandt andet Maine, hvor den respekterede mangeårige republikanske senator Olympia Snowe ikke stiller op til genvalg, og i Missouri, hvor partiets ellers sikre kandidat Todd Akin er kommet i uføre efter en kontroversiel og nu berygtet udtalelse om forskellen på legitim og ikke-legitim voldtægt.
Republikanerne er også i knibe eller i dødt løb mod demokraterne i mange andre delstater. Det gælder eksempelvis i Massachusetts, hvor den moderate republikaner og tidligere fotomodel Scott Brown kæmper mod den demokratiske aktivist og professor på Harvard University Elizabeth Warren, og i Connecticut, hvor den farverige tidligere direktør for brydningsforbundet World Wrestling Entertainment, republikaneren Linda McMahon, der har brugt millioner af dollar fra egen formue på kampagnen, dyster mod den kun 39-årige demokrat Chris Murphy.
Takket være et ry som en børnehave befolket af pampere og ideologer, der hellere vil obstruere end samarbejde, er Kongressen i dag en af de mest upopulære institutioner i USA. Amerikanernes holdning til deres folkevalgte nåede et 38-årigt lavpunkt i en nylig meningsmåling fra Gallup, hvor blot 10 procent af befolkningen erklærede, at de bakker op om Kongressens udførelse af sit arbejde.