Prøv avisen

Krigsmuseum er blevet en del af kampen om polsk historie

Efter ni års planlægning kunne de første gæster, journalister og historikere i slutningen af januar for første gang tage Museet om Anden Verdenskrig i øjesyn. Men det er uvist, hvorvidt museet som planlagt åbner officielt om tre uger, da det polske kulturministerium på baggrund af redegørelser mener, at der er for meget fokus på krigens civile omkostninger i udstillingen. Foto: Czarek Sokolowski/AP/Polfoto

Polens nationalkonservative regering bruger nyt museum i sit forsøg på at kontrollere udlægningen af landets historie, siger forskere

Det var et tysk krigsskibs angreb på den polske halvø Westerplatte, som indledte Anden Verdenskrig den 1. september 1939. En krig, der fik voldsomme omkostninger for Polen med over fem millioner civile omkomne – langt de fleste jøder – og 200.000 dræbte soldater. Men kan man fortælle Polens historie om Anden Verdenskrig ved primært at fokusere på de civile ofre, også fra andre lande, sådan som der er lagt op til i et nyt kulturhistorisk krigsmuseum i Gdansk?

Nej, mener den polske kulturminister Piotr Glinski og hans nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), som blandt andet ønsker 200 polske soldaters ugelange forsvar af halvøen fremhævet. Museet om Anden Verdenskrig slog for nylig dørene op til sin første udstilling for særligt indbudte gæster, men det er uvist, hvornår det officielt åbner, da et langvarigt retsopgør mellem kulturministeriet og museumsledelsen trækker i langdrag.

”Ministeriet beskylder os for at have fejlet i at portrættere den polske krigsoplevelse, men faktisk er mange af rummene helliget til at vise Polens særlige skæbne som offer for to supermagter – Nazityskland og Stalins Rusland,” siger museums- direktør Pawel Machcewicz til avisen The Guardian.

Museet er blevet omdrejningspunkt i en historiepolitisk strid om sandheden, forklarer Søren Riishøj, lektor på institut for statskundskab ved Syddansk Universitet. Den polske regering har i over et år kørt en retssag mod museet og fik sidst i januar i første omgang medhold i sine bestræbelser for at lægge museet sammen med det endnu ikke byggede Westerplatte-museum i nærheden og afsætte den nuværende museumsledelse.

”Det er et forsøg på at forstærke patriotismen. Set fra historikernes synspunkt er det bekymrende, at man for eksempel negligerer samarbejdet med Tyskland under Anden Verdenskrig for kun at fokusere på Polens offer- og martyrrolle over for fremmede magter,” siger Søren Riishøj.

Striden udspringer af Polens turbulente historie, hvor landet ad flere omgange er forsvundet fra verdenskortet, og både den tyske invasion under Anden Verdenskrig og siden kommuniststyret har sat sig dybe spor, som Lov- og Retfærdighedspartiet med Jaroslaw Kaczynski i spidsen mener er gået ud over den polske nationalfølelse.

”Unge polakkers (historiske) opdragelse skal ikke være baseret på skamfølelse, sådan som det er tilfældet i dag, men på en følelse af værdighed og stolthed,” har Kaczynski ifølge den tyske radiostation MDR udtalt.

Søren Riishøj vurderer, at Kaczynski næppe vil tabe stemmer på sagen, fordi patriotisme er i høj kurs hos mange polakker. Og trods de seneste måneders protester mod regeringens forsøg på at stække mediernes og domstolenes magt nyder regeringspartiet fortsat stor opbakning i befolkningen.

”Kampen om at definere sin rolle i historiske stridigheder har stor betydning for unge østlige stater, som stadig er i gang med at opbygge en national identitet efter at have løsrevet sig fra kommunismen,” siger han.

Det har således vakt harme i Polen, når man fra amerikansk og jødisk side er blevet beskyldt for at have set gennem fingre med, at nazister og polakker ikke kun kæmpede mod hinanden, men også samarbejdede under Anden Verdenskrig. Og sidste år fremlagde regeringen et lovforslag, hvorefter folk skal kunne straffes med op til tre års fængsel, hvis de med justitsminister Zbigniew Ziobros ord ”bevidst bagvasker Polens gode navn ved at bruge udtryk som ’polske dødslejre’ eller ’polske koncentrationslejre’”, når der retteligt var tale om nazistiske dødslejre.

”I Polen er man meget ømfindtlig over historiefortællingen, og når det gælder spørgsmålet om jødeforfølgelser, føler man sig klinisk renset for skyld,” siger Søren Riishøj.

Men ved fuldstændig at afvise skyldsspørgsmålet risikerer regeringen at forkrøble den polske befolknings historiebevidsthed, har den polsk-amerikanske historiker Jan Tomasz Gross tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad. Han er selv blevet politianmeldt for at krænke nationen, efter at han i en artikel i den tyske avis Die Welt skrev, at polakker dræbte flere jøder, end de dræbte nazister under Anden Verdenskrig. Regeringspartiets ”glorificering” af den polske historie svarer ifølge hans udlægning til at ”give en syg person en pæn sweater på”.

”Jeg har ikke set den aktuelle udstilling, så jeg kan ikke udtale mig om regeringens meritter eller måske snarere fejl begået imod museet. Men generelt forsøger den polske regering at falsificere og simplificere historien,” siger Jan Tomasz Gross om den aktuelle strid.

Krzysztof Stala, polsk lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, er enig i, at regeringens indblanding i museets fremtid er et led i en patriotisk, nationalistisk tendens i Polen, og nævner også polske skole-elevers læseplaner, der i stigende grad er præget af patriotisme. Mindre enig er han i spørgsmålet om den betydning, regeringens indblanding i krigsmuseet kan få.

”Diskussionen om museet finder hovedsageligt sted blandt intellektuelle i Polen,” siger han og tilføjer, at det er meget muligt, at der bare er tale om et personopgør med en kritisk museumsleder, som regeringen ønsker at afsætte.

Museumsdirektør Pawel Machcewicz selv håber at kunne åbne sit museum den 1. marts, nu da en distriktsdomstol nok engang har stoppet sammenlægningen af de to museer.

”Det er en enorm tilfredsstillelse at kunne fortsætte med arbejdet,” siger han til den tyske avis Lausitzer Rundschau.

Han er overbevist om at kunne overbevise ministrene i Warszawa om det rigtige i at fortælle hele den polske historie under krigen og ikke kun dele af den, hvis de får set udstillingen. Men foreløbig har hverken kulturministeren eller andre regeringsmedlemmer takket ja til hans invitation. Og kulturministeriet er klar til at fortsætte historieopgøret ved retten.