Kontrolleret japaner bliver overdommer for atomaftalens succes

Den japanske chef for Det Internationale Atomenergiagentur, Yukiya Amano, har til opgave at opdage brud på atomaftale mellem Iran og seks FN-magter

Yukiya Amano, generaldirektør for FN's atomenergiagentur, sammen med den iranske præsident, Hassan Rouhani.-
Yukiya Amano, generaldirektør for FN's atomenergiagentur, sammen med den iranske præsident, Hassan Rouhani.- Foto: Abedin Taherkenareh/EPA/Scanpix

Yukiya Amano er general-direktør for FN's atomenergiagentur med base i Wien og står over for en af verdens mest følsomme diplomatiske opgaver, efter at Iran og seks FN-stormagter tidligere på måneden indgik en aftale af historisk rækkevidde.

Amanos Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er verdenssamfundets øjne og ører i forhold til Irans atomprogram. Hvis Iran bryder sine løfter, er det Amano og hans agenturs ansvar at opdage og rapportere om bruddet. Hvis Iran derimod holder sine løfter, er det også Amano, som skal godkende processen hen imod en ophævelse af sanktionerne mod Iran.

Amano har intet politisk mandat og understreger igen og igen atomagenturets rent tekniske rolle. Men det kan blive en svær balancegang for ham at levere data om Irans atomaktiviteter uden at skele til de enorme politiske konsekvenser, hans rapporter kan få.

”Hvis der i fremtiden kommer beskyldninger om ulovlige atomaktiviteter, vil atom-agenturets tilgang skulle være vagtsom, men afbalanceret,” siger Kelsey Davenport fra det amerikanske våbenkontrolforbund, Arms Control Association.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Agenturet vil skulle efterforske berettigede bekymringer, men undgå at overspille sin hånd.”

Diplomater i Wien siger, at Amano er kendt for at kunne manøvrere uden om politiske fælder.

”Som direktør for en teknisk organisation bestræber han sig på at undgå politisk kviksand. Han har før gjort det ved at holde sig strengt til fakta. Jeg forventer, at han vil fastholde denne strategi,” siger en af diplomaterne, der ikke vil have deres navne i avisen.

Yukiya Amano med den milde røst har styret atomenergiagenturet gennem to af de største atomare udfordringer siden atomulykken på Tjernobyl-værket i Ukraine tilbage i 1986: Japans tsunamiramte atomkraftværk Fuku-shima og tovtrækkeriet om Irans kontroversielle atomprogram.

Japaneren har arbejdet for agenturet siden 2005 og afløste den egyptiske modtager af Nobels fredspris Mohamed el-Baradei i 2009. Dengang påpegede Amano, at det ikke var nok for agenturet at fungere som verdens ”atomvagthund”, men den iranske atomaftale har endnu en gang sat fokus på IAEA's rolle som netop dette.

Den 68-årige japaner, der er uddannet jurist og både sejler og står på ski i sin fritid, indledte sin diplomatiske karriere i Udenrigsministeriet i Tokyo i 1972 og kan nu krone den med den hidtil største opgave. Og for at få løst denne opgave og sikre kontinuitet vil han også stille op til sit fireårige embede en tredje gang.

”Han optræder altid fuldstændigt kontrolleret,” siger en anonym diplomat i Wien om Amano.

Atomagenturets chef gentager ofte ord for ord agenturets linje, når journalister bombarderer ham med politiske spørgsmål ved pressekonferencer.

I 2011 offentliggjorde han et dokument, der i detaljer forklarede bekymringerne for mulige militære dimensioner af Irans atomprogram, og øgede dermed presset på Iran for at optrappe samarbejdet med FN om en løsning.

IAEA-dokumentet gjorde det nemmere for de vestlige lande, som hævder, at Iran har arbejdet på at bygge atomvåben, at stramme sanktionerne over for Teheran, som på sin side siger, at de iranske atomaktiviteter alle dage har været fredelige.

Ifølge en køreplan, som Amano bekendtgjorde sammen med den politiske aftale den 14. juli, er næste milepæl den 15. august. Da skal Iran aflevere en skriftlige forklaring til IAEA på udestående emner. Alle andre spørgmål skal være løst midt i oktober. Amanos plan er at indgive en fuld rapport om de mulige militære aspekter i december.

Det er de eneste fastsatte slutdatoer i atomaftalen, og det forlyder fra diplomatisk hold, at oktober-fristen bliver afgørende, for så ventes en erklæring fra Amano om, hvorvidt Iran har samarbejdet fuldt ud.

”Der vil formentlig fremkomme påstande om, at rapporten skal hvidvaske realiteterne, så aftalen kan blive presset igennem,” melder en anden diplomat i Wien.

”Men det skulle undre mig, om Amano ville hvidvaske noget. Han er nødt til at skrive en rapport, som helt faktuelt fremviser, hvad Iran har fortalt dem. Det er påkrævet for at bevare både Amanos egen og agenturets troværdighed.”

Nogle diplomater stiller sig skeptisk over for Irans vilje til at opgive sit fodslæberi i forhold til de mulige militære aspekter, sådan som landet før har gjort det omkring køreplanen.

Amano selv har understreget, at selvom det er teknisk muligt at få de mulige militære aspekter på plads i år, så er tidsrammen op til Iran. Han siger, det er i Teherans egen interesse at få lukket sagen så hurtigt som muligt.

”Han har hele tiden forsøgt at få Iran med på at forholde sig til det internationale samfunds bekymringer for landets atomprogram,” siger en anden diplomatisk kilde med kendskab til sagen.

Den såkaldte Tillægsprotokol, som Iran er gået med til at gennemføre i henhold til aftalen, vil gøre det muligt for atomagenturet at bede om adgang til ethvert atomanlæg i Iran for at se, om atommateriale kun er blevet brugt til fredelige formål.

Dette kan dog blive en anden hovedpine for Amano, eftersom dokumentet også giver plads til, at diskussioner om sådanne forespørgsler kan få lov at trække ud i tid.

Japanerens store betydning som chef for agenturet forventes at blive endnu større. Han er i spotlyset som den, der skal påvise, om Iran lever op til aftalen, og sanktionerne dermed kan blive ophævet.

”Meget af Amanos arbejde vil få indflydelse på Irans politiske normalisering,” siger en diplomat i Wien.