I Etiopien er krigen er slut, men freden lader vente på sig

Etiopiens premierminister har erklæret den militære operation i Tigray-provins for overstået. Oprørsleder bebuder, at kampen fortsætter ”på alle fronter”

Etiopiske flygtninge fra Tigray-provins i flygtningelejren Um Rakuba.
Etiopiske flygtninge fra Tigray-provins i flygtningelejren Um Rakuba. Foto: Baz Ratner/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Jeg er glad for at kunne fortælle, at vi har færdiggjort og stoppet de militære operationer i Tigray.”

Det kom som en overraskelse for de fleste iagttagere, da den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, i lørdags på Twitter meddelte, at den etiopiske hær nu kontrollerer Tigray-regionens hovedby, Mekele. Spådommene lød ellers, at kampene om Mekele mellem regeringshæren og den oprørske lokalregering, TPLF, kunne blive endog særdeles blodige og langvarige, udløse store flygtningestrømme og på længere sigt destabilsere hele Afrikas Horn.

Men nu er det slut. Eller er det?

”Det er helt sikkert en god nyhed, at Mekele faldt så hurtigt og stort set uden kamp og uden dødsofre. Det skyldes, at folk i Tigray er trætte af TPLF’s løgne og undertrykkelse, ligesom det også lader til, at den etiopiske hær har opført sig professionelt og disciplineret under offensiven,” siger Jon Abbink, der som professor ved African Studies Centre på universitetet i Leiden i Holland følger udviklingen tæt.

At den etiopiske hær nu officielt har indstillet sin offensiv, betyder dog ikke, at freden har sænket sig over området. Debretsion Gebremichael, der er leder af TPLF, sagde i går til nyhedsbureauet AP, at kampen fortsætter ”på alle fronter”. Og i søndags meddelte TPLF, at gruppen har genindtaget det vigtige religiøse centrum Aksum, hvor Pagtens Ark ifølge etiopisk-ortodoks kirketradition opbevares – en oplysning, som den etiopiske hær ikke har kommenteret, og som Jon Abbink tvivler på er rigtig. I det hele taget mener han, at TPLF har udspillet sin rolle.

”Jo, der vil være træfninger og angreb i en periode fremover, men en decideret guerillakrig er usandsynlig, simpelthen fordi TPLF ikke har den folkelige opbakning, som bevægelsen tidligere har haft,” siger han.

Den analyse er William Davison, Etiopien-analytiker hos International Crisis Group, uenig i. Han mener netop, at TPLF-soldaterne har trukket sig tilbage til landsbyer og bjergområder for derfra at indlede en guerillakrig og vurderer over for britiske BBC, at ”mange tigrayere ser ud til at være imod den etiopiske hærs offensiv, fordi de mener, at den har afsat en legitimt valgt regering” .

Etiopisk-fødte Mohammed Girma, der er gæstelærer på Roehampton University i London, har blandt andet forsket i social sammenhængskraft. Og han er bekymret, ikke blot for Tigray-regionen, men for hele Etiopien. Ifølge Girma er mennesker i Etiopien blevet immune over for nyheder om vold mellem etniske grupper og er blevet vænnet til at høre hadefuld tale.

”De fleste almindelige borgere i Etiopien længes efter fred, men lever i et miljø af gensidig mistillid skabt af ledere, der forfølger deres egne politiske dagsordener. Vi ved fra eksempler som Rwanda i 1994, hvor farlig hadtale kan være i forhold til at overbevise almindelige mennesker om, at en anden gruppe udgør en eksistentiel trussel mod dem og til at mobilisere dem til at begå grusomheder,” skriver han i en analyse på den panafrikanske nyhedsplatform African Arguments.

Det etiopiske styre har dog hele vejen gennem konflikten understreget, at det øvrige Etiopien ikke har noget problem med folk fra Tigray, men kun med den politiske organisation TPLF. Således også i premierministerens tweet fra weekenden:

”Vi står nu foran den kritiske opgave at genopbygge, hvad der er blevet ødelagt; reparere, hvad der er skadet; få flygtningene tilbage og især at få reetableret hverdagen for folk i Tigray-provinsen,” skrev Abiy Ahmed og tilføjede, at etiopiske styrker vil fortsætte med at lede efter og tilbageholde ”de kriminelle” TPLF-ledere og bringe dem for retten.