Konspirations-kult truer sikkerheden i Vesten

Bevægelsen deler træk med religion og betragter USA’s præsident, Donald Trump, som en frelser. Og snart kan den blive en sikkerhedsrisiko i Danmark og Europa, siger militæranalytiker

”Det er en farlig bevægelse, som vurderes som en potentiel sikkerhedsrisiko i USA, og som også kan blive det i Danmark og Tyskland,” siger  Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på institut for militære operationer om den amerikanske konspirationsbevægelse. Her ses medlemmer af bevægelsen ved en demonstration i USA.
”Det er en farlig bevægelse, som vurderes som en potentiel sikkerhedsrisiko i USA, og som også kan blive det i Danmark og Tyskland,” siger Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på institut for militære operationer om den amerikanske konspirationsbevægelse. Her ses medlemmer af bevægelsen ved en demonstration i USA. . Foto: Sandy Huffaker/AFP/Ritzau Scanpix.

Da amerikanske tropper tidligere i år blev sendt til Tyskland for at deltage i en storstilet Nato-øvelse, ville den kendte tyske veganske kok Attila Hildmann vide, hvad der var på færde. Han søgte på det sociale medie YouTube og fandt hurtigt videoer fra tyske tilhængere af bevægelsen Qanon. Der var ikke tale om en Nato-øvelse, meddelte bevægelsen, men om en hemmelig operation af USA’s præsident, Donald Trump, som skulle ”befri” Tyskland fra forbundskansler Angela Merkels regering.

Den tyske kok, som har titusinder af følgere på det sociale medie Telegram, tog konspirationsteorien til sig, og siden har han mobiliseret demonstrationer i Tyskland ved at sprede budskaber om, at kansler Merkel planlægger et folkedrab med en kommende coronavaccine sammen med grundlæggeren af Microsoft, Bill Gates.

”Kræv frihed for Tyskland og en militærdomstol til Merkel,” skrev Hildmann siden i en besked læst af 130.000 mennesker – den mest læste Telegram-besked i Tyskland, påpeger nyhedsportalen T-online.

Attila Hildmann er ikke ene om at sprede tankegods fra den amerikanske konspirationsbevægelse Qanon, som også trækker spor i den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp. I Tyskland har 200.000 mennesker meldt sig ind i en Facebook-gruppe under navnet Q/Qanon, som det sociale medie siden har lukket på grund af hadefuld tale og spredning af misinformation. I USA har bevægelsen udviklet sig fra at være en subkultur i internettets afkroge til at være en massebevægelse, som ifølge avisen Washington Post tæller politikere fra Trumps eget parti.

I Danmark vinder Qanon ligeledes fodfæste, påpeger Jeanette Serritzlev, som er militæranalytiker på institut for militære operationer og beskæftiger sig med bevægelsen. Qanon har vundet gehør i Europa i takt med coronakrisen og den voksende utilfredshed med det, folk ser som regeringers overgreb på deres frihedsrettigheder.

”Det er en farlig bevægelse, som vurderes som en potentiel sikkerhedsrisiko i USA, og som også kan blive det i Danmark og Tyskland,” siger Jeanette Serritzlev og henviser til, at efterretningstjenesten FBI betragter Qanon som en terrortrussel i USA.

Qanon er en løst organiseret bevægelse, hvis inderste kerne mener, at verden er truet af en global sammensværgelse fra et pædofilt netværk bestående af medier, milliardærer og højtstående politikere. Qanon er en forkortelse for ”Q Anonymous”, et alias for en bruger på internetforummet 4chan, som siges at være en højtstående amerikansk embedsmand, og som i 2017 begyndte at skrive beskeder om, hvad der foregår bag den virkelighed, almindelige mennesker har tilgang til.

Coronavirussen betragter bevægelsen enten som en løgn eller som et påfund fra eliten, som skal føre til massevaccine med indbygget overvågningsteknologi, så alle mennesker kan spores konstant.

”Ved første øjekast tænker man, at teorierne er vanvid, og at intet normalt menneske kan tro på dem,” siger Jeanette Serritzlev.

”Men der er intet nyt ved Qanon, for som så mange andre konspirationsteorier trækker bevægelsen på gamle myter og grundfortællinger. I historien har man talt om en ny verdensorden, om frimurere og hemmelige selskaber, om en jødisk sammensværgelse om at overtage verdensherredømmet. Når Qanon taler om, at en ond elite torturerer børn og drikker deres blod, svarer det til det, man sagde om jøderne i middelalderen. Når bevægelsen taler om Donald Trump som en slags frelser, svarer det til ældgamle religiøse forestillinger,” siger hun.

Ved Trump-møder i den igangværende amerikanske valgkamp såvel som ved anti-vaccinationsprotester i Tyskland og andre lande ser man i dag deltagere bære flag og tøj med et påsyet ”Q” for Qanon. Skal man forstå bevægelsens succes, må man se den som et edderkoppespind, som kan indoptage alle mulige holdninger og konspirationsteorier, mener Jeanette Serritzlev.

Det er langtfra alle tilhængere, som tror på en international pædofiliring. Men befinder man sig i spindets yderste masker – som for eksempel mange af coronaskeptikerne ved de tyske massedemonstrationer – kan man nemt blive trukket længere ind i Qanon-universet, vurderer Jeanette Serritzlev.

”Kernen i Qanon-bevægelsen er en dyb mistro til den elite, som udgør magten, og som man mener vil forsøge at undertrykke folk. Det er bevægelsens kraft, at den med dette budskab kan samle alt fra højreekstremister til new age-tilhængere,” siger hun.

Under et tv-debatmøde i Florida i den forgangne uge forsvarede Donald Trump Qanon, da tv-værten spurgte, om han ville forkaste bevægelsens teorier som ”vanvittige og usande”.

”Det, jeg hører om (Qanon, red.) er, at de er meget stærkt imod pædofili, og det er jeg enig i,” sagde han.

Præsidenten forsvarede også, at han havde delt en Qanon-inspireret besked på Twitter, som hævdede, at den tidligere demokratiske præsident Barack Obama og tidligere vicepræsident Joe Biden – Demokraternes nuværende præsidentkandidat – havde iscenesat drabet på terroristen Osama bin Laden og ladet de soldater dræbe, som var involveret i operationen.

”Det var et retweet, det var nogens holdning. Jeg lagde det ud. Folk kan selv afgøre det,” sagde Trump.

Præsidenten afviser at have tråde til Qanon-tilhængere, men ikke desto mindre fremstiller bevægelsen ham som en frelserskikkelse, og bevægelsen deler træk med religion, fortæller Asbjørn Dyrendal, professor i religionsvidenskab ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet.

”Qanon dyrker konspirationsteorier med mange overlap til religiøse fortællinger. Bevægelsen ser sig som det godes kamp mod det onde. Man taler om, at der vil komme en dommedag, hvor retfærdigheden vil blive genoprettet. Det er en tankegang, som kan samle mange forskellige grupper,” siger han.

Både konspirationsteorier og religioner dækker et grundlæggende behov hos mennesker for en meningsfuld fortælling i en verden præget af usikkerhed. Derfor stortrives en bevægelse som Qanon under coronakrisen.

”Bevægelsen er farlig i den forstand, at dens fortællinger har en evne til at mobilisere folk fra radikale miljøer. Selv ensomme ulve, som begår terror, har brug for at høre til et sted. Kombineret med en meget uforsonlig retorik gør det bevægelsen farlig,” siger han.