Historisk set har den kristne kirke i Myanmar (Burma) spillet en rolle i skole- og sundhedsvæsenet, og udskrivelsen af det første valg i 20 år har givet kirken et håb om, at det på længere sigt kan blive muligt igen at være med til at hjælpe samfundet. Håbet udtrykkes af dr. Simon Pau Khan En, baptistisk præst i Myanmar. Med fire børn bosat i USA har han grunde til at forlade det asiatiske land, som siden 1988 er blevet regeret af et militærdiktatur, men han har valgt at blive boende i Myanmar. Her er han pensioneret rektor fra Myanmar Institute of Theology og nu leder af Myanmars Mellemkirkelige Råd. Han mener, at kirken er en vigtig aktør i kampen for at forbedre forholdene i landet.
"Vi forsøger at leve som kristne, og her er antallet ikke så vigtigt. Vi skal være en signifikant minoritet. Selvom vi er få i antal, kan vi gøre mange gode ting for vores folk og vores land," siger dr. Simon Pau Khan En.
I Myanmar er der ikke nogen statsreligion og på papiret religionsfrihed. 89 procent af befolkningen på godt 47 millioner er buddhister, og fire procent er kristne.
De kristne er dog ikke blot et mindretal religiøst set - hovedparten af dem tilhører samtidig etniske minoriteter, som primært lever i yderområder af landet, hvor modstanden mod regimet er størst.
Dermed kommer de kristne i militærjuntaens negative søgelys. Kirkerne beskyldes også for at være pro-vestlige, for tit sidestilles det at bekende sig til en anden religion end buddhismen med forræderi mod nationen. Blandt andet derfor har det amerikanske udenrigsministerium siden 1999 kategoriseret Myanmar som "a Country of Particular Concern", altså tilhørende en gruppe af lande, hvor der er grund til særlig bekymring. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at det er illegalt at importere oversættelser af Biblen på stammesprog. Og myndighederne besværliggør opførelsen af nye kirker.
Det har dr. Simon som præst i en baptistisk menighed i Yangon (Rangoon) mærket. Menigheden samles i lejede lokaler, men har nu gennem fem år arbejdet på at bygge sin egen kirke. Sidste år i september fik de en byggetilladelse, der gælder for halvandet år. Inden da havde de indsamlet penge til projektet, men på grund af en kraftig inflation er det ikke længere sikkert, at menigheden har råd til at bygge. Dermed kan de penge, som kirkens i forvejen fattige medlemmer har samlet ind, være spildt.
På trods af fattigdom vil kirken i Myanmar gerne tage del i samfundsudviklingen, der har stået stille på grund af styret.
De kristne var op til 1960'erne, da der var monarki og parlamentarisk demokrati, med til at bygge hospitaler og skoler. Som institution må kirken ikke længere deltage i sådanne projekter, men som enkeltindivider kan de kristne stadig gøre en forskel. Håbet er, at arbejdet for et bedre samfund hjælpes på vej af valget den 7. november i år, hvor militærjuntaen for første gang i 20 år giver befolkningen mulighed for at komme til orde.
"Vi er meget positive over valget. Vi kender ikke udfaldet, men vi beder til, at det her vil være en start på forbedringer for vores land. Vi vil udtrykke vores meninger og bruge vores stemme," siger dr. Simon Pau Khan En, og han fortsætter:
"Vi skal sætte fokus på nødvendigheden af forbedringer. Som kristne vil vi være aktive, men ikke bruge voldelige midler i den kamp. Det betyder dog ikke, at vi forbliver stille i lidelsen, for vi skal finde en løsning sammen med lederne, og valget kan være en måde, hvorpå vi kan blive involveret i landets udvikling."
Det er særligt fattigdom, som dr. Simon Pau Khan En ønsker, at landets ledelse skal sætte ind over for.
"At være en god kristen i Myanmar er ensbetydende med at fravælge korruption. Det betyder, at man må leve i ekstrem fattigdom. Vi prædiker altid kristen livsførelse, hvor ærlighed og retfærdighed er vigtigt, men fattigdom gør det svært, for folk tjener ikke nok til at kunne leve på kristen vis. Kirkens rolle er her, at vi forsøger at opretholde de kristne principper," siger dr. Simon Pau Khan En med henvisning til, at sådanne principper også kan være en hjælp for Myanmar.
Interviewet er gennemført i forbindelse med, at dr. Simon Pau Khan En besøgte Danmission, som støtter projekter i Myanmar, blandt andet Myanmar Institute of Theology.