Kriseramte libanesere lever i håbløshed

Den 4. august er det et år, siden en enorm eksplosion i en lagerbygning på havnen i Beirut lagde hele kvarterer øde. Men ingen er blevet stillet til regnskab for, at katastrofen overhovedet kunne ske. (Arkivfoto)
Den 4. august er det et år, siden en enorm eksplosion i en lagerbygning på havnen i Beirut lagde hele kvarterer øde. Men ingen er blevet stillet til regnskab for, at katastrofen overhovedet kunne ske. (Arkivfoto) Foto: Str./Ritzau Scanpix

Et år efter kæmpeeksplosionen ved Beiruts havn, er Shady Rizks krop stadig fyldt med glasskår.

- Jeg finder næsten hver måned et nyt stykke glas i min krop. De sidder stadig fast i mine lår, mine ben og mine arme, fortæller den 36-årige netværksingeniør til nyhedsbureauet AFP.

- Lægerne siger, at der vil være glas i min krop i flere år.

Den 4. august sidste år blev Libanon ramt af det, mange libanesere beskriver som den værste dag i Libanons moderne historie.

En kæmpe eksplosion udløst af en konfiskeret last på 2700 ton højeksplosiv ammoniumnitrat fandt sted i en lagerbygning i hovedstadens havn og forårsagede enorm skade.

Hele kvarterer i Beirut blev fuldstændig ødelagt, 200 mennesker blev dræbt og 6500 såret.

En katastrofe, som accelererede finanskrisen i Libanon og gjorde livet for libaneserne sværere, end det i forvejen var. I dag, et år senere, er der mangel på medicin og brændstof. Valutaen er styrtet ned, beretter AFP.

Ud over den økonomiske krise er Libanon præget af religiøse spændinger mellem kristne, sunnimuslimer og shiamuslimer.

Det libanesiske folk fortsætter utrætteligt med at protestere. De ønsker, at politikerne stilles til regnskab.

Den immunitet, som politikere og højtstående embedsmænd nyder, har skabt en følelse af opgivenhed i forhold til at stille nogen til regnskab, skriver Reuters.

- Den 4. august nærmer sig, og ingen er blevet fængslet eller holdt ansvarlig for eksplosionen. Det gør mig vred, siger en rørt Rizk.

- Det får mig til at gå på gaden i protest, smide molotovcocktails og udløse brand. Man gør det for at slippe vreden ud.

Store spørgsmål er stadig ubesvarede, herunder hvorfor så stor en mængde ammoniumnitrat blev opbevaret midt i en storby. Det havde været opbevaret i lagerbygningen ved havnen siden 2013.

Mange af ødelæggelserne fra eksplosionen er stadig synlige. Havnen ligner en bombeplads.

På taget af sin lejlighed i Beirut sidder Julia Sabra og kigger ud over kvarteret Mar Mikhael, som blev hårdt ramt af eksplosionen.

28-årige Sabra flyttede ind i sin nyrenoverede lejlighed, fem måneder inden katastrofen indtraf. Den skal renoveres, for eksplosion har ødelagt store dele af lejligheden.

Som så mange andre libanesere mener Sabra, at situationen i landet er "håbløs".

- Man forsøger mentalt at helbrede traumerne og sårene fra eksplosionen, men på samme tid skal man håndtere den daglige mangel på alt det basale, siger hun til AFP.

Beirut var en livlig by, og Sabra plejede sammen med et musikband at spille rundt omkring i byen. Men noget har ændret sig.

- Jeg er ikke sikker på, om Beirut har mistet sin sjæl. Jeg tror stadig, byen har en sjæl, men det er en såret sjæl.

En uge efter den voldsomme eksplosion gik den libanesiske regering af, men på trods af afgangen var folket stadig fyldt med vrede.

Siden eksplosionen har det ikke været muligt at danne en ny regering. Men senest har forretningsmanden Najib Mikati fået chancen for at danne regering med sig selv som premierminister, skriver Reuters.

Mikati har fået opbakning fra 73 af parlamentets 118 medlemmer.

/ritzau/