Prøv avisen

Krisen har skræmt storken væk fra Spanien

Mens der i Spanien kom 519.779 børn til verden i 2008, blev der kun født 453.637 i 2012. Det er et fald på 12,8 procent, og fødselstallet for hver spansk kvinde er nu nede på 1,32. Foto: Janek Skarzynski Denmark

Fødselstallet falder i Spanien og andre sydeuropæiske lande. Eksperter advarer om, at befolkningen er tæt på at skrumpe

Kinas tvungne étbarnspolitik er tæt på at blive en frivillig realitet i Spanien og andre sydeuropæiske lande. De senere års økonomiske krise har skræmt storken væk eller i hvert fald den imaginære fugl, der kommer med en baby i næbbet. For antallet af fødsler er faldet kraftigt. Mens der i Spanien kom 519.779 børn til verden i 2008, blev der kun født 453.637 i 2012. Det er et fald på 12,8 procent, og fødselstallet for hver spansk kvinde er nu nede på 1,32.

LÆS OGSÅ: Ikke plads til flere børn

Fertiliteten er på samme niveau i andre sydeuropæiske lande som Italien, Portugal og Grækenland, hvor krisen også kradser. Også flere østeuropæiske lande har meget lave fødselstal. Derimod er det gået op i lande som Frankrig og Sverige, hvor kvinderne i gennemsnit føder 2,0 børn. I Storbritannien er tallet 1,8 barn pr. kvinde, en anelse over Hollands 1,7 og Danmarks 1,73.

Europa har altså slået en kolbøtte, hvad børnefødsler angår. For kun 25-30 år siden var der masser af enebørn i Nordeuropa, mens det var helt almindeligt for sydeuropæiske kvinder at føde to eller flere børn. I dag er situationen lige omvendt på grund af krisen, men også fordi mange immigranter, der typisk føder mange flere børn end spanske kvinder, har forladt Spanien og er rejst tilbage til deres oprindelseslande i Latinamerika. Dertil kommer, at de små årgange er begyndt at slå igennem, således at der nu er færre kvinder i den fødedygtige alder end tidligere.

Men den vel nok mest afgørende årsag til kolbøtten er, at der i Nordeuropa i årevis er ført en mere venlig politik over for børnefamilier end i de sydeuropæiske lande. Mens Norge, Sverige og Holland nærmest forkæler børnefamilierne med tilskud, barselsorlov og mulighed for at gå på deltid, ligger Spanien helt i bund i Vesteuropa. Her har moderen ret til 16 ugers barselsorlov (i Norge 47 uger), mens faderen må nøjes med kun to uger (i Norge 14 uger).

Den direkte støtte har i flere år ligget fast på 24,25 euro (180 kroner) pr. barn pr. måned, forudsat familien ikke tjener over 86.000 kroner om året. Denne indtægtsgrænse betyder, at kun hver 10. familie kan modtage støtten. I resten af Europa ligger støtten på i gennemsnit 125 euro (cirka 930 kroner) pr. barn. I Spanien kommer der et offentligt tilskud på 100 euro (745 kroner) om måneden i barnets første tre leveår oveni, men kun hvis moderen er udearbejdende.

For nylig lavede den spanske avis ABC en sammenligning, hvoraf det fremgik, at en familie i Spanien skal have op mod 10 børn for at modtage samme støtte fra det offentlige som en familie med to børn i Tyskland.

Det er tydeligt, at fertiliteten er størst i de lande, hvor der er størst kvindelig beskæftigelse, og hvor der gøres mest for at forene arbejds- og privatlivet, siger Teresa Castro, demograf ved Centret for Menneskelig og Social Videnskab til dagbladet El País.

Hun og andre eksperter er begyndt at frygte, at Spaniens befolkning skal skrumpe, fordi antallet af dødsfald nu er ved at nå antallet af fødsler.

Spanien står over for et meget alvorligt problem med, at befolkningen skrumper og bliver ældre. Hvis situationen ikke ændrer sig, vil det betyde, at der bliver stadig færre aktive til at forsørge stadig flere pensionister om kun 15-20 år, forudser demografen Juan Antonio Fernández Cordón.

Ifølge demograferne kræves der et fødselstal på 2,1 for at sikre en stabil befolkning, der vokser. Altså langt fra realiteten i dagens Spanien og Sydeuropa.