Kristendommen stortrives i Rusland og i flere af de central- og østueropæiske lande, hvor religion i årtier blev undertrykt af kommunismen. Det konkluderer den uafhængige amerikanske tænketank Pew Research Center i en stor undersøgelse, der er baseret på personlige interview med flere end 25.000 mennesker i 18 lande.
Godt 25 år efter, at jerntæppet blev trukket til side, har kristendommen ifølge undersøgelsen udfyldt tomrummet efter kommunismen og ”genhævdet” sig selv som en betydningsfuld del af den individuelle og nationale identitet i mange tidligere sovjetstater.
”Religionens comeback i en region, der engang var domineret af ateistiske regimer, er slående – særligt i nogle historisk ortodokse kristne lande, hvor niveauerne af religiøs tilknytning er vokset betydeligt i de seneste årtier,” konstaterer forskerne fra Pew Research Center.
På grund af manglen på pålidelig data er det ifølge forskerne et ”åbent spørgsmål”, om religionens genopblomstring begyndte før Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens efterfølgende opløsning. Men hvor 37 procent af russerne og 39 procent af ukrainerne eksempelvis identificerede sig selv som ortodokse kristne i 1991, så gælder det samme ifølge Pew Research Center henholdsvis 71 procent og 78 procent af disse landes befolkninger i dag.
Som helhed identificerer 75 procent af de øst- og centraleuropæiske befolkninger sig som ortodokse kristne eller katolikker, og 86 procent siger, at de tror på Gud.
Opblomstringen af en kristen identitet er primært fundet sted i de lande, hvor ortodoks kristendom dominerer, mens religiøsiteten er stagneret eller gået nedad i katolske lande som Polen og Ungarn. Dette skyldes ifølge Pew-forskerne til dels, at polakkerne og ungarerne opretholdt en katolsk identitet i kommu- nistæraen, hvilket ”i mindre grad efterlod et religiøst tomrum til udfyldelse, da Sovjetunionen brød sammen”.
Den nye undersøgelse konstaterer samtidig, at kristendommens opblomstring i Rusland og de tidligere sovjetstater ikke skaber trængsel på kirkebænkene. Kun 10 procent af befolkningerne i de ortodokse kristne lande siger ifølge den amerikanske tænketank, at de går i kirke ugentligt. I stedet er den voksende kristne identitet i disse lande forbundet med en stærk nationalfølelse.
”Ortodoks identitet er tæt knyttet til national identitet, følelser af stolthed og kulturel overlegenhed, opbakning til sammenknytningen af nationale kirker og staten og en opfattelse af Rusland som et bolværk mod Vesten,” skriver forskerne.
Rusland udøver stadig stor indflydelse på regionen. Et flertal af befolkningerne i alle de ortodokse kristne lande – med Ukraine som undtagelse – mener ifølge undersøgelsen, at Rusland har en forpligtelse til at beskytte ortodokse kristne i hele verden mod terrorisme og mod Vesten og liberale værdier.
Undersøgelsen konkluderer også, at anselige mindretal i Øst- og Centraleuropa siger, at de er uvillige til at acceptere jøder, muslimer og romaer som statsborgere i deres lande.
Lande, som før holocaust havde store jødiske befolkninger, er i dag mere tilbøjelige end andre lande til at være negativt indstillede over for jøder. Eksempelvis siger 22 procent af rumænerne, 19 procent af tjekkerne og 18 procent af polakkerne, at de ikke ønsker jøder blandt deres landsmænd.
Undersøgelsen dækker et geografisk område, der spænder fra Polen og Tjekkiet i vest til Rusland, Georgien og Armenien i øst og fra de baltiske stater i nord til bal-kanlandene og Grækenland i syd.