Krimtatarernes leder: Rusland prøver at presse os til at blive russere – eller forsvinde fra Krim

Tre år efter annekteringen af den ukrainske halvø strammer Rusland grebet om Krims oprindelige befolkning, krimtatarerne. Det siger krimtatarernes leder, Mustafa Jemilev, som mener, at stigende undertrykkelse skal få krimtatarerne til at flygte

Ruslands annektering af Krim for tre år siden har fået store konsekvenser for krimtatarerne, ikke blot politisk, men også i dagligdagen, hvor mange oplever en stigende chikane fra russisk side. Mustafa Jemilev, der her ses foran det ukrainske parlament i Kijev, har således fået indrejseforbud til Krim, hvor hans hustru fortsat bor. –
Ruslands annektering af Krim for tre år siden har fået store konsekvenser for krimtatarerne, ikke blot politisk, men også i dagligdagen, hvor mange oplever en stigende chikane fra russisk side. Mustafa Jemilev, der her ses foran det ukrainske parlament i Kijev, har således fået indrejseforbud til Krim, hvor hans hustru fortsat bor. – . Foto: Ota Tiefenböck.

Det var en ganske almindelig tirsdag. Mustafa Jemilev havde i de seneste mange år kombineret sit politiske arbejde og familiebesøg på den ukrainske halvø Krim med sit arbejde som medlem af det ukrainske parlament i Kijev og skulle som så mange gange tidligere tilbage fra Krim til Kijev. I mange år havde han pendlet de mange kilometer mellem Krim og Kijev, men denne dag, den 22. april 2014, skulle vise sig at blive anderledes.

Nøjagtig fire uger efter, at Rusland havde annekteret halvøen, fik Mustafa Jemilev ved udrejsen fra Krim overdraget et indrejseforbud frem til 2019. Et stykke papir uden logo af en udstedende myndighed, uden underskrift, men et stykke papir, som viste sig at få store konsekvenser for ham og hans familie. Hans kone bor fortsat i familiens hus i byen Bakhtjisaraj på Krim og er efter sin mands indrejseforbud bange for at rejse til Kijev af frygt for heller ikke at få lov til at rejse tilbage.

”Min kone og jeg taler kun sammen i telefon eller over internettet,” fortæller Mustafa Jemilev om de år, der er gået siden denne skæbnesvangre rejse for tre år siden.

Mustafa Jemilev er 73 år, krimtatarernes leder og tidligere menneskerettighedsforkæmper i Sovjetunionen. I 1944 blev han som spæd sammen med sine forældre og omkring 300.000 andre krimtatarer deporteret af Stalin fra Krim til Usbekistan. Han har viet sit liv til kampen for krimtatarernes rettigheder og tilbragt 15 lange år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre.

En kamp, som fik en lykkelig udgang, da Sovjetunionen brød sammen i 1991, og krimtatarerne fik mulighed for at vende tilbage til deres hjemland. I 2013 gik Mustafa Jemilev af som formand for krimtatarernes parlament, Mejlis, efter 23 år, men i stedet for at kunne nyde sit otium føler han sig nu tvunget til at gå på barrikaderne igen.

Udover sit arbejde i det ukrainske parlament har han ingen officielle funktioner i dag, men bliver af de op imod 10 millioner krimtatarer, som lever spredt over hele verden, opfattet som krimtatarernes åndelige leder. Det er, som om historiens grusomme gang ikke vil give slip på ham. Det indebærer en livlig rejseaktivitet med rejser til EU-Parlamentet, FN og diverse officielle besøg. Formålet er at gøre verden opmærksom på de vanskelige levevilkår, krimtatarerne bliver udsat for efter Ruslands annektering af Krim.

”Jeg er nødt til at fortsætte, selv om jeg ikke har de samme kræfter, som jeg har haft tidligere. Det er min pligt over for mit folk. Alle vil høre, hvad jeg mener, tænker og vil have råd om, hvad de skal gøre,” fortæller Mustafa Jemilev.

I morgen er det tre år siden, at Rusland annekterede Krim og indlemmede halvøen i Den Russiske Føderation. En annektering, som har udløst vestlige sanktioner mod Rusland, og som har vendt op og ned på Mustafa Jemilevs og alle krimtatarers liv. Deres parlament er blevet forbudt og stemplet som en ekstremistisk organisation, uafhængige krimtatariske medier er blevet lukket, og titusinder af krimtatarer bliver forfulgt. Ifølge Alim Aliev fra den humanitære organisation Crimea SOS er op imod 20.000 krimtatarer foreløbig flygtet fra halvøen, 34 sidder i fængsel, 14 er blevet kidnappet eller er forsvundet, mens 9 er døde.

”Vi registrerer et stigende pres og et stigende antal menneskerettighedskrænkelser fra de russiske myndigheders side. De presser vores folk til at forlade Krim igen,” siger Mustafa Jemilev og tilføjer:

”Folk bliver tvunget til at få russisk statsborgerskab. Et russisk pas er en betingelse for, at man kan få lægehjælp, undervisning eller få udbetalt offentlige ydelser, og mange, især familier med børn, ser ingen anden udvej.”

Hans egen familie er ramt af de samme problemer i dagligdagen under russisk styre.

”De vil ikke udbetale min kones pension, hvis hun ikke bliver russisk statsborger. Hun afviste og blev efterfølgende præsenteret for en regning på 3000 dollars for en tidligere udbetalt pension. Vi vil godt betale, hvis vi får en officiel opkrævning, men der er ikke nogen hjemmel i loven for det, så det får vi nok aldrig. Nu frygter min kone, at myndighederne kommer og tager møbler eller andre værdier fra huset. Jeg sagde til hende, at hun bare skal lade dem gøre det og tage billeder, mens de gør det, men hun er naturligvis bange,” fortæller Mustafa Jemilev.

Han betegner episoden som ganske almindelig praksis og et godt eksempel på den chikane, krimtatarerne oplever dag efter dag. Mange krimtatarer har dog ifølge Jemilev afvist at få russisk statsborgerskab til trods for de mange problemer.

”Folk klarer sig ved hjælp af venner og familie. Man får lægehjælp af læger fra vores egne rækker,” fortæller han.

Den nuværende situation på Krim står i skarp kontrast til de vilkår, den russiske præsident, Vladimir Putin, lagde op til i en telefonsamtale med Mustafa Jemilev i marts 2014, få dage før de prorussiske kræfters folkeafstemning om Krims tilhørsforhold. Putin kontaktede krimtatarernes leder i håb om at få dennes støtte til Ruslands annektering af Krim og lovede i samtalen at respektere krimtatarerne som et etnisk mindretal og garantere dem alle rettigheder.

”Jeg sagde til ham, at krimtatarernes problemer er en direkte konsekvens af Ruslands aggressive politik over for krimtatarerne gennem historien, og hvis han ønsker at gøre noget godt for dem, skal han trække sine soldater ud af Krim,” fortæller Mustafa Jemilev, som karakteriserer sin omkring 30 minutter lange samtale med Putin som en samtale mellem to døve mennesker, hvor ingen af parterne ville respektere den andens udlægning af virkeligheden:

”Til sidst sagde han, at jeg skal tænke over tingene og kontakte ham igen, hvis jeg vil se anderledes på det hele. Linjen ville være åben 24 timer i døgnet, påstod han.”

Mustafa Jemilev mener, at fortsatte internationale sanktioner er den eneste mulighed for at tvinge Rusland til at forlade Krim. Han ser med bekymring på det russisk-tyrkiske samarbejde, indgået af præsidenterne Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan. Tyrkiet er af historiske grunde krimtatarernes vigtigste samarbejdspartner og er siden Ruslands første annektering af Krim i 1783 af Katarina den Store blevet hjem for mindst fire millioner krimtatarer.

”Jeg har sagt til Erdogan og udenrigsminister Cavusoglu, at vi er kede af den aftale. Når man kalder Putin for sin ven, sådan som Erdogan har gjort, hvem er så vi, spurgte jeg. De siger, at det handler om energi. At Tyrkiet er afhængig af russisk gas, og at det kniber med samarbejdet med EU og USA, men at vi ikke behøver at være bange. Tyrkiet vil aldrig anerkende Krim som en del af Rusland,” siger Mustafa Jemilev.

0Den 3. maj 2014 forsøgte Mustafa Jemilev at rejse tilbage til Krim, men blev afvist af de russiske soldater på grænsen, hvor flere tusinde krimtatarer ventede på deres leder, og flere blev anholdt. – Foto: Nyhedsbureauet QHA.
0Den 3. maj 2014 forsøgte Mustafa Jemilev at rejse tilbage til Krim, men blev afvist af de russiske soldater på grænsen, hvor flere tusinde krimtatarer ventede på deres leder, og flere blev anholdt. – Foto: Nyhedsbureauet QHA.

Han har også fået et personligt tilsagn om fortsat amerikansk pres på Rusland fra den forhenværende præsident Barack Obama, da de mødtes under overrækkelsen af Lech Walesa-prisen til Jemilev i 2014.

”Både Barack Obama og John Kerry sagde til mig, at USA vil fortsætte sanktionerne mod Rusland, at jeg ikke behøver at være bange, men hvad bliver det amerikanske standpunkt nu under Trump,” spørger Mustafa Jemilev med henvisning til Obamas republikanske afløser, Donald Trump, som har bebudet et tøbrud med Rusland.

Han peger ligeledes på, at flere europæiske landes ledere har talt for sanktionernes ophør.

”Det vil føre til en indirekte anerkendelse af Ruslands ulovlige annektering af Krim og betyde, at krimtatarerne vil blive overladt til de russiske myndigheders forgodtbefindende,” siger han.

Mustafa Jemilev har i sit foreløbig 73 år lange liv kun nået at tilbringe 25 år i sit hjemland. I maj 2014 forsøgte han at ignorere det russiske indrejseforbud, men nåede ikke længere end grænsen til Krim, hvor han blev stoppet af det russiske militær. Tusindvis af krimtatarer ventede dengang på at tage imod deres leder, og da Mustafa Jemilev blev nægtet indrejse, tog de over på den ukrainske side af grænsen. Det resulterede i anholdelser af de fremmødte fra de russiske myndigheders side. Det ønsker Mustafa Jemilev ikke skal gentage sig, men kampen for krimtatarernes rettigheder opgiver han aldrig:

”Den er blevet min skæbne og jeg vil fortsætte, så længe jeg kan. Det er min pligt over for mit folk.”