I de 18 år, der er gået, siden Iraks afdøde diktator Saddam Hussein blev væltet, har Iraks kristne befolkning forvandlet sig til en skygge af sig selv. Af de 1,5 millioner kristne, der levede under diktatoren, er kun få hundrede tusinder tilbage. Nogle taler endda om, at det samlede antal er helt nede på 150.000, hvilket svarer til det antal kristne, der engang boede i Bagdad-kvarteret Dura alene.
Mens den interne debat om kristnes flugt ofte fejes til side med argumentet om, at den irakiske nation står over for større udfordringer såsom sekteriske spændinger og Islamisk Stats vedblivende spøgen i kulissen, ser ingen officielle statistikker for det svindende religiøse mindretal dagens lys. Men tendensen er tydelig. Ligesom Iraks jødiske befolkning forsvandt i årene efter Israels oprettelse på grund af systematiske overgreb, sker det samme nu for landets kristne befolkning.
Kristne familier tvinges fra hus og hjem. Nogle gange af væbnede grupper som al-Qaeda eller de shia-militser, der blev gjort til en del af den irakiske hær under kampen mod Islamisk Stat. Andre gange ved hjælp af dokumentfalsk, hvor almindelige ejendomme, kirker eller klostre pludselig skifter ejere, og hvorefter det er så godt som umuligt at få sagen afklaret via retssystemet.
Ifølge det mangeårige kristne irakiske parlamentsmedlem Yonadam Kanna viser opgørelser, som han har fået adgang til fra det irakiske militær, at 36.000 ejendomme er blevet beslaglagt alene i hovedstaden Bagdad siden 2003. Men det tidligere kristne parlamentsmedlem Joseph Sleiwa vurderer antallet til at være meget højere.
”Jeg anslår, at det samlede antal af beslaglagte ejendomme overstiger 60.000 på landsplan,” siger Joseph Sleiwa.
Ægtepar mistede hus
Et af eksemplerne er det kristne ægtepar Salah Ghazalah og Diana Thomas. De købte en ejendom i Zayouna-kvarteret i Bagdad i 1990’erne, og da parret emigrerede til USA i 2007, ansatte de en vagt til at vedligeholde og passe på huset. I 2018 meddelte vagten, at huset var blevet solgt med en fuldmagt fra Diana Thomas. Fuldmagten var udstedt i den kurdisk-irakiske by Erbil, til trods for at ægteparret ikke har besøgt Irak, siden de emigrerede.
Via dokumentfalsk havde et medlem af en af shia-militserne i området raget huset til sig. I 2018 blev huset revet ned, og en række små butikker blev bygget på stedet et par år senere. Da ægteparret forsøgte at forhindre projektet med hjælp fra en advokat, gik der kun en måned, før advokaten ringede og meddelte, at han desværre ikke kunne hjælpe med sagen. Han var blevet truet.
Gentagne henvendelser til relevante irakiske myndigheder bar heller ikke frugt, og i dag tilhører Salah Ghazalas ejendom til en værdi af næsten fem millioner kroner en helt anden ejer. Og der er intet, han kan gøre. Kristeligt Dagblad er i besiddelse af dokumenter, der viser, at de involverede irakiske myndigheder med navns nævnelse har godkendt den nye ejer. Iraks justitsministerium har afvist at udtale sig om sagen og andre lignende sager til Kristeligt Dagblad.
Siden sunnien Saddam Husseins fald i 2003 er det tidligere undertrykte shia-muslimske flertal blevet en central magtfaktor i irakisk politik. En del af forklaringen på, at der ikke gøres meget for at bekæmpe fordrivelsen af kristne familier, er ifølge en kulegravning fra Arij, Arabiske Reportere for Undersøgende Journalistik, at nogle af de grupper, der fordriver kristne, har meget tætte bånd til Iraks nuværende politiske ledelse.
Den samme ledelse, der i marts 2021 tog imod pave Frans på hans historiske besøg i Irak, der bredt blev beskrevet som et hårdt tiltrængt moralsk skulderklap til den kristne befolkning i landet.
Men samtidig også et besøg, der ikke var vigtigt nok til at stoppe fordrivelsen af kristne. Faktisk blev et børnehjem og en mindre kirkebygning på jordloddet, der tilhører klosteret Miriams Kaldæiske Søstre i Raghibat Khatoun-kvarteret i Bagdad, kørt fladt af bulldozere, mens paven var i byen.
Sagen om klosteret strækker sig tilbage til 2016, hvor rygter om et muligt fremtidigt salg af grunden fik stedets ejere til at kontakte de involverede irakiske myndigheder for at forhindre et eventuelt salg. Myndighederne forbød dengang salg af ejendommen med henvisning til, at der er tale om en ejendom, der tilhører den katolske kirke.
Men efter fem års tovtrækkeri tog justitsministeriet i begyndelsen af 2021 alligevel en beslutning om at lade ejendommen sælge som en del af et større boligprojekt.
Og mens pave Frans talte om forsoning mellem de forskellige trossamfund, blev det kristne børnehjem på klosterejendommen jævnet med jorden. Dette til trods for, at kirker er underlagt antikvitets- og -kulturarvloven fra 2002, som forbyder ændring af status for kirker og andre bygninger med en særlig kulturarv eller ændring af disse bygningers formål. Ændringer kan kun finde sted med særlig godkendelse fra den ansvarlige minister.
Heller ikke i denne sag har Iraks justitsministerium ønsket at udtale sig.
Beslaglæggelser fortsætter
Ifølge Qais Rashid, tidligere vicekulturminister, er flere end 3000 kulturarvsejendomme blevet beslaglagt i Irak siden 2003. Mange af dem på grund af Islamisk Stats erobringer i 2014, som bragte næsten en tredjedel af Irak under terrorbevægelsens herredømme i tre-fire år. Men beslaglæggelser fandt også sted før Islamisk Stat og fortsætter nu også efter kalifatets fald.
”Det er den irakiske regering, der bærer det fulde ansvar for tabet af disse ejendomme,” siger Qais Rashid.
Irak rangerer som nummer 21 på listen over de mest korrupte lande i verden ifølge organisationen Transparency International. I mange af de sager, hvor ejendomme eller endda kirker beslaglægges, er det næsten umuligt at komme til bunds i forløbene, der omfatter bestikkelse og er blottet for det påkrævede papirarbejde.
Og hvis trusler eller overgreb ikke er den afgørende del, gør langtrukne debatter i et hav af komiteer og modstridende beslutninger og udtalelser fra forskellige ministerier sagerne komplet uoverskuelige. Men i sidste ende er resultatet det samme. Nemlig, at kirker og klostre bliver beslaglagt, og at almindelige kristne irakiske borgere bliver fordrevet fra deres hjem.