Der blev udvekslet store knus, da den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, i tirsdags bød den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, velkommen til den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.
Det var første gang, en sydkoreansk præsident besøgte nabolandet, siden den koreanske halvø blev delt i slutningen af Anden Verdenskrig. På mødet er alt fra nordkoransk atomafrustning til et fælles bud på De Olympiske Lege i 2032 blevet drøftet. Smilene har været store, og stemningen har været god på det tre dage lange topmøde, der slutter i dag. Inden det historiske topmødes begyndelse stillede mange sig tvivlende overfor, hvorvidt det ville føre til noget resultat. Ved mødets afslutning i dag er spørgsmålet stadigt åbent.
Men Geir Helgesen, seniorforsker og direktør for Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet med Nordkorea som speciale, ser optimistisk på mødet. Hovedsagen, siger han, er, at de to statsledere i juni vedtog en køreplan for den fortsatte udvikling af den koreanske halvø. Topmødet i Pyongyang er et vigtigt næste skridt i at føre den ud i livet.
”Tidligere har man haft mange visioner, men man er altid kommet i en situation, hvor noget er kommet i vejen for at realisere dem. Denne gang er samtalerne mellem Nord- og Sydkorea præget af en meget konkret planlægning og af handling. De to koreanske ledere har sat sig ned med en dagsorden, hvor der er en række specifikke punkter, som de kan tjekke af,” siger han.
De to statsledere har underskrevet en ny erklæring, der skitserer de konkrete dele af det fremtidige samarbejde mellem de to lande. Dertil hører blandt andet genåbningen af en togforbindelse mellem nord og syd, et samarbejde om et stort industrikompleks på grænsen og yderligere muligheder for familiesammenføringer af familier, der blev splittet som følge af Korea-krigen fra 1950 til 1953.
”Det er en små ting i international politik, men det er en kæmpe ting de to lande imellem,” forklarer Geir Helgesen.
Spørgsmålet er, hvorvidt det gode forhold mellem de to lande kan vare ved. For Sydkoreas politik i forhold til Nordkorea er uløseligt forbundet med USA, der siden Korea-krigen har været landets vigtigste allierede. Siden den amerikanske præsident, Donald Trump, og Kim Jong-un i sommer underskrev en aftale, der skulle garantere en fredelig og atomfri koreansk halvø, er der sket meget lidt.
Det har fået den amerikanske regering til at tvivle på, hvorvidt aftalen er noget værd. Og det har gjort forholdet mellem de to lande usikkert, forklarer Camilla Nørup Sørensen, forsker ved Forsvarsakademiet med blandt andet den koreanske halvø som forskningsfelt.
”Den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, står som brobygger mellem de to parter og forsøger at undgå, at processen mellem USA og Nordkorea bryder sammen. Det, der har været vigtigt for ham, er at få et eller andet, der kan vise Trump-administrationen, at der sker fremskridt. Der har han fået lidt, men det er ikke meget,” siger Camilla Nørup Sørensen.
De små fremskridt, der efter topmødet er kommet frem, handler primært om to ting. Kim Jong-un lovede på mødet, at han vil lukke raketanlægget i Tongchang-ri. Samtidigt luftede han idéen om at afruste et af landets største atomanlæg i Yongbyon, hvis USA til gengæld vil imødekomme landet med ”tilsvarende” skridt.
Netop det sidste er et springende punkt, siger Camilla Nørup Sørensen. På den ene side har nordkoreanerne igennem et stykke tid brokket sig over, at USA ikke giver indrømmelser. På den anden side synes amerikanerne, at Nordkorea gør for lidt.
”Det er en meget kompleks situation. Forholdet mellem Nord- og Sydkorea er ikke mere solidt, end at det forudsætter, at USA og Nordkorea har et godt forhold. Hvis det forværres, som vi så sidste år, så bliver det svært for Sydkorea at fortsætte den nuværende politik,” siger hun.
”Det er svært at forestille sig en situation, hvor man på den ene side har en amerikanske præsident, der vender tilbage til den hårde linje fra tidligere, og på den anden side har en sydkoreansk præsident, der gerne vil holde OL sammen med Nordkorea. De to ting kan ikke kombineres,” siger hun.