Flere end 100 kristne præster, religionsprofessorer og akademikere i USA, heriblandt mange registrerede medlemmer af Det Demokratiske Parti, har sendt et fælles brev til Den Nationale Demokratiske Komité, der er partiets styrende politiske organ.
I brevet, som er initieret af demokratiske abortmodstandere, organiseret i Democrats for Life (Demokrater for retten til liv), opfordres partiet til at ændre sin liberale abortpolitik, som går imod de enkelte delstaters restriktioner på fri abort.
Restriktionerne betyder blandt andet, at det i mange tilfælde ikke er lovligt at få foretaget en abort helt frem til tidspunktet, hvor fosteret ville være levedygtigt uden for livmoderen, som er den føderale abortgrænse.
”Vi beder jer om at anerkende den ukrænkelige menneskelige værdighed af et barn både før og efter dets fødsel,” står der i brevet, som også er sendt til nyhedsbureauet AP.
Opfordringen kommer kun tre måneder før præsidentvalget i november og få uger inden Demokraternes konvent, hvor partiet fra den 17. til den 20. august ikke blot kårer Joe Biden til præsidentkandidat, men også ventes at vedtage sit officielle politiske program for den næste fireårige valgperiode. Også forud for valget i 2016 sendte Democrats for Life et brev til partiet med opfordring om at ændre holdning. Ifølge organisationens direktør, Kristen Day, er brevet denne gang dog ”et langt stærkere forsøg” end sidst.
Og imødekommes det ikke, vil Demokraternes forhold til religiøse vælgere lide voldsom skade, advarer hun over for AP.
Det er langtfra tilfældigt, at offensiven fra den abortkritiske del af de demokratiske tilhængere kommer nu, vurderer Lars Thorup Larsen, der forsker i amerikansk sundheds- og velfærdspolitik på Aarhus Universitet.
”I USA findes en stor gruppe vælgere, der har et ønske om strammere abortlovgivning. De findes mest blandt de republikanske tilhængere, men der er også masser af abortmodstandere, der ikke nødvendigvis identificerer sig med republikanerne rent politisk. Og nu, da der hersker en forventning om, at Demokraterne kan gå hen og vinde valget, så giver det god mening, at det er netop Demokraternes abortlovgivning, som Pro Life-bevægelsen nu forsøger at påvirke,” siger han.
Brevet kan derfor ses som endnu en indikator for, at der internt i partiet findes stor splittelse. I mange år har retten til provokeret abort versus retten til liv udgjort én af de mest følsomme værdipolitiske diskussioner i USA, hvor spørgsmålet både kirkeligt, folkeligt og politisk deler vandende. En abortkrig er det ofte blevet kaldt.
Retten til abort blev indført i USA i 1973, samme år som i Danmark. Det skete efter den skelsættende højesteretsafgørelse ”Roe kontra Wade”, der fastslog, at love, der kriminaliserer abort, krænker kvinders ret til privatlivets fred. Det blev dog senere tilladt for de enkelte delstater at indføre egne specifikke restriktioner på abortloven. En mulighed, som de fleste delstater løbende har gjort brug af, da 43 ud af USA’s 50 delstater i dag har individuelle begrænsninger på abortretten efter et fastlagt tidspunkt. Det er disse restriktioner, som Demokraterne i deres partiprogram fra 2016 støtter op om at få fjernet.
Modsat Demokraterne forholder Republikanerne med præsident Donald Trump i spidsen sig konservativt til spørgsmålet. Den tidligere aborttilhænger Trump er i dag modstander af abort, medmindre kvindens liv er i fare, eller graviditeten er resultatet af en voldtægt eller incest. Evangelikale abortmodstandere var med til at sikre Trump valgsejren i 2016, fordi han havde lovet at udnævne konservative dommere til højesteret – et løfte, han har holdt. For Det Demokratiske Parti vil et eventuelt kursskifte dog langtfra betyde øget vælgeropbakning, forklarer Lars Thorup Larsen.
”Demokraterne kan risikere at miste en stor vælgerskare ved at ændre i deres holdning til abortspørgsmålet. Retten til selv at tage sine egne valg er en meget fasttømret del af den demokratiske identitet, så det vil også være meget risikabelt for partiet at skifte holdning til spørgsmålet så kort tid før valget,” siger han.