Hvad går loven ud på sådan helt konkret?
Ungarns såkaldte anti-pædofililov har været undervejs i et stykke tid. Efter flere større pædofilisager i landet de senere år ønskede Viktor Orbáns nationalkonservative regering at skærpe straffen for misbrug af børn. I sin oprindelige form blev lovforslaget også støttet af oppositionen, der består af flere progressive venstrefløjspartier og det konservative Jobbik. Men en uge før afstemningen den 15. juni 2021 ændrede regeringen pludselig lovteksten, så den også kom til at indeholde formuleringer om homoseksualitet og køns-identitet.
I den endelige lovtekst står der således, at loven skal ”beskytte unge under 18 år mod pornografi og indhold, der promoverer afvigelse fra kønsidentitet eller reklamerer for kønsskifte og homoseksualitet”. Det betyder, at man i Ungarn ikke må omtale for eksempel homoseksualitet, hvis mindreårige kan blive konfronteret med oplysningerne i for eksempel undervisning, børnelitteratur eller tv-reklamer.
Hvor mange gange har Ungarn ændret loven på disse områder?
Det er den fjerde lov siden parlamentsvalget i 2018, hvor Orbán-regeringen begrænser rettighederne for lgbt+-personer i Ungarn. Sidste år blev landets forfatning ændret med en tilføjelse om, at ”faderen er en mand, og moderen er en kvinde”. I løbet af 2020 godkendte parlamentet først et forbud mod juridisk kønsskifte og siden et forbud mod at lade homoseksuelle par adoptere børn.
Hvad er ungarernes holdning til emnet?
Ifølge en Ipsos-undersøgelse fra 2021 mener 46 procent af ungarerne, at ægteskab mellem to personer af samme køn er i orden, og 59 procent støtter op om retten til adoption for par af samme køn, hvilket er blandt den laveste opbakning i Europa. Orbáns kernevælgere, som især findes i provinsen, støtter op om premierministerens kristent-konservative værdikamp, og mange – inklusive Orbán selv – ser ham som en ”frihedskæmper”. De polariserede synspunkter i Ungarn gælder i endnu højere grad holdningen til transseksuelles rettigheder – her mener 41 procent af ungarerne eksempelvis ikke, at deres land bør gøre mere for at støtte og beskytte transpersoner. Det viser en undersøgelse fra Ipsos fra forrige år.
Hvad får Viktor Orbán ud af at lovgive på områder, der splitter befolkningen?
Det korte svar er, at en splittet befolkning og et forarget EU kan hjælpe Orbán med at fastholde magten i Ungarn. Det er en igangværende kulturkrig, og op til valget i 2018 lykkedes det Orbán-regeringen at male et frygtindgydende billede af muslimske migranter, der invaderer Ungarns grænse, og af en verdensfjern elite, der forsøger at styre Ungarn udefra – med den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros i spidsen. Trusselsbilledet mobiliserede Orbáns vælgere og hjalp ham til sejren. Ved at skabe en ny fjende i form af lgbt+-samfundet – og ikke mindst deres forargede fortalere blandt liberale og progressive politikere og aktivister – kan Orbán igen få samlet kernevælgerne omkring sig.
Hvorfor kommer den omstridte lov netop nu?
I disse dage er der præcis ni måneder til det næste parlamentsvalg i Ungarn. Med andre ord er Viktor Orbáns valgkamp for alvor skudt i gang med den seneste tids politiske stridigheder. Selvom antallet af illegale migranter ifølge Orbán selv er stigende i øjeblikket, så kan migration næppe holde til endnu en omgang som altdominerende valgtema. Efter længere tids optakt – og med skelen til Polen, hvor den nationalkonservative præsident, Andrzej Duda, sidste år blev genvalgt med lignende taktikker – satser Orbán givetvis på at få ”kønsideologi” til at fylde hele valgkampen.
Siden oppositionen i 2019 fik samler sig og fravristet Orbáns Fidesz-parti magten i flere store byer såsom hovedstaden Budapest, er presset steget på premierministeren. Oppositionen fik yderligere momentum for nylig, da den udstillede regeringens ”hykleri” i forbindelse med opførelsen af et kinesisk universitet i Budapest, når nu Orbán-regeringen tidligere har presset et amerikansk universitet ud af landet. Men det momentum led et knæk med Orbáns seneste træk i form af anti-pædofililoven. For det første tog det opmærksomheden væk fra sagen om Kinas indflydelse i Ungarn. For det andet splittede den ændrede lovtekst en ellers samlet opposition. Jobbik-partiet endte nemlig med at stemme for loven, mens venstrefløjspartierne boykottede afstemningen. Og dermed fik Orbán dem lige, hvor han gerne vil have dem – i vildrede.
Hvad kan EU gøre ved det?
Fra EU’s side har der som ofte før lydt stor kritik af Orbán-regeringen, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har kaldt den nye lov for ”en skændsel”. Under EM i fodbold har diskussionen om regnbueflag og homofobi domineret debatsiderne, og selvom kritikken, der primært kommer fra regeringerne i Vesteuropa, kan sætte Ungarn i et dårligt internationalt lys, så er Orbán sig bevidst om, at det ikke er vesteuropæerne, men ungarerne, der skal stemme ved valget i april 2022. Alligevel vil Orbán gerne præge holdningerne i resten af EU, og de seneste uger har han indrykket annoncer i flere europæiske aviser, heriblandt Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han kræver mere selvbestemmelse for EU’s medlemslande. EU-Domstolen har erklæret flere af Ungarns kontroversielle love for ulovlige – heriblandt Soros-loven, der gjorde livet svært for ngo’er – men processen tager ofte flere år, ligesom Ungarn og Polen har lovet at nedlægge veto imod, at et af landene kan få frataget stemmeretten i Det Europæiske Råd som følge af EU-domme. Derfor er det ikke noget, som Orbán mener, han skal bekymre sig om nu. I stedet fastholder han, at den nye lov om anti-pædofili handler om at ”give forældre mulighed for at bestemme, hvorvidt de ønsker, at deres børn bliver udsat for sådanne ting”. Orbán taler om ”et koordineret angreb” fra EU’s side, og det er Ungarn efterhånden vant til, som han siger.