Ved at nominere Brett Kavanaugh til den ledige plads i USA’s overordentligt magtfulde Højesteret har præsident Donald Trump valgt en konservativ katolsk figur, som vil tippe den ideologiske balance i den ni medlemmer store domstol til fordel for højrefløjen.
Derfor bereder Republikanerne og Demokraterne i Senatet sig nu på en ophedet godkendelsesproces, der allerede går i gang i dag, og som vil kredse om Kavanaughs synspunkter, hvad angår både jura og religion. Demokraterne ventes særligt at fokusere på hans tilgang til omstridte emner som kvinders ret til abort og prævention samt seksuelle mindretals rettigheder. Republikanerne har dog flertal i Senatet og kan i princippet blåstemple Kavanaugh uden en eneste demokratisk stemme, hvis ellers partiet kan holde sammen på sine tropper.
Hvis Senatet godkender Brett Kavanaugh, får Højesteret en ny ideologisk sammensætning. Den afgående dommer, Anthony Kennedy, er konservativ, men var ofte villig til at stemme sammen med domstolens liberale fløj, og han fungerede som tungen på vægtskålen, der blandt andet sikrede opretholdelsen af abortretten i USA og lovliggørelsen af homoseksuelle ægteskaber i alle delstater.
Den 53-årige Brett Kavanaugh, der officielt blev nomineret af Trump ved en tv-transmitteret præsentation i Det Hvide Hus i nat dansk tid, er efter alt at dømme betydeligt mere konservativ end Kennedy. I sit årelange virke som dommer i den føderale ankedomstol i Washingtons retkreds har han truffet adskillige afgørelser i sager, der har stor betydning for USA’s religiøse højrefløj.
Blandt de sager, som Kavanaugh har behandlet som dommer, er den om en mindreårig migrant, som krydsede den mexikansk-amerikanske grænse ulovligt, og som anmodede om at få en abort, mens hun opholdt sig i et statsligt finansieret herberg. Kavanaugh stillede sig på Trump-regeringens side og modsatte sig flertalsbeslutningen om at godkende pigens ønske om at få en abort. Han har også kritiseret den del af tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, der kræver, at alle arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer dækker kvinders udgifter til prævention, uanset arbejdsgiverens religiøse ståsted. Det konservative medie National Review betegner ham som en ”kriger for religionsfrihed”.
Ligesom den anden nye højesteretsdommer, Neil Gorsuch, har han ikke offentligt taget klart stilling til abortspørgsmålet. Men da han i 2006 blev ristet af Senatet inden udnævnelsen til ankedomstolen, sagde han, at han ville følge Højesterets principafgørelse ”Roe kontra Wade” fra 1973, som sikrede retten til abort, ”trofast og fuldt ud” uden dog at ville svare på spørgsmål om sin personlige holdning til abort.
Brett Kavanaugh er kendt som en forstandig og redelig jurist, og han lover som højesteretsdommer at være uafhængig af politiske interesser.
”Jeg mener, at en uafhængig domstol er vores retsstats kronjuvel,” sagde han under præsentationen i Det Hvide Hus
I sin tidlige karriere spillede han en central rolle i udarbejdelsen af Starr-rapporten, der blev publiceret i 2002. Rapporten hævdede, at der fandtes nok beviser til at stille den daværende præsident Bill Clinton for en dommer i forbindelse med affæren med Monica Lewinsky.
Fra 2003-2006 arbejdede Kavanaugh som stabssekretær under den daværende præsident, George W. Bush, som kalder ham ”en glimerende jurist”.
Kavanaugh er en ”fremragende ægtemand, far og ven – en mand med den højeste integritet”, lyder det fra den tidligere republikanske præsident.
Det var i Det Hvide Hus under Bush-regeringen, at Kavanaugh mødte sin hustru, Ashley Estes Kavanaugh, som dengang arbejdede som præsidentens personlige sekretær. Ægteparret og deres to døtre Margaret og Liza er aktive i det katolske kirkemiljø i delstaten Maryland, hvor de bor. Han er også involveret i frivilligt katolsk hjælpearbejde og er blandt andet med til at servere måltider for hjemløse og yde lektiehjælp til skolebørn i sit lokalområde.
”Jeg takker hver dag Gud for min familie,” sagde Kavanaugh på pressemødet i Det Hvide Hus.
Erstatter Kavanaugh sin trosfælle Anthony Kennedy, vil han bevare den religiøse status quo i Højesteret, der lige nu udgøres af fem katolikker, tre jøder og en protestant. Hans forholdsvise unge alder betyder, at han ville kunne sidde i Højesteret, hvis medlemmer er udnævnte på livstid, i adskillige årtier.