Op til 1,8 millioner vælgere på den ukrainske halvø Krim kan i morgen stemme om, hvorvidt Krim skal forblive en selvstyrende republik inden for Ukraine, eller om den skal slutte sig til Rusland eller genforenes, som den regionale ledelse på Krim siger.
Folkeafstemningen kaldes historisk af såvel Rusland som af Vesten, men det er af forskellige grunde. Både Krim og Rusland taler om kulmination på et langvarigt ønske om at slutte sig til Rusland. Vestlige regeringer og internationale organisationer fordømmer afstemningen som illegal og uretfærdig.
LÆS OGSÅ: Jeg forbliver ukrainer
Uanset, hvad der er sandt eller forkert, er der næppe de store overraskelser i vente.
En undersøgelse bragt af den lokale nyhedsside sevastopolnews.info tidligere på ugen viste, at op mod 90 procent af vælgerne vil stemme for løsrivelse fra Ukraine og tilslutning til Rusland.
Undersøgelsen er lavet af noget, der kalder sig Institut for Europæisk Politisk Forskning. Det er en noget obskur organisation, der ikke har nogen hjemmeside, men hvis resultater ligger tæt op ad de erklæringer, der udsendes af Krims prorussiske ledere.
Der er ikke lavet uafhængige vælgerundersøgelser, men iagttagere mener, at Krims etniske russere, der udgør omkring 60 procent af halv-øens indbyggere, i stort tal støtter sammenlægning med Rusland.
Resten af befolkningen, ukrainere og tatarer, ventes at være imod.
Modstanden synes størst blandt de etniske krimtaterer, der er muslimer, og som udgør 12 procent af de to millioner indbyggere.
Tatarerne blev deporteret til Centralasien under sovjetdiktatoren Josef Stalin i 1946, og de fik først lov at vende tilbage til Krim i de tidligere 1990ere. Tatarledere har opfordret til boykot af folkeafstemningen.
Når der er soldater på gaderne og et juridisk tomrum, så vil en folkeafstemning blot føre til mere ustabilitet, siger Refat Dsjubarov, en af tatarernes ledere.
Vestlige ledere siger det samme. De kritiserer, at der er tusindvis af russisktalende soldater i uniformer uden kendetegn på gaderne.
Folkeafstemningen var oprindeligt sat til maj, men er rykket frem. Først handlede den om mere selvstyre, men Krim-parlamentet har siden gjort det til en afstemning om at slutte sig til Rusland.
Myndighederne har afvist internationale valgobservatører fra den europæiske organisation OSCE.