Prøv avisen
Rusland-analyse

Kreml har mistet grebet om Ruslands storby-ungdom

50.000 mennesker - primært unge - demonstrerede i lørdags i Moskva. Foto: Maxim Shemetov / Reuters / Ritzau Scanpix

Putin-generationen – de unge, der kun har kendt Putin som landets leder – frygter ikke Kreml. De russiske magthavere er i vildrede om, hvad de skal stille op

For fjerde weekend i træk gik moskovitterne i lørdags på gaden. Anledningen var byrådsvalget til september i Moskva, hvor oppositionens kandidater er nægtet adgang til stemmesedlerne.

Lørdagens demonstration var den hidtil største med omkring 50.000 mennesker, og den gjorde sig bemærket ved, at det igen primært er de unge, der går på gaden. Den generation, der kun har kendt til Vladimir Putin som russisk leder de seneste 19 år, hvad enten det har været som præsident eller premierminister.

I lørdags demonstrerede de unge blandt andet for en af deres egne: Jegor Sjukov, en 21-årig studerende, der blev anholdt ved en af de tidligere demonstrationer og nu risikerer op til otte års fængsel. Dermed er temaet for protesten udvidet og nu ikke blot rettet mod bystyret i Moskva, men direkte mod landets leder, præsident Vladimir Putin. Storbyens ungdom går på gaden under sloganet ”Rusland uden Putin”.

Den politiske ledelse i Kreml har brugt forskellige greb til at fjerne kritikken, men de har indtil nu vist sig virkningsløse. De sidste par demonstrationer blev forbudt, og nationalgarden og den særlige politistyrke, Omon, blev sat benhårdt ind og tilbageholdt et uset højt antal demonstranter. Lørdagens demonstration havde man tilladt – og den blev den største i denne omgang og med færre tilbageholdte, om end ikke uden politivold.

Ved de første demonstrationer fulgte de russiske medier Kremls spin, der portrætterer demonstranterne som ”ballademagere”, der ikke er venner af folket og ikke har Ruslands velbefindende på sinde. I denne weekend refererede de statslige medier derimod i overvejende grad neutralt fra begivenheden og fortalte både, at det er ungdommen, der er på gaden, hvad deres slogans er, og perspektiverede ved at sammenligne med de revolutioner, man så i tidligere Sovjet-republikker efter årtusindskiftet. Blandt andet i Ukraine, Georgien og Kirgisistan.

Der er ingen revolution undervejs i Rusland, men Kreml har helt klart begået en fejl ved ikke at tillade oppositionen at få plads på stemmesedlerne ved det kommende byrådsvalg i Moskva. Man kan stadig nå at tillade det inden september, men det er usandsynligt, at det sker.

Det vil være en blottelse, som høgene i Kreml ikke vil tillade, og der er ingen vaklen i geledderne hos de veltrænede og disciplinerede soldater og politibetjente, Kreml har til at sætte ind mod protester mod styret.

Da Putin blev præsident for snart 20 år siden, bragte han økonomisk vækst og stigende velstand til russerne. Den russiske økonomi har det i dag fint. Den er netop af internationale kreditvurderingsbureauer vurderet til at være på samme høje niveau som før 2014, hvor en dobbeltkrise ramte russisk økonomi med både vestlige økonomiske sanktioner som følge af Ruslands annektering af Krim og krigen i Østukraine og af markant faldende oliepriser, der altid rammer russisk økonomi hårdt. Så økonomien er i god form, men det stiller ikke den russiske ungdom tilfreds. De ønsker deres personlige frihed udvidet til også at rumme politiske indflydelse.

Samtidig har Kreml andre møgsager. I torsdags omkom fem ansatte ved Ruslands atomagentur, Rosatom, i en ulykke ved en brand i et ammunitionsdepot ved et testområde i Arkhangelsk-regionen. I juli omkom 14 ombord på en russisk atom-ubåd ved Arktisk. Samtidig hærger i øjeblikket skovbrande i Sibirien og Fjernøsten som følge af myndighedernes fejlslagne beredskab. Også her ser man den lokale befolkning gøre oprør og kræve, at de regionale leder bliver afsat.

Lignende sager var en del af det billede, der førte til den tidligere sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjovs afgang, men i modsætning til Gorbatjov-tiden har den russiske økonomi det som sagt godt, og sikkerhedsstyrkerne er på ingen måde så demoraliserede som i Sovjetunionens døende år.

Det interessante er derfor, hvilken linje, der vinder i Kreml over for ungdommen. Vil man se nye måder at forsøge at komme denne generation i møde, eller vil man se øget politisk undertrykkelse? Weekendens begivenheder viste, at Kreml endnu ikke har fundet sit svar, og at udfordringen fra ungdommen ikke går væk. Den nye generation frygter ikke Kreml.

Jens Worning er tidligere dansk general-konsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.