Det kristendemokratiske CDU er suverænt det største parti i det tyske parlament, partiet har haft kanslerposten i 52 ud af 72 år siden 1949, og efter de tyske socialdemokraters deroute de seneste år står CDU tilbage som det sidste store folkeparti. I 16 år har partiet udgjort et magtens centrum med forbundskansler Angela Merkel i spidsen, og partiets medlemmer har optrådt tilsvarende selvsikkert. Men selvsikkerheden er de seneste uger vendt til en voksende nervøsitet for at miste grebet om magten, når tyskerne om et halvt år – den 26. september – går til forbundsdagsvalg. Og med nervøsiteten vokser samtidig kritikken af partiformand Armin Laschet, som efter knap tre måneder på posten er trængt i defensiven og fremstår famlende i sin håndtering af den omsiggribende tyske coronakrise.
”Dagligt melder der sig flere modstandere af Laschet, hans autoritet svinder,” konstaterer til eksempel magasinet Der Spiegel.
De tyske infektionstal stiger, og de seneste måneders vaccinations- og testkaos har udstillet, hvor bureaukratisk og digitalt underudviklet Tyskland på flere områder er. Problemer, som det kristendemokratiske regeringsparti i årtier har forsømt at gøre noget ved, mener kritikere. Dertil kommer et tillidsknæk i befolkningen, efter at det er kommet frem, at kristendemokratiske politikere har tjent millioner på at videreformidle salg af mundbind.
I denne uge præsenterede Armin Laschet sit bud på en strategi, som skal redde Tyskland gennem sundhedskrisens tredje bølge – og bringe CDU ud af vælgerkrisen. Under et besøg ved et vaccinationscenter i Laschets vesttyske hjemby Aachen anden påskedag talte han for en ”Brücken-Lockdown” – en to-tre uger lang nedlukning, som skal fungere som bro, indtil en betydelig del af tyskerne er vaccineret.
”Om meget kort tid vil 20 procent af den tyske befolkning være blevet vaccineret, derefter 30, 40 procent,” sagde han til tv-stationen ZDF og tilføjede, at det ”netop i dette sidste stykke af pandemien” gælder om at bringe smittetallet ned.
Men knap havde Armin Laschet præsenteret sin idé, før han blev hånet på sociale medier under hashtagget #laschetdenktnach (Laschet tænker sig om) og kritiseret for blot at sige det, sundhedseksperter længe har opfordret til.
”Tak, kære hr. Laschet, De kommer meget sent til denne corona-fest, men i det mindste er De nu endelig der, hvor så mange allerede var før dig,” skriver Der Spiegel.
Armin Laschet forsøger ”med sin sproglige nyskabelse at skjule regeringens hidtil planløse handlinger” under coronakrisen, lyder kritikken fra De Grønnes gruppeformand i delstaten Nordrhein-Westfalens landdag, Josefine Paul, ifølge avisen Süddeutsche Zeitung.
Formanden for CDU har tradition for at blive udpeget som kandidat til kanslervalget. Men i partiet vokser utilfredsheden nu med Armin Laschet, som blev valgt til formand med et snævert flertal, og stadig flere ser en bedre kandidat i hans rival, Bayerns ministerpræsident og formand for CDU’s søsterparti, CSU, Markus Söder. Laschet er blandt andet belastet af, at han som ministerpræsident for Nordrhein-Westfalen har stået for en forholdsvis afslappet kurs under coronakrisen, som Tysklands 16 delstater har håndteret vidt forskelligt. Omvendt er Söder blevet uhyre populær på at føre en hård linje under pandemien – mere end dobbelt så populær som Armin Laschet ifølge vælgerundersøgelser.
I en fælles erklæring opfordrer syv medlemmer af forbundsdagen for CDU nu til, at Armin Laschet overlader kandidaturet til Markus Söder, som ville være ”en stærk og lovende kandidat”. CDU og CSU skal inden pinse afgøre, hvem der skal være en mulig afløser for Angela Merkel, når kansleren til september forlader tysk politik.
I mellemtiden smuldrer kristendemokraternes popularitet, og ifølge de seneste målinger står unionen til 26-28 procent af stemmerne mod 37 procent i april 2020. Dermed ligger partiet kun cirka fire procentpoint foran det fremadstormende miljøparti De Grønne, som for første gang i partiets historie vil stille med en kanslerkandidat. En regeringsdannelse udenom CDU efter valget ligner ikke længere en umulighed.
Kristendemokraternes grundlæggende krise bunder i fraværet af nytænkning under kansler Angela Merkels ledelse, mener journalist og forlægger Gabor Steingart.
”Skufferne med inspiration til en ny begyndelse er stort set tomme. De Grønne, derimod, som i årevis har arbejdet med spørgsmål om digitalisering, uddannelsesreform og omstilling af økonomien til vedvarende energikilder, de står med et betydeligt intellektuelt forspring og bliver belønnet af middelklassen,” skriver han på sin blog.
Gabor Steingart henviser desuden til, at De Grønne ved sidste måneds valg i Baden-Württemberg slog CDU, som fik sit dårligste valgresultat i delstaten nogensinde. Et vink om, hvordan det tyske politiske landskab kunne se ud efter det kommende forbundsdagsvalg.