Prøv avisen

Kontinentet med færre og færre kernefamilier

De sociale værdier ved familien har ikke længere samme status og anerkendes ikke i samme grad som før, mener Instituttet for Familiepolitik, IFP, der netop har fremlagt en rapport for Europa-Parlamentet. IFP arbejder for at fremme familien som institution. – Foto: Chaiwat SubprasomReuters.

Den europæiske familie er under pres, hedder det i en rapport fremlagt i Europa-Parlamentet: Fødselstallet falder, vi bliver flere ældre og færre unge, og samtidig stiger antallet af aborter og skilsmisser, mens flere og flere vælger at bo alene

Hver femte europæer er i dag over 65 år.

Dermed er der seks millioner flere, der er pensionister, end børn under 14 år, og sidste år fødtes der 920.089 færre babyer i EUs 27 medlemslande end i 1980.

Samtidig blev der foretaget 1.200.000 provokerede aborter årligt. Det svarer til en abort hver 27. sekund.

Så hvis ikke Europas ældre i fremtiden selv skal skubbe hinanden rundt i kørestolene og spille skak indbyrdes, fordi der ikke er børn og børnebørn til at komme på besøg, så skal der snart gøres noget for at vende udviklingen.

Det mener organisationen Instituttet for Familiepolitik, IFP, der netop har fremlagt rapporten Udviklingen af familien i Europa 2008 ved en høring i Europa-Parlamentet.

IFP arbejder for at fremme familien som institution i Europa og Latinamerika. Organisationen kalder sig uafhængig, men har stærke bånd til kirkelige miljøer og mener, at samfundets ændrede holdninger til familiemæssige værdier bærer en stor del af skylden for, at den europæiske familie er under stærkt pres.

De sociale værdier ved familien har ikke længere samme status og anerkendes ikke i samme grad som før. Tidligere var der en kollektiv social følelse af, at familieliv var en god ting. Samfundet værdsatte moderskabet og børn. I dag er det i langt højere grad succes på arbejdsmarkedet, der tæller, siger Lola Velardes, formand for IFPs europæiske netværk, og fortsætter:

Siden Anden Verdenskrig er der kommet meget fokus på, at kvinder skal befries fra deres undertrykte liv, og den ideologi har i høj grad påvirket vores samfund. Samtidig er unge mennesker i dag vant til anderledes økonomiske muligheder, hvor man kan rejse mere og købe flere ting end tidligere, og det kan være svært at afstå fra de ting til fordel for noget, som samfundet ikke sætter særligt højt, siger Lola Velardes.

Hun mener, at holdningsændringerne omkring værdier i høj grad er blevet hjulpet på vej af myndighederne.

Mange love relateret til familielivet er blevet ændret. For eksempel kan det i dag i Spanien lade sig gøre at få en skilsmisse i løbet af 15 dage. Den slags politik mener vi ikke fremmer familie-institutionen, siger Lola Velardes.

I EU valgte 1.038.122 ægtepar i 2006 at gå fra hinanden. Det er 365.000 flere end i 1980, og svarer til en stigning på 55 procent.

I Belgien, Luxembourg og Spanien ender to ud af tre hvedebrødsdage med, at parterne skilles. I Danmark opløses fire ud af ti ægteskaber.

Samtidig falder størrelsen af de europæiske husstande.

Danmark og Tyskland er de lande i Europa, hvor husstandene er mindst og i gennemsnit kun tæller 2,1 person.

I 1980 boede der i gennemsnit 2,82 personer i hver husstand. Nu tæller hver fjerde husstand kun én person, og to ud af tre har ingen børn.

Ifølge Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter, som forsker i velfærdsstaten og velfærdssamfundet, er der dog en ganske naturlig forklaring på, at husstandene er små i Danmark.

Her i landet har vi været i stand til at bygge huse til rimelige priser, og det har gjort det muligt at vælge en livsstil, hvor man kan leve alene. I mange andre europæiske lande har folk knap råd til at flytte hjemmefra, hvilket i øvrigt heller ikke hjælper på fødselsraten, siger Bent Greve og påpeger, at det stigende antal ældre også betyder flere husstande med enlige.

Han køber ikke Lola Velardes pointe om, at materialisme får folk til at fravælge børn.

Alle undersøgelser viser, at vi ikke mener, vi bliver lykkeligere af at være rigere, og samfundsværdier behøver ikke nødven-digvis være stabile over tid. Det ville være mærkeligt, hvis de var. Det, der er afgørende for fertili-teten, er de rammebetingelser, samfundet tilbyder til børnefamilierne. Det handler om rigelige og fleksible pasningsmuligheder, og personligt tror jeg, at mere tid til børnefamilierne vil gavne mere end flere penge, siger Bent Greve.

Han tror ikke på en længere barselsorlov, men mere hjemmetid til børnefamilierne, mens børnene er små, og så i stedet mere arbejdstid senere i livet.

Bent Greve mener i øvrigt, at den demografiske vinter i Europa langsomt sniger sig mod spirende forår.

I en årrække har der været et ønske om at skyde børn til efter kvindernes uddannelse, men fertilitetsraten for gruppen af kvinder mellem 35 og 39 år går faktisk op, og tendensen går mod, at det signalerer overskud, at man i dagens samfund kan have flere børn. Den slags ting kommer i bølgebevægelser, siger Bent Greve.

IFP påpeger i sin rapport, at EU-Kommissionen og europaparlamentarikerne skal hjælpe familiernes rammebetingelser på vej ved blandt andet at udnævne en decideret familiekommissær og lægge pres på de landes regeringer, der endnu ikke har deciderede familieministerier og kun afsætter en lav del af deres BNP til børnefamilier.

Man kan for eksempel starte med at undtage børne- og spædbarnsartikler for moms. Kommissionen er så småt begyndt at få øje på problemstillingen blandt andet med den grønbog om demografisk udvikling i Europa, som udkom for tre år siden, men vi mener, at familie-retorikken i langt højere grad, end vi ser i dag, skal bygges ind i den politiske dagsorden, siger Lola Velardes.

Ifølge Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, så kan hverken Kommissionen eller Parlamentet gå direkte ind og blande sig i de enkelte landes familiepolitik, da det er et område som suverænt ligger hos de forskellige regeringer, men man kan forsøge at skubbe på efter bedste evne.

Vi har for eksempel lige vedtaget en køreplan for ligestilling, som ud over ligeløn opfordrer til mere barsel til fædre. Vi kan ikke pålægge nogen noget, men vi kan henstille, og det synes jeg, vi gør. Selvom jeg ikke bryder mig om den religiøse lobby, som jeg anser IFP for at være en del af, så er der ingen tvivl om, at deres rapport peger på nogle vigtige problemer i Europa. Kineserne betragter os jo som et aldrende refugium, og vores aldrende befolkning har for eksempel også betydning for vores innovation og konkurrenceevne. Derfor skal vi tænke i børnepasningspolitikker og gode arbejdsmarkedspolitikker over hele Europa, siger Britta Thomsen.

udland@kristeligt-dagblad.dk