Kristendommen vokser igen i Mellemøsten

De kristne i Mellemøsten kan fejre jul i bevidstheden om, at de efter en årrække med svindende menigheder er begyndt at vokse i antal. Kristne flygtninge vender så småt tilbage, og mange muslimer konverterer til kristendom

En gruppe kristne kvinder holdt tidligere på måneden julebasar i den syriske hovedstad, Damaskus, for at samle ind til forældreløse børn og plejehjem. Mens kristendommen blomstrer op igen på grund af mange muslimske konvertitter, er den sociale nød stor efter mange års krig. – Foto: Ammar Safarjalani/ Xinhua/ Ritzau Scanpix
En gruppe kristne kvinder holdt tidligere på måneden julebasar i den syriske hovedstad, Damaskus, for at samle ind til forældreløse børn og plejehjem. Mens kristendommen blomstrer op igen på grund af mange muslimske konvertitter, er den sociale nød stor efter mange års krig. – Foto: Ammar Safarjalani/ Xinhua/ Ritzau Scanpix.

I Iraks kirker og på gaderne står de fleste juletræer i år uden lys eller pynt. Landets kristne ledere besluttede for nogle uger siden at aflyse al julefejring i solidaritet med den protestbevægelse, som foreløbig har mistet flere end 400 mennesker i kampen for politiske reformer. Den kristne kirke forsøger på den måde at vise sin støtte til kampen for et Irak uden sekteriske skel og spændinger. Julen vil udelukkende blive markeret gennem bønner og kirkelige handlinger.

”Moralsk og spirituelt kan vi ikke feste i en så anspændt atmosfære... det er ikke normalt at fejre vores lykke og glæde, mens andre dør. Det går ikke,” sagde kardinal Louis Raphael Sako, patriark for den kaldæisk-katolske kirke i Irak, i sidste uge til det amerikanske nyhedsbureau AP.

I den syriske hovedstad Damaskus er der stadig rundkindede julemænd i butikkernes vinduer, og i mange syriske byer er der de seneste uger tændt juletræer foran kirker og på pladser for at markere den kommende højtid. Men julestemningen udebliver, fortæller Izar, en lokal kristen, over telefonen.

”Folk er mere deprimerede end nogensinde. Økonomien er fuldstændig smadret, den syriske lira er intet værd, og der er ingen jobs. Hvis man endelig kan få et arbejde, kan man ikke leve af det. Dertil kommer, at mange mænd er væk. De er slået ihjel, er flygtet, har tilsluttet sig Islamisk Stat. Væk. Der er store grupper af kvinder, som ikke har nogen mandlige forsørgere tilbage, og kulturelt er det ikke let for dem at arbejde,” siger Izar, hvis navn er ændret af hensyn til hans sikkerhed, men som er kendt af Kristeligt Dagblad.

Midt i den omfattende humanitære krise er det dog et stort lyspunkt, at kristendommen trives bedre end længe. Mange muslimer konverterer til den kristne tro, ”syge og trætte” af islam, som Izar formulerer det:

”Det er meget opløftende set fra et åndeligt synspunkt. Flere mennesker er blevet troende under krigen end i de seneste 15-20 år.”

Det er ikke blot i Syrien, at de kristne menigheder vokser. Kristendommen vinder frem over hele Mellemøsten. Udviklingen har været kendt i Iran gennem flere år, men nu vokser antallet af kristne også i lande som Syrien, Irak, Egypten, Tyrkiet og Yemen. Nogle taler ligefrem om en kristen vækkelse.

Så store ord er Samuel Nymann Eriksen, generalsekretær i Dansk Europamission, der støtter en række kristne trossamfund i Mellemøsten, varsom med at bruge, men han er helt enig i, at kristendommen går frem.

”Der sker absolut noget positivt. Mange søger den kristne tro som et alternativ til islam og den meget voldelige form, som Islamisk Stat stod for. Islamisk Stat er endt med at støde muslimerne fra sig,” siger han.

Det gælder ikke blot i Syrien og Irak, hvor IS udråbte et kalifat på størrelse med Storbritannien, men også i Tyrkiet, hvor bevægelsen har stået bag flere terrorangreb. Dertil kommer præsident Recep Tayyip Erdogans styrkelse af islam og hans stigende sammenblanding af tro og politik.

De nye kristne adskiller sig fra Mellemøstens traditionelle kristne ved at komme fra det arabiske befolkningsflertal – i modsætning til de traditionelle kristne, der ofte tilhører et etnisk mindretal som assyrere, armeniere eller kaldæere. Det gør det på den ene side lettere for dem at bevæge sig ubemærket rundt i det omgivende samfund, fordi deres navn, sprog eller påklædning ikke umiddelbart adskiller sig fra deres arabiske landsmænds. På den anden side er det ofte personligt udfordrende, fordi deres familier og venner føler trosskiftet som et svigt.

Under sin seneste rejse til Jordan sad han en aften hos en lokal præst, da det pludselig bankede på døren. Udenfor stod en mand og græd. Han var kristen og på flugt fra sin familie.

Bevægelsen af muslimer, der konverterer til kristendommen, står i kontrast til de mange kristne, der har forladt Mellemøsten de seneste år. I Irak var der i 2003, før Saddam Hussein blev væltet, omkring 1,5 millioner kristne. Nu er der et sted mellem 120.000 og 250.000. I Syrien var der 1,5-1,7 millioner kristne, før krigen begyndte i 2011, nu er der under 500.000.

Samuel Nymann Eriksen peger på, at når det er vanskeligt at opgøre præcist, hvor mange flere kristne, der er kommet i Mellemøsten de senere år, hænger det sammen med, at de nye kristne kirker ofte er undergrundskirker, der lever efter devisen, ”at den, der lever skjult, lever godt”.