Den 8. marts sidste år – på kvindernes internationale kampdag – præsenterede Sveriges kristendemokratiske unge, KDU, deres ligestillingskampagne. På den til lejligheden skabte plakat bøjer en ung, denim-klædt kvinde højre arm med knyttet næve, mens venstrehånden hviler på biceps. Kvindens blik er determineret, posituren kraftfuld og for at understrege ligheden med den ikoniske Rosie the Riveter-plakat fra 1943 er den kristendemokratiske version da også udstyret med taleboblen ”We Can Do It!” (Vi kan klare det!).
For nylig tog kvinden på KDU’s plakat, moderpartiets leder Ebba Busch Thor, så næste skridt, da hun i avisen Sydsvenskan slog til lyd for en ”borgerlig feminisme”. Men betyder det, at den svenske toppolitiker, som i øjeblikket er ved at genopfinde sit kristelige parti på en række områder, er blevet bannerfører for kvindekampen? Ikke helt.
På KDU-plakaten fra kvinderens internationale kampdag blev ”Vi kan klare det”-budskabet nemlig suppleret med den ikke uvæsentlige tilføjelse: ”Uden kvoter”.
Essensen af Ebba Busch Thors borgerlige feminisme er, at staten skal holde fingrene væk fra familierne og deres måder at prioritere på. Hvis kvinder ønsker at passe børnene hjemme, skal det være lettere. Eksempelvis via økonomisk støtte. Den 32-årige, der har været partileder siden 2015, forklarer til Sydsvenskan, at hun ønsker et opgør med det, hun ser som den fremherskende ligestillingsnorm: at kvindelig selvrealisering skal ske efter et forældet, mandsdomineret karriere-ideal. I en kristendemokratisk optik er ligestilling ikke et spørgsmål om bestyrelseskvoter og tvungen fordeling af barselsorlov. Det handler om en grundlæggende omkalfatring af samfundet og arbejdsmarkedet, så kvinder ikke længere er nødt til at vælge mellem karriere og familieliv. Lyder det som den direkte vej tilbage til mere traditionelle kønsroller? I så fald er det ikke helt forkert, for en af kongstankerne i feminisme a la Busch Thor er, at ”kvinder ikke behøver opføre sig som mænd”.
Reaktionerne på Kristendemokraternes, KD, feministiske fokus har været blandede. Tilhængere priser Ebba Busch Thor som en tiltrængt repræsentant for kvinder, ”der nægter at se sig selv som ofre, og som tager deres plads uden at deltage i den postmodernistiske fortælling om undertrykkende patriarkat og kønsmagt,” som det lød i en kommentar i avisen Metro. Knap så begejstret var den socialdemokratiske finansminister Magdalena Andersson, som i Sydsvenskan beskyldte Busch Thor for at ville ”begrænse, formindske og kvæle” kvinders muligheder.
Uanset, hvad man måtte mene om KD’s nye interesse, hersker der ikke tvivl om, at partilederen, der i øjeblikket rangerer højest blandt partilederne i troværdighedsmålinger, er strategisk velovervejet, fortæller Drude Dahlerup, professor i statskundskab på Stockholms Universitet.
”Ebba Busch Thor har ændret KD på mange punkter og ganske radikalt. Og hun har givet partiet et ordentlig nyk opad i meningsmålingerne, ligesom hun har skiftet en del af vælgersegmentet ud. Partiet har bevæget sig fra at være synonymt med den tidligere leder og lidt bedstefaragtige type Alf Svensson og så den her unge, skarpt profilerede kvinde, som virkelig brænder igennem.”
At venstrefløjen ikke har patent på feminismen, er dog ikke et nybrud i svensk politik. Centerpartiet er erklæret feministisk, og Liberalerne har ført kampagne under mottoet ”Feminisme uden socialisme.” Kun Moderaterne, Sverigedemokraterne og – indtil nu – KD har hidtil vægret sig mod at smykke sig med betegnelsen, fortæller Drude Dahlerup. Og hun er da heller ikke overbevist om, at Ebba Busch Thors meldinger går rent ind hos alle kernevælgerne.
”Hun spiller højt spil, utvivlsomt, men det har hun altid gjort. Det er et sats at melde sådan her ud på feministfronten, men hun gør sig samtidig mere spiselig for en større del af de unge. Det er moderne kristendemokratisme. Mere profileret, mindre folkedragt.”
Forud for rigsdagsvalget sidste år kunne avisen Aftonbladet afsløre, at Ebba Busch Thor krævede at få posten som ligestillingsminister i en eventuel borgerlig regering. Valget endte som bekendt med en socialdemokratisk ledet regering, men skulle magten skifte ved næste valg, er det ikke sikkert, at KD lader sig nøje, vurderer Drude Dahlerup.
”Jeg tror, at Ebba Busch Thor har planer om, at hendes parti på længere sigt skal være det nye statsministerparti. Hun er enorm ambitiøs og taler godt for sig – også selvom det ofte sker med to tunger,” siger hun.