En sag om en 17-årig kristen konvertit har antændt den simrende konflikt mellem kristne og muslimske grupper i USA. Hun løb væk fra sin muslimske familie i Ohio og søgte ly hos en præst i Florida angiveligt af frygt for æresdrab.
Mens den kristne højrefløj har gjort Fathima Rifqa Bary til sin nyeste mærkesag og betegner sagen som et eksempel på "civilisationernes sammenstød", så er muslimske aktivister gået i defensiven.
Tvunget hjem
Fathima Rifqa Barys forældre i Ohio er gået rettens vej for at få deres datter tilbage, efter at hun i sommer på egen hånd rejste til Orlando i Florida.
Her bankede hun på hos et kristent præstepar, som hun havde fået forbindelse til via den sociale netværkstjeneste Facebook. Den 17-årige konvertit siger, at hun frygter for sit liv, idet hendes far er bundet af sin muslimske tro til at begå æresdrab på hende.
Familien, der stammer fra Sri Lanka, afviser anklagerne. Efterforskere fra politiet i både Ohio og Florida finder ingen beviser for, at Fathima Rifqa Bary har været udsat for mishandling eller trusler og vurderer, at pigens anklager er baseret på hendes egen fortolkning af islam. I sidste uge afgjorde en domstol i Florida, at hun skal vende tilbage til Ohio og placeres hos en plejefamilie.
Bøn-maraton for omvendelse
For nogle amerikanere er Fathima Rifqa Bary et billede på de kristne-muslimske spændinger, som slog rødder efter islamistiske terroristers angreb på USA den 11. september 2001.
Da domstolen i Florida behandlede sagen, demonstrerede kristne aktivister med bibeler uden for retssalen. Og da tusinder af muslimer i september samledes i forbundshovedstaden Washington til en stor fredagsbøn for at markere ramadanen, var Fathima Rifqa Bary del af en kristen "prayer-a-thon" (bøn-maraton), hvor hun blev opfordret til at bede til, at muslimer tager kristendommen til sig.
Æresdrab er ikke religiøse
Muslimske grupper påpeger, at æresdrab er "kulturelle" og ikke tolereret af islam. De beskylder højrekristne grupper og politikere for at bruge sagen til at fyre op under anti-muslimske følelser.
- De bruger denne sag til at fremme en ekstremistisk politisk og religiøs dagsorden, siger Babak Darvish, der er direktør for Ohio-grenen af organisationen Council on American-Islamic Relations, til avisen Washington Post.
I amerikanske medier understreger eksperter, at Fathima Rifqa Barys frygt for æresdrab - uanset om den er berettiget eller ej - afspejler en ny kulturel virkelighed, som domstolene må forholde sig til. I løbet af de seneste 10 år har der været mindst 20 æresdrab i USA og Canada.