Bedst som Tyrkiet i begyndelsen af 2022 stod midt i en alvorlig økonomisk krise, som udskældt medlem af Nato og med en række forliste regionale venskaber bag sig, vendte Ruslands angrebskrig i Ukraine vinden for ledelsen i Ankara. Ifølge magasinet Foreign Policy er Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan lige så heldig, som han er klog. For mens Ruslands krig mod Ukraine hjælper Tyrkiet med at genskabe gamle venskaber, er præsident Recep Tayyip Erdogan klog nok til drage fordel af situationen.
For Tyrkiets vedkommende har Ruslands invasion af Ukraine først og fremmest gjort præsident Erdogan til en af de mest ombejlede ledere i Europa. Grundet sine gode forbindelser til såvel Ukraine som Rusland fremstår Tyrkiet nu som en naturlig mægler mellem krigens parter. Rent geografisk forstærker Tyrkiets beliggenhed ved Sortehavet og som Bosphorus-strædets inspektør landets rolle i Nato. Tyrkiets tidligere indkøb af det russiske S-400 missilforsvar er ikke glemt af de andre Nato-lande, men med krigen og tyrkisk levering af angrebsdroner til Ukraine er S-400 systemet ikke længere en sag, der skaber intern uro i Nato.
“Krigen fungerer som en katalysator, der har trukket Tyrkiet ud af isolation i Nato og dets vestlige allierede," siger Soner Cagaptay, analytiker ved Washington Institute for Middle East Policy, til internetmediet al-Monitor.
Regionalt set har Tyrkiet gennem en længere periode forsøgt at genetablere gode forbindelser til både Israel og Saudi-Arabien ud fra et pragmatisk økonomisk perspektiv. Siden israelske elitesoldater kaprede det tyrkiske skib "Mavi Marmara" i 2010 undervejs til Gaza, har forholdet mellem de to lande mildt sagt været anspændt. Det samme gælder Tyrkiets forhold til Saudi-Arabien, efter at den saudisk-amerikanske journalist Kamal Khashoggi i 2018 blev lokket i en fælde af de saudiske myndigheder og bogstavelig talt parteret på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.
For Tyrkiet, Israel og Saudi-Arabien har krigen i Ukraine og især den pragmatisme, som en krigs uforudsigelighed medfører, bragt parterne på talefod igen. Det har en enorm økonomisk betydning især i Ankara, og det er samtidig med til at genetablere Tyrkiet som en central - og ikke kun udskældt - aktør i regionen.
Præsident Erdogan styrer mod valg i sommeren 2023 og har brug for at kunne fremstå som en leder for et land, der spiller en central rolle i Nato og regionen. Krigen i Ukraine hjælper ham indtil videre godt på vej. Især hvad angår Tyrkiets udenrigspolitik.
På den indenrigspolitiske scene går det mere trægt, og Erdogan er stadig udfordret af skyhøj inflation og den heksejagt mod oppositionen, der især er blevet hans varemærke efter det mislykkede kupforsøg i sommeren 2016.
I denne uge blev rettighedsaktivisten og filantropen Osman Kavala idømt livsvarigt fængsel efter en retssag, der bredt anses for at være politisk fra ende til anden. Dommen vækker heftig kritik fra menneskerettighedsorganisationer, EU-landene og oppositionen.
Men ligesom krigen i Ukraine hjælper Tyrkiet med at komme på udenrigspolitisk ret køl igen, bruger præsident Erdogan også retssagen mod Osman Kavala til at sende et indenrigspolitisk signal. Ifølge Erdogans udtalelser til tyrkiske medier har retssagen været fri og politisk uafhængig. Enhver, der har fulgt Tyrkiets tiltagende autokratiske styre under Erdogan de seneste år forstår mellem linjerne, at mens der sker ændringer på udenrigsfronten, så har præsidenten ikke tænkt sig at bløde op på hjemmefronten.