På banegården i den polske grænseby Przemysl hersker et kaos af ukrainere, som ankommer i tætpakkede tog på flugt fra den russiske invasion af Ukraine for snart fire uger siden.
Men går man blot et par hundrede meter op ad Przemysls gågade, hører man ikke meget andet end fuglesang og kirkeklokkerne fra byens gotiske katedral. Her ånder alt endnu fred. Endnu, betoner Marius, en 40-årig polak, som ikke ønsker sit efternavn i avisen.
For indbyggerne i middelalderbyen Przemysl, kun cirka 10 kilometer fra Ukraines grænse, følger krigens udvikling med en vis ængstelse. Gennem århundreder har Polen den ene gang efter den anden fået Ruslands imperiedrømme og militære aggressioner at føle, og invasionen i nabolandet har rippet op i gamle traumer. En frygt, som ikke er blevet bedre af, at næstformanden for Ruslands sikkerhedsråd og landets tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, mandag offentliggjorde en tekst på det sociale medie Telegram, hvori han kaldte "den polske propaganda" for "den mest ondsindede, vulgære og skingre" kritik af Rusland og omtalte Polen som et "samfund af politiske idioter".
"Russerne er aggressive, de respekterer ikke andre civilisationer, de respekterer kun Moder Rusland," mener Marius, som trisser rundt på et torv i Przemysl med sin halvanden-årige søn Mikael, opkaldt efter ærkeenglen.
Foran os står en skinnende sort statue af den afdøde, polskfødte pave Johannes Paul II, hvis besøg i hjemlandet i 1979 gav rygstød til de folkelige protester, som 10 år senere førte til kommunismens fald og Polens løsrivelse fra den russiske sovjetmagts lange arme.
"Rusland har altid været et storrige, og Putin vil opbygge det gamle imperium med de gamle grænser," siger han med henvisning til tidligere tiders russisk overherredømme over polske områder.
"Det ukrainske folk er bange nu og kæmper for deres hjem. De er vores naboer og venner, og derfor hjælper vi dem. Måske bliver de nødt til at hjælpe os senere," siger han om frygten for et russisk angreb i Polen.
Flertal frygter russisk angreb
Han er ikke alene med sin frygt. På dagen for invasionen den 24. februar svarede flere end 71 procent polakker ja til, at Polen er i fare for at blive angrebet af Rusland, viste en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet SW for avisen Rzeczpospolita blandt 800 polakker. Kun godt 17 procent svarede nej.
Traumerne stikker dybt. I 1700-tallet blev Polen delt hele tre gange, primært mellem Rusland og Preussen. Fra 1815 regerede den russiske tsar, Aleksander den Første, landet, og Polen fik først sin selvstændighed i forbindelse med Første Verdenskrig. Siden blev landet med Anden Verdenskrigs udbrud i 1939 overfaldet af Berlin fra vest og Moskva fra øst og efter krigen indlemmet i Warszawapagten domineret af Sovjetunionen.
"Hvad der sker i Ukraine, er forfærdeligt. Jeg håber, det ikke kommer til at ske her. Men vi kan ikke vide det med sikkerhed, for det er sket før," siger Monika Maziarz, en 38-årig lærerinde og bibliotekar fra Przemysl.
Hendes far blev født i 1939, hvor Hitler og Stalin delte Polen mellem sig.
"Min far er bange. Han mener, at historien vil gentage sig. At russerne ikke kan besejres. At de altid vender tilbage," siger Monika Maziarz.
Ikke blot i Polen, men også i tidligere sovjetstater som Estland, Letland og Litauen har den russiske invasion vakt de værste minder til live igen, skriver flere medier.
For at tilkendegive sin støtte til Polen rejser USA’s præsident, Joe Biden, fredag til det centraleuropæiske Nato-land for at drøfte den internationale reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, som har udløst en "humanitær krise og en menneskerettighedskrise", siger talskvinden for Det Hvide Hus, Jen Psaki. Biden vil mødes med præsident Andrzej Duda i Warszawa dagen efter topmøder i Bruxelles, hvor Nato-allierede, G7-ledere og EU's ledere vil drøfte den internationale indsats for at støtte Ukraine.
"Vi må indse, at dette er en krig som Anden Verdenskrig. Den kan også komme til os," sagde Pawel Kowal, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for det nu opløste borgerlige parti Polen Sammen, til tv-kanalen Onet for godt en uge siden.
I hårde vendinger angreb den tidligere russiske præsident Medvedev mandag Polens politiske elite for deres politik over for Rusland. På Telegram kritiserede han idéen om at ville "af-russificere" den polske økonomi og mente, at landets elite er drevet af den amerikanske "suverænitets" interesser og af deres "patologiske russofobi" og had til Rusland. Han beskyldte også den polske elite for at være utaknemmelig over for Rusland for at have befriet Polen fra den fascistiske besættelse.
Hans reaktion kommer, efter at Polen har fremsat flere forslag om at imødegå den russiske aggression mod Ukraine, herunder indførelsen af en embargo på import af energi fra Rusland, som vil ramme den russiske økonomi hårdt, og vicepremierminister Jaroslaw Kaczynskijs forslag om at indsætte en fredsbevarende styrke i Ukraine.
Had-kærligheds-forhold
Polakkernes forhold til Rusland er imidlertid ikke så entydigt, men kan bedst beskrives som et had-kærligheds-forhold. Det mener Agnieszka Bryc, adjunkt ved fakultet for statskundskab ved Nikolaus Kopernikus Universitet i polske Torun.
"Spørg polakkerne om deres syn på Putin, og reaktionen er indlysende negativ. Når talen falder på Rusland, husker de fleste polakker også, at deres bedsteforældre kæmpede mod russerne i partisanbevægelser eller blev sendt til Sibirien," siger hun.
"Men spørg dem om deres forhold til det russiske folk, og de fleste vil fortælle positivt om, at de har russiske venner eller har mødt russere, som holdt ferie i de polske bjerge. Af samme grund er polakkerne meget skuffede over russernes reaktioner på krigen. De havde forventet sig større protester i Rusland. Der har været demonstrationer, men de har været små, og flertallet af russerne forbliver tavse," siger Agnieszka Bryc.
Kristeligt Dagblad møder hende på en kaffebar i hovedstaden Warszawa, som overalt er prydet af sympati-tilkendegivelser over for Ukraine: ukrainske flag i næsten alle gader og plakater med præsident Vladimir Putins ansigt og "Rusland" skrevet på engelsk med runebogstaverne SS, som under nazismen stod for Hitlers paramilitære elitestyrke Schutzstaffel.
Officielt er det politiske establishment i Polen anti-russisk på grund af historien, men regeringen med det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti, PiS, i spidsen dyrker en konservatisme efter russisk forbillede, siger Agnieszka Bryc.
"Mentaliteten mellem PiS og Kreml er den samme. PiS efterligner Putins kritik af lgbt-bevægelsen og liberale værdier. Putin begyndte i 2000'erne at tale om det russiske demokrati som et suverænt demokrati, han reducerede menneskerettighederne og strammede grebet om den politiske opposition og medierne. Det er ikke noget, PiS taler højt om, men de har gjort det samme," siger hun.
Russisk hybridkrig mod Europa
Trods den udbredte frygt er et russisk militært angreb på et Nato-land som Polen stærkt usandsynligt, mener adjunkten. Russerne fører hybridkrig mod Europa, og den største trussel mod Polen og andre Nato-lande er i hendes øjne de russiske hacker-angreb og den massive russiske spredning af fake news på sociale medier.
"Rusland bliver ved med at forsøge at destabilisere Polen og det øvrige Europa ved at hacke medier og ved at udbrede falske nyheder og derved polarisere samfund for eksempel mellem dem, der er for flygtninge, og dem, der er imod - og der er røster i Polen, der er begyndt at advare mod at tage imod for mange ukrainere. Den trussel er farlig nok. Den kan være med til at ødelægge samfund indefra," siger Agnieszka Bryc.
Tilbage i Przemysl er hendes landsmand Marius ikke så sikker på, at Rusland vil nøjes med angreb på internettet.
"Hvis de kommer her, vil jeg kæmpe," siger han, mens han tager sønnen Mikael i favnen.
"Vi ønsker ikke mere blod. Men vi vil kæmpe som til alle andre tider," siger han og tilføjer, at "vi" kæmpede mod de russiske herskere Ivan den Grusomme (1530-1584) og Katarina den Store (1729-1796), i Anden Verdenskrig og i opgøret med kommunismen.
"Vi polakker ved, hvordan man slås mod russerne," siger han.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.