”Situationen i Sverige lige nu er uden sammenligning med resten af verden. Myndighederne står over for en hidtil uset udfordring.”
Den svenske rigspolitichef, Anders Thornberg, var klar i mælet, da han på et pressemøde i går forholdt sig til den bølge af eksplosioner, som netop nu hærger landet. Alene i løbet af årets første ni måneder er der registreret 173 anmeldelser om sprængninger. I samme periode sidste år var antallet 113. I Sydsverige, der er særlig hårdt ramt, er der sket en stigning fra 32 til 68. Det viser netop offentliggjorte tal fra Sveriges kriminalpræventive råd, Brå.
”Men vi gør alt, hvad vi kan for, at borgerne i Sverige skal kunne føle sig trygge. Volden må ikke vinde,” fortsatte rigspolitichefen, der samtidig understregede, at eksplosionerne, der kommer oveni massive problemer med skyderier, ikke er en trussel mod almindelige mennesker.
Den udlægning er det dog ikke alle almindelige mennesker, som køber.
Da Malmø natten til i lørdags blev ramt af tre eksplosioner inden for kort tid, forklarede den 28-årige Veronica Truedsson efterfølgende til Dagens Nyheter, at hun og hendes familie nu forlod Sveriges tredjestørste by som direkte konsekvens af den omsiggribende vold.
”Vi er simpelthen skrækslagne,” sagde småbarnsmoderen til avisen.
Og hun er ikke alene. De seneste måneder har svenske medier flere gange fortalt, hvordan indbyggere i landets større byer føler sig nødsaget til at flytte på grund af utryghed og eskalerende kriminalitet. I september blev en studerende i sydsvenske Lund alvorligt skadet, da hun tilfældigt passerede en bombe, som eksploderede. Til avisen Aftonbladet siger analytiker hos politiets bombeenhed Ylva Ehrlin, at det er utroligt, at ingen hidtil er døde som følge af de mange sprængninger. Ikke mindst fordi bomberne og håndgranaterne ifølge Ehrlin bliver både flere, større og mere ukontrollerbare. Men hvordan er situationen kommet så vidt?
Den anerkendte journalist og forfatter Lars Åberg beskriver i sin Malmø-krønike ”Fremtidsbyen” fra 2017, hvordan en håndgranat efterhånden koster mindre end en falafel i Sveriges tredjestørste by.
Og selvom Åbergs billede givetvis er karikeret, er netop de senere års udbredelse og normalisering af den ekstreme vold en del af forklaringen på, hvordan først skyderierne og sidenhen brugen af sprængstoffer er eskaleret, vurderer en af Sveriges førende eksperter i organiseret kriminalitet Amir Rostami, der er kriminolog ved sociologisk institut på Stockholms Universitet:
”Nu er selv politiet jo enig med mig i, at vi er nødt til at se mod krigszoner for at finde samme niveau af ekstrem vold som i dagens Sverige. Det frustrerende er dog, at vi nu stiller os selv præcis de samme spørgsmål, som da vi diskuterede stigningen i skyderier for to-tre år siden. Ja, vi kan konstatere, at det går dårligt med integrationen, at der findes ekstremisme og socioøkonomiske udfordringer, og at vi skal stoppe rekrutteringen til kriminelle miljøer endnu tidligere, end vi gør i dag. Men vi har stadig ingen rigtig gode svar på hvordan – vi kan bare se, at situationen forværres år for år, alt imens politikerne ikke for alvor tør stille sig selv de svære spørgsmål,” siger han.
De svenske toldmyndigheder forklarede i tirsdags, at håndgranater og bombemateriale ofte smugles ind i landet sydfra via Malmø. Og selvom myndighederne beslaglægger flere sprængstoffer end tidligere, kan de ifølge Amir Rostami slet ikke følge med. I dele af Sverige er det nærmest lige så nemt at bestille et bombe-angreb mod en rivaliserende bande som en pizza, fortæller kriminologen. Men det stopper ikke nødvendigvis dér, vurderer Rostami og drager paralleler til terrororganisationerne IRA og ETA’s hærgen i Nordirland og i Baskerlandet:
”Jeg frygter, at næste skridt bliver angreb mod samfundets vitale institutioner. Politiet beretter allerede nu om angreb mod politistationer, og hvis ikke regeringen sætter sig ned og tager alvorligt hånd om det her problem, vil vi sandsynligvis se en yderligere eskalering,” siger Amir Rostami.
I slutningen af september præsenterede Sveriges socialdemokratisk-ledede regering en 34 punktsplan, der skulle dæmme op for den eskalerende vold. Planen gav både myndighederne øgede beføjelser i forbindelse med opklaring af kriminalitet og varslede øgede præventive indsatser. På gårsdagens pressemøde gjorde rigspolitichef Anders Thornberg det klart, at kampen mod den grove vold er hele samfundets ansvar. Han varslede dog samtidig, at ikke nærmere konkretiserede initiativer inden længe ”vil gøre det rigtig svært at være kriminel i Sverige”.