Når det gælder Afrika, vil der være nok at tage fat på, når den internationale antikorruptionsorganisation Transparency International i dag offentliggør sin årlige rangliste over korruptionsniveauet i verdens lande.
Sidste år var seks af verdens mest korrupte lande ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks afrikanske, og stort set alle afrikanske lande lå enten dårligt eller meget dårligt placeret i indekset. Dog med enkelte undtagelser som eksempelvis Botswana, Rwanda og Kap Verde.
Blandt kontinentets topledere hersker der da heller ikke tvivl om, at korruption har ødelæggende konsekvenser for afrikanernes hverdag og sinker udviklingen i Afrika, lød det på Den Afrikanske Unions seneste topmøde, der fandt sted i januar i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba.
Her var korruption for første gang i AU’s 54-årige historie hovedtemaet for det årlige topmøde, og Afrikas svar på EU har udråbt 2018 til året, hvor afrikanerne ”vinder over korruptionen”. Et af problemerne med korruption er, at den belønner dem, der ikke spiller efter reglerne, fastslog Nigerias præsident Muhammadu Buhari på topmødet.
”Korruption skaber et system af forvrængninger og afveje og ødelægger dermed alle forsøg på at regere konstruktivt og retfærdigt,” sagde han ifølge FN’s udviklingsmagasin Africa Renewal.
AU peger på, at korruption blandt andet resulterer i dårlig infrastruktur på kontinentet, fordi pengene til nye veje, broer og bane- og havneanlæg siver væk fra anlægsarbejdet og ender i lommerne hos korrupte embedsmænd og politikere på alle niveauer.
Den betyder også, at mange afrikanere reelt skal købe sig til behandling i korrupte offentlige sundhedssystemer, og politisk udgør korruption et stort problem, fordi hensynet til befolkningerne ifølge Den Afrikanske Unions ledere drukner i ”penge og grådighed”.
Samtidig peger forskning på, at tyveriet af de statslige midler undergraver indbyggeres tillid til staten, banker, skattesystemer, politiet og ikke mindst til regeringen og statens embedsmænd.
Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Hvert år mister Afrika ifølge AU’s egne skøn et astronomisk beløb på omkring 900 milliarder kroner på grund af korrupte aktiviteter. Det svarer til 25 procent af kontinentets samlede bruttonationalprodukt, skønner FN’s Økonomiske Kommis- sion for Afrika, Uneca, i sin seneste rapport.
Og korruptionen på kontinentet vokser i disse år, vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i global regulering og udviklingspolitik, Lars Engberg-Pedersen.
”Det skyldes, at konkurrencen om de afrikanske naturressourcer er stadig mere intensiv, og at der er kommet flere penge i de afrikanske økonomier,” siger han.
Den vurdering støttes af en tre år gammel spørgeundersøgelse foretaget af den uafhængige afrikanske forskningsinstitution Afrobarometer. Over halvdelen af de adspurgte afrikanere svarede, at korruptionen i deres land var blevet værre i det forgangne år, mens kun 20 procent svarede, at korruptionen var aftaget.
Lars Engberg-Pedersen peger på, at korruption er uhyre svær at komme til livs, så længe samfundene er så ulige:
”Først når den stigende velstand på kontinentet fordeles mere jævnt til alle, vil kravet om ordentlig opførsel komme til at spille en rolle.”
Dog findes der klare lyspunkter på kontinentet.
I Sydafrika skyldtes Jacob Zumas nylige tvungne afgang som præsident nemlig et langt stykke ad vejen, at sydafrikanerne havde fået nok af hans åbenlyst korrupte adfærd, som kostede ham en dom ved højesteret. Desuden har han 783 anklager for korruption og svindel hængende over hovedet fra tiden, før han blev præsident.
Det fik konsekvenser for Zuma, fordi Sydafrika har et relativt godt retsvæsen og et stærkt civilsamfund sammenlignet med mange andre afrikanske lande, vurderer ekspert i sydafrikansk politik ved det nordiske Afrika-institut i svenske Uppsala, Henning Melber.
”I Sydafrika er vi allerede nu vidner til, hvordan der bliver iværksat retslige undersøgelser, og hvordan en række kriminelle selv i landets højeste embeder bliver arresteret,” siger han.
Lykkes det på længere sigt de afrikanske lande at mindske eller sågar helt at slippe af med korruption, behøver Afrika ikke længere at modtage udviklingsbistand, vurderede formanden for Den Afrikanske Unions kommission, Moussa Faki Mahamat, op til AU’s topmøde.
”Tallene i forskellige ekspertrapporter viser, at hvis de ressourcer, som bliver frataget Afrika gennem korruption, blev investeret i udviklingen, ville det være nok til at afhjælpe vores afhængighed af hjælp udefra,” konstaterede han i en pressemeddelelse.