Torsdag den 3. marts, på ugedagen for Ruslands invasion af Ukraine, skulle danske Addys ukrainske rugemor have et æg lagt op i sin livmoder. Ægget er Addys eget. Det er befrugtet med hendes mands sæd, for Addy selv er født uden livmoder. Forsøget var nummer to, et første forsøg på ægoplægning mislykkedes i november.
Denne gang blev det aflyst af krigen, for hvordan skal man sørge for en gravid rugemors helbred og velbefindende, mens der skydes i gaderne, og bomberne falder?
Spørgsmålet om Ukraines rugemødre rummer endnu et aspekt af den lidelse og de svære dilemmaer, som krigen fører med sig. Ukraine formodes at være verdens andenstørste destination for barnløse, som ønsker at få barn ved hjælp af en rugemor, og én ting er, at den forretning nu har fået en brat afslutning:
”Vores befrugtede æg er rykket vestpå mod den polske grænse, så lige nu er det biologiske materiale i sikkerhed. Men behandlingen er udskudt på ubestemt tid. Jeg kan slet ikke tænke på, hvad vi gør, hvis krigen varer mange år. Det var stressende før at være i processen, og det er endnu mere stressende nu,” siger Addy, som ikke ønsker sit efternavn i avisen.
En anden ting er de etiske dilemmaer, som de ukrainske rugemødre, der allerede er gravide, og de forældre, der venter på børnene, står i. Kristeligt Dagblad har talt med to bureauer, som formidler kontakt til og sørger for den lægefaglige behandling af såkaldte surrogatmødre i Ukraine. De fortæller, hvordan flertallet af de gravide kvinder ønsker at blive i Ukraine, hvilket frustrerer en del af de aftagende forældre, som ønsker dem ud af landet. Og de beretter om, at nogle bureauers medarbejdere er flygtet, så gravide kvinder ikke ved, hvem eller hvor de forældre er, som skal have det barn, de bærer.
Hvad angår det første, siger Susan Kersch-Kibler, grundlægger af Delivering Dreams, som er et amerikansk-ukrainsk surrogati-bureau:
”De intenderede forældre (dem, som skal have barnet, red.) sætter mig og mit team under et kæmpe pres for at få surrogatmødrene ud af Ukraine. Men for det første er det fysisk udfordrende at flytte en gravid kvinde meget langt og lade hende vente længe i kø ved en grænse. Det er meget stressende for kvinden, uanset hvor omhyggeligt vi holdt hende varm, mæt og passede på hende, og tænk hvis hun gik i fødsel ude midt i ingenting. Og for det andet, så vil de ikke rejse.”
Delivering Dreams har 14 gravide rugemødre i Ukraine lige nu, oplyser Susan Kersch-Kibler. Allerede inden invasionen blev alle kvinder på nær én flyttet i foreløbig sikkerhed til byen Lviv i det vestlige Ukraine.
Barnet eller moderen?
Blandt de kvinder, der skal føde i løbet af de næste tre måneder, er de intenderede forældre især fra USA og Canada. Situationen sætter et dilemma på spidsen, der ofte er debatteret, når det kommer til rugemoderskab: For hvor meget kan de intenderede forældre bestemme over den krop, de har lånt? Er den gravide kvindes hovedansvar at aflevere en sund baby – også hvis hendes eget største behov er at blive i sit land for at være nær sin egen familie?
”De intenderede forældre er meget angste, og nogle gange tænker de kun på deres ufødte barn. Jeg prøver at forklare dem, at surrogatmødrenes familier er i Ukraine, og at de ikke vil forlade dem,” siger hun og tilføjer om de intenderede forældres fokus:
”Det generer mig intenst. For der er to liv på spil. Og jeg kan ikke se på det, som det ene er mere vigtigt end det andet.”
Danske Mikkel Raahede er område-ansvarlig i det internationale bureau Tammuz Family. Bureauet har mellem 20-40 gravide surrogatmødre i Ukraine i øjeblikket, anslår han. To medarbejdere er i Kyiv. De er dagligt i kontakt med alle kvinderne, som indtil videre er i sikkerhed forskellige steder i landet, tæt på deres hjem.
Mikkel Raahede genkender konflikten:
”Surrogatmødrene vil generelt helst blive i Ukraine så længe som muligt. Og de er medbestemmere. Vi kan og vil ikke sige, at ’du er gravid for en europæer, så du skal smutte ud af landet nu’. De har deres egne familier, og selv hvis man tog dem med ud af landet, så kan de ikke få deres mand med, for mændene er indkaldt til at kæmpe,” siger han.
To kvinder er højgravide med børn til danske forældre, oplyser Mikkel Raahede. Han betoner, at disse intenderede forældre har stor forståelse for, at ”det er på surrogatmoderens præmisser, det er hendes liv og krop”. Han forklarer også, at en god håndfuld gravide kvinder faktisk har sagt ja til at lade sig evakuere til Sverige med deres familier, og at de skandinaviske intenderede forældre i vidt omfang tilbyder at sende mad, medicin eller huse surrogatmødrene og deres familier.
Gravide ladt i stikken
Derimod er andre surrogatmødre blevet efterladt i krigens kaos, siger Susan Kersch-Kibler. Hun kender til kvinder, som ikke kan komme i kontakt med det bureau, som har hyret dem, og som igen har kontakten med de udenlandske forældre, der skal have barnet.
”Der er surrogatmødre, som ikke kan finde de intenderede forældre og omvendt,” siger hun.
Et medlem af hendes team har påtaget sig den ekstra opgave af hjælpe med at matche disse kvinder med familierne i udlandet. Det gør de ved hjælp af deres store netværk blandt surrogatmødre i hele Ukraine og de lukkede Facebook-grupper, som mange intenderede forældre er medlemmer af. Det er indtil videre lykkedes i fem tilfælde, oplyser Susan Kersch-Kibler:
”Og jeg er sikker på, at der er flere.”
I den slags grupper har også Mikkel Raahede læst beretninger om intenderede forældre, der ikke længere kan komme i kontakt med deres bureau.
”Ja. Det har jeg hørt om. Der kan man bare sige, at nogle bureauer åbenbart vægter deres egen sikkerhed højere end det ansvar, de har påtaget sig for babyer, surrogatmødre, biologisk materiale og de intenderede forældre,” siger han.
Tammuz Family har indtil videre afbrudt alle planlagte behandlinger blandt andet ægoplægninger som den, der altså også blev aflyst for danske Addys surrogatmor. Ingen kender det præcise omfang af Ukraines rugemoderindustri, men den formodes at være verdens største efter USA. Nogle estimater siger, at der fødes et par tusind børn af surrogatmødre om året i Ukraine.
Den forretning kan være på vej til en abrupt afvikling nu.
”Hvis Ukraine bliver et nyt Afghanistan med konstante kampe, så har ingen interesse i at fortsætte. Det kan kun fungere med mennesker i sikkerhed og tryghed, der træffer informerede valg,” siger Mikkel Raahede.
Heller ikke Susan Kersch-Kibler kan overskue fremtiden for hendes bureau.
”Det ville være komplet selvoptaget at tænke på min forretning lige nu, og det gør jeg slet ikke. Mit team og jeg har fire prioriteter: De tre første er at sørge for, at de gravide surrogatmødre, børnene og medarbejderne i Ukraine er i sikkerhed. Den fjerde er konstant kommunikation til de intenderede forældre i udlandet,” siger hun.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.