Prøv avisen
Europæisk politik

Kristendemokraten von der Leyen drejer EU-Kommissionen til venstre

Ursula van der Leyen skal nu til at leve op til de løfter, hun har givet for at tækkes Europa-Parlamentets venstrefløj, der havde truet med at stemme nej og dermed kaste EU ud i et nyt og uforudsigeligt spil om udnævnelserne til de europæiske topposter. Foto: Francois Lenoir / Reuters / Ritzau Scanpix

Den nye kommissionsformand har især givet garantier til Europa-Parlamentets centrum-venstrefløj, og de konservative regeringer i Østeuropa skal ikke regne med overbærenhed i striden om retsstaten, vurderer iagttagere efter Ursula von der Leyens snævre sejr

Ursula von der Leyen vidste på forhånd, at luften i Europa-Parlamentet ville være kølig ved tirsdagens mundtlige eksamen, hvor EU-parlamentarikerne skulle bekræfte hendes udnævnelse til ny kommissionformand. Alligevel var Jean-Claude Junckers 60-årige efterfølger tydeligt rystet over de beskedne ni stemmer, der skilte hende fra at blive vraget af parlamentarikerne og sendt tilbage til Berlin, hvor hendes post som forsvarsminister i går blev overtaget af CDU-partifællen Annegret Kramp-Karren- bauer.

Men som Ursula von der Leyen selv sagde ved den efterfølgende pressekonference: ”Et flertal er et flertal”.

En kommentar, der næsten ligner en parafrase af Theresa Mays berømte løfte om, at ”Brexit betyder Brexit”.

Og ligesom den snart forhenværende britiske premierminister har haft mere end vanskeligt ved at konkretisere denne tilsyneladende indlysende sandhed, risikerer Ursula von der Leyen også at blive konfronteret med en kompliceret virkelighed og et uregerligt parlament.

Som dagbladet Süddeutsche Zeitung skriver, var afstemningen i Europa-Parlamentet den vigtigste hurdle for den nye kommissions- formand. Men langtfra den sidste.

Ursula von der Leyen skal nu til at leve op til de løfter, hun har givet for at tækkes Europa-Parlamentets venstrefløj, der havde truet med at stemme nej og dermed kaste EU ud i et nyt og uforudsigeligt spil om udnævnelserne til de europæiske topposter.

Men samtidig var det blandt andre de nationalkonservative polske medlemmer af Parlamentet, der sikrede hende pladsen for bordenden i EU-Kommissionen. Og de østeuropæiske regeringer tager fejl, hvis de regner med at få medvind fra Ursula von der Leyen, mener Agata Gostynska-Jakubowska, seniorforsker ved tænketanken Centre for European Reform i Bruxelles.

”Man skal absolut ikke forvente, at Ursula von der Leyen vil være særlig mildt stemt over for de østeuropæiske lande i spørgsmålet om retsstaten. Det er ikke de euro-skeptiske regeringer, men tværtimod centrum-venstrefløjen, hun har appelleret til,” siger Agata Gostynska-Jakubowska.

Hun benyttede netop sin tale i Europa-Parlamentet til at sende et klart signal til både den polske og den ungarske regering om, at hun ikke vil være særligt overbærende i den strid om retsstaten, som udkæmpes mellem Kommissionen og de polske og ungarske regeringer.

”Både den polske og den ungarske regering stemte for hende, da hun blev nomineret i Det Europæiske Råd, hvor de sagde, at det var en sejr for dem at have spærret vejen for den socialdemokratiske kandidat, Frans Timmermans, der har været markant kritisk over for de polske og ungarske regeringer. Derfor er det ikke overraskende, at de også støttede hende ved afstemningen i Parlamentet,” siger den polske EU-forsker.

Ursula von der Leyens løfter om en europæisk arbejdsløshedsforsikring og en mindsteløn, men også det ambitiøse mål om at gøre EU til det første CO2-neutrale kontinent i 2050, vendte netop modstanden på Parlamentets venstrefløj. Men de skurrer til gengæld fælt i ørerne i hendes eget konservative bagland og også i de østeuropæiske lande, der især klarer sig i konkurrencen med andre EU-lande takket være lave lønninger. Det snævre flertal kan derfor også skyldes, at dele af Det Europæisk Folkepartis gruppe i ly af den hemmelige afstemning har vraget deres egen partifælle.

”Ursula von der Leyen vil blive nødt til at jonglere med forskellige flertal, enten til højre eller til venstre, hvis hun skal have sit politiske program gennemført,” vurderer Agata Gostynska-Jakubowska.

Striden om von der Leyens udnævnelse, hvor hendes navn blev hevet op af hatten i sidste øjeblik af den franske præsident, Emmanuel Macron, kan have efterladt fjendtlige følelser i både Det Europæiske Råd og i Parlamentet. Den nye kommissionsformand får derfor brug for al sin erfaring og autoritet til den første ildprøve om udnævnelsen af medlemmerne af den nye kommission, påpeger Josef Janning, leder af Berlin-afdelingen i tænketanken European Council on Foreign Relations.

”De østeuropæiske lande, som blev forbigået til de vigtige poster, kan forventes at kræve tunge kommissærposter, og her skal det vise sig, om Ursula von der Leyen kan sige nej til medlemslandene for at holde fast i for eksempel sit løfte om kønsbalance i Kommissionen. Og især skal hun overbevise den konservative fløj i både Rådet og Parlamentet om den ambitiøse klimadagsorden, som hun har annonceret,” siger Josef Janning.