Lige før jul udsendte 17 lande, deriblandt Danmark, en fælles erklæring, hvori de fordømte udstationeringen af lejetropper tilhørende den såkaldte Wagner-gruppe i Mali. De 17 lande deltager i den militære støtte til Malis og de øvrige fire Sahel-landes kamp mod den jihadistiske trussel. De er bekendt med, skrev de, at Rusland støtter den private hær med materiel i Mali, og de bad Rusland om at ”indtage en mere ansvarlig og konstruktiv opførsel i området”.
Tre uger senere har Malis regering nu bedt Danmark om at trække de danske soldater hjem, som ankom til landet den 12. januar som led i Danmarks støtte til den internationale Takuba Task Force.
Officielt har de to hændelser intet med hinanden at gøre.
Men striden om Wagner-gruppens tilstedeværelse i Sahel føjer en ekstra front til spændingerne mellem de vestlige lande og Rusland om en mulig russisk invasion af Ukraine.
”Rivaliteten mellem Rusland og Vesten udkæmpes også i Afrika, hvor Rusland er til stede via Wagner-gruppen i Libyen og i Den Centralafrikanske Republik. Og den udkæmpes nu ligeledes i Sahel,” siger Tawfik Bourgou, der forsker i militærstrategi og international sikkerhed ved institut for statskundskab, Sciences Po, i franske Lyon.
Wagner-gruppen er en privat sikkerhedsstyrke dannet af Dmitrij Utkin, en tidligere officer i den russiske efterretningstjeneste GRU. De private lejesoldater kæmpede på den syriske præsident Bashar al-Assads side i Syrien, men beskyldes også for at udgøre en russisk skyggehær i den omstridte ukrainske Donbass-region og er desuden til stede i Libyen og Den Centralafrikanske Republik.
Ved et møde den 13. december besluttede EU’s udenrigsministre at ramme Wagner Gruppens ledere med økonomiske sanktioner og indrejseforbud. Ifølge en erklæring fra Det Europæiske Råd er de pågældende ”involveret i alvorlige brud på menneskerettighederne, herunder tortur og drab på civile, samt destabiliserende aktiviteter i Libyen, Syrien og Donbass”.
Og, tilføjede Rådet, ”gruppen spreder også ondsindet inflydelse andre steder, ikke mindst i Sahel-regionen.”
Wagner-gruppen har især fået foden inden for i Mali, efter at Frankrig sidste år besluttede at rykke sine soldater i den såkaldte Barkhane-operation ud af det nordlige Mali i protest mod to militære statskup i landet.
Malis militærregering har også diskussioner i gang om officiel russisk militærstøtte som alternativ til den franske og europæiske militærindsats.
”Rusland er især interesseret i at få adgang til naturressourcer i regionen, men ser også en interesse i at indkredse Europa fra syd, altså fra Afrika,” siger Tawfik Bourgou.
Krisen i Sahel, hvor islamistiske og kriminelle bander destabiliserer det ene land efter det andet, har dermed en ekstra dimension i form af en global, geopolitisk skyggekrig mellem Vesten og Rusland, understreger den franske militærekspert.
”Det kan skabe komplicerede situationer i en militæroperation, hvis vestlige soldater og Wagner-tropper befinder sig i det samme område. Men det er også påfaldende, at Malis regering angriber et medlem af Takuba Task Force lige efter de europæiske protester mod Wagner-gruppen i Mali. Og det er næppe heller tilfældigt, at man går efter Danmark, som er et lille land, men samtidig et meget loyalt og derfor symbolsk Nato-land,” mener han.