Da Rusland for otte uger siden invaderede Ukraine, sluttede den 22-årige Natasha sig til de titusindvis af russere, der flygtede fra deres hjemland.
“Jeg tror, jeg elsker Rusland. Men Rusland elsker ikke mig. Det elsker ikke sin egen befolkning,” siger Natasha, en kunstner og professionel tegner fra Moskva, som nu opholder sig i Italien og af frygt for sin sikkerhed ikke vil have sit efternavn i avisen.
Hun føler sig hjemløs i verden, men har svært ved at forestille sig, at hun kan vende tilbage til Rusland.
“Jeg ser, hvordan værdifulde mennesker, talentfulde kunstnere, gamle krigsveteraner lever et fattigt, trist og forfærdeligt liv i Rusland. Det gør mig så elendig til mode. Jeg er blot en kunstner fuld af håb, og jeg ønsker et bedre liv for mig selv. Med rettigheder, uddannelse, anstændig løn, adgang til medicin. Jeg vil bo et sted, hvor mine penge ikke forvandles til et græskar,” siger den unge russer med henvisning til den høje inflation i det krigsførende land.
Ruslands krig i Ukraine har ikke blot fordrevet fem millioner af ukrainere og ført til de største flygtningestrømme i Europa siden Anden Verdenskrig. Også Rusland har mistet mindst 200.000 – nogle skønner mere end en million – russere siden invasionen den 24. februar. Den russiske kulturjournalist Anastassia Boutsko taler om den største udvandring siden Oktoberrevolutionen i 1917. Det er nogle af de mest driftige og initiativrige russere, der har forladt landet, siger den tidligere Moskva-diplomat og historiker Søren Liborius.
“Det efterlader Vladimir Putins Rusland med mindre intellektuel kraft: groft sagt ‘dummere’ og samtidig mere voldsparat. Men det er disse russere, som nu bor i udlandet, der også bliver en vigtig ressource, når landet engang skal genopbygges efter Putin,” siger Liborius med henvisning til Ruslands præsident.
Det er især akademikere, it-specialister, journalister, bloggere og kunstnere, der vender Rusland ryggen, skriver også det tyske medie Deutsche Welle.
På den ene side var folk omkring mig i panik og chok, og selv venner, som aldrig har været uden for Rusland, overvejede at forlade landet. På den anden side havde mange det fint, ‘krig er krig, men aftensmaden står på bordet’
Udvandringen er taget til i takt med at Putins regime har strammet grebet om enhver systemkritik. Det kan give op til 15 års fængselsstraf at sprede "falske" nyheder, herunder at omtale den russiske invasion som krig. På et tv-transmitteret regeringsmøde midt i marts sendte Putin en advarsel til russiske "forrædere", som han mener skal udrenses for at styrke Rusland. En tale, iagttagere har betegnet som uhyggelig.
Med krigen og tilintetgørelsen af civilsamfundet, herunder de uafhængige medier, er Rusland under Putin blevet gradvist mere totalitært, mener Andrej Kolesnikov, senior fellow ved tænketanken Carnegie Moscow Center. Et betydeligt antal af de russere, der støtter Putins “særlige militære operation” i Ukraine, er immune over for argumenter, der kan anfægte deres syn på verden.
“Dette er et tegn på et samfund, der ikke længere er autoritært, men delvist totalitært, og som accepterer statens holdning som sin egen,” skriver han i en analyse.
Polariseringen mærkede 22-årige Natasha, inden hun den 9. marts forlod landet.
“På den ene side var folk omkring mig i panik og chok, og selv venner, som aldrig har været uden for Rusland, overvejede at forlade landet. På den anden side havde mange det fint, ‘krig er krig, men aftensmaden står på bordet’,” siger hun og fortæller, at hun på krigens første dag spiste middag hos en veninde, og de var begge fortvivlede, men venindens mor støttede Putin.
“Hun mente, at Rusland bare beskytter sig selv, og at vi ‘ikke havde noget valg’. Jeg blev meget vred, men følte mig samtidig så svag, for jeg kunne ikke bevise noget andet,” siger hun.
Selvom mange forlader Rusland, støtter hele 83 procent præsident Putins handlinger, mens 81 procent støtter de russiske styrkers indsats i Ukraine, viser en måling fra den 11. april fra det anerkendte russiske analyseinstitut Levada.
Når støtten er så stor, skyldes det blandt andet, at tv-propagandaen i mere end 10 år har talt om at stå sammen imod Ukraine og det kollektive Vesten. Det påpeger Roman Lunkin, vicedirektør for det europæiske institut ved Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva. Især efter Ruslands annektering af Krim og krigen i den østukrainske Donbass-region i 2014 “blev denne informationskampagne højlydt, endog hysterisk både fra ukrainsk og russisk side”, siger han.
Ruslands sikkerhedsudfordringer blev også mere og mere åbenbare, blandt andet på grund af Nato-landes militære oprustning af de ukrainske styrker, siger Lunkin og tilføjer, at USA og Storbritannien sidste år leverede de fleste våben til Ukraine.
“For størstedelen af det russiske samfund var det denne langvarige konflikt, der resulterede i en særlig operation,” siger han og bruger Ruslands officielle betegnelse af krigen.
De pro-vestlige liberale oppositionsledere og journalister har ikke bred opbakning i Rusland, mener han og forklarer, at en del af den liberale ungdom og eliten efter invasionen er flyttet til Europa eller USA, en mere fattig del til Armenien og Georgien.
“Andre russere er meget praktisk anlagte - vi mærker ikke sanktionerne lige nu, og Vesten har på intet tidspunkt i dette århundrede været vores ven, så der er ingen grund til et magtskifte på nuværende tidspunkt,” siger han.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.