Kravene til Afrikas byer vokser i takt med deres vokseværk

Der skal gøres op med byernes ofte kaotiske ekspansion i Afrika, lyder det fra FN's Befolkningsfond. Et opgør vil især komme de fattigste byboere til gode

Angolas hovedstad, Luanda, er en af de hurtigst voksende storbyer i Afrika. -
Angolas hovedstad, Luanda, er en af de hurtigst voksende storbyer i Afrika. - . Foto: Alain Jocard/AFP/Scanpix.

Afrikanerne bliver stadig flere og foretrækker i stigende grad at leve i byerne. Derfor vokser byerne også hastigt. I 2009 boede 395 millioner afrikanere, svarende til 40 procent af kontinentets befolkning, i byerne. Det tal spås til at blive ganget med tre inden 2050, så 1,2 milliarder afrikanere, eller 60 procent af befolkningen på kontinentet, til den tid vil bo i en by.

Det er ikke nødvendigvis dårligt. Byernes vokseværk kan nemlig vise en vej ud af fattigdom for mange indbyggere og betyde en tiltrængt vitamindsprøjtning i form af arbejdspladser, øget økonomisk vækst og begrænsning af miljøforurening og menneskehedens nuværende ressourcespild, siger lederen af FN's Befolkningsfond, UNFPA's, regionale Afrika-kontor i Nairobi, Banji Oyelaran-Oyeyinka.

”Hvis urbaniseringen bliver håndteret rigtigt, kan den blive et af de vigtigste fænomener i det 21. århundrede,” siger han.

FN's Befolkningsfond har da også kaldt planlægningen af byområder i udviklingslandene for ”en af de vigtigste udfordringer forbundet med udviklingen i det 21. århundrede” og peget på, at succesen eller manglen på samme med at bygge bæredygtige byer vil blive en kolossal faktor i dagsordenen for at udrydde den globale fattigdom, når 2015-udviklingsmålene bliver afløst af de nye bæredygtige udviklingsmål.

Succesen forudsætter et opgør med byers ofte kaotiske udbredelse i udviklingslandene. Byerne er præget af voksende ulighed mellem indbyggerne og er for de fat-tiges vedkommende karakteriseret ved et fravær af den infrastruktur, det lokale lederskab og mange af de goder, bylivet normalt repræsenterer.

Bliver der ikke for alvor taget hul på byplanlægningen, vil fattige afrikanere i byerne sagtens kunne forblive lige fattige generation efter generation, vurderer professor i byplanlægning med speciale i Afrika ved det australske Melbourne Universitet Richard Hugh Tomlinson:

”Forskere fra Verdensbanken har fremført, at i visse dele af Afrika finder urbaniseringen sted uden økonomisk vækst til følge, og at det vil være forkert automatisk at antage en sammenhæng mellem urbanisering og en øget gennemsnitlig indkomst for den enkelte afrikaner.”

De kolossale slumområder er en del af forklaringen på stagnationen. Her lever indbyggerne i lande som Kenya, Sydafrika, Angola og Den Demokratiske Republik Congo uden adgang til rindende rent vand, sanitet, infrastruktur, en stabil elektricitetsforsyning eller ejerskab over jorden. Dermed bliver der lagt et tungt låg på potentialet for økonomisk vækst.

I et interview med FN-magasinet Africa Renewal har FN's Befolkningsfonds administrerende direktør, Joan Clos, tidligere fastslået, at der ikke eksisterer noget reelt alternativ til byplanlægningen, og at jo længere den udskydes, des sværere bliver det. Når først titusinder af fattige afrikanere eller asiater har etableret hjem uden formelle rettigheder, giver det ofte voldsomme konflikter at begynde at anlægge offentlige veje og afmærke jordlodder i området, fordi det ofte fører til nedrivninger, flytninger og kaos.

”Vokser en by uplanlagt frem, vil dens rekonstruktion og planlægning senere blive meget sværere. Det er meget dyrt, og det skaber sociale konflikter. Når man ser afrikanske økonomier vokse med seks til syv procent om året, findes der ingen undskyldning,” fastslog spanieren.

Der findes talrige, enkeltstående gode eksempler på vellykket byplanlægning i afrikanske storbyer. Lande som Rwanda og Marokko har taget udfordringen op, men i de fleste afrikanske lande mangler der en proaktiv indsats.

Udfordringen handler ikke kun om slumområderne i udkanten af byerne, for problemerne findes også inde i selve de afrikanske byer, hvor trafikken er berygtet for ventetiden, forureningen og ressourcespildet. Ikke blot af benzin, men af menneskelig kapital.

Det er ikke unormalt at bruge tre-fire timer og derover på transport dagligt, og en canadisk undersøgelse har konkluderet, at myldretiden i den tanzaniske storby Dar es Salaam alene hvert år er skyld i et økonomisk tab på det, der svarer til 1,3 milliarder danske kroner.

Ikke småpenge i et land, hvor en tanzanier i gennemsnit tjener 4000 kroner om året. Værst går tabet ud over arbejdsgiverne, ikke mindst i transportsektoren, hvor minibusserne, de såkaldte dala-dalaer, dagligt strander timevis i køer. Årsagerne til den voldsomme trængsel i myldretidstrafikken skal findes i kombinationen af relativt få, smalle og dårligt vedligeholdte veje og den støtte befolkningstilvækst.

Dar es Salaam er den hurtigst voksende storby i Afrika syd for Sahara. I kølvandet ligger Nairobi i Kenya, Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo, Luanda i Angola og Addis Abeba i Etiopien. Alle storbyer, hvis videre planlægning i stor skala begyndte her og nu - hvis det stod til FN's Befolkningsfond. Alligevel er Banji Oyelaran-Oyeyinka erklæret optimist på vegne af urbaniseringen i Afrika:

”Vi behøver bare at planlægge langt ud i fremtiden, lære af fortiden og ikke vente på, at kriserne opstår. Jeg mener, at Afrikas fremtid er meget lys. Kom og besøg os!”.