Kristne amerikanere dominerer USA’s nyvalgte kongres

Den kongres, der samles for første gang i denne uge, er langt mere kristen end resten af befolkningen i USA. Ekspert: Kongressen har altid været elitær

Den nyvalgte kongres, der i disse dage er samlet for første gang, er langt mere kristen end den amerikanske befolkning som helhed.
Den nyvalgte kongres, der i disse dage er samlet for første gang, er langt mere kristen end den amerikanske befolkning som helhed. . Foto: Samuel Corum / Anadolu Agency.

Mens USA bliver stadig mindre kristent, så gælder det samme ikke for amerikanernes politiske repræsentanter i Washington. Den nyvalgte kongres, der i disse dage er samlet for første gang, er langt mere kristen end den amerikanske befolkning som helhed. Det viser en analyse fra forskningsgruppen Pew Research Center, der konkluderer, at Kongressen, altså Repræsentanternes Hus og Senatet, er lige så kristen i dag, som den var for et halvt århundrede siden.

Ifølge flere undersøgelser har andelen af amerikanerne, der betegner sig selv som kristne, været støt faldende igennem flere årtier. En nylig måling fra det uafhængige religionsforskningsinstitut Public Religion Research Institute, PRRI, viser, at andelen af amerikanere uden religiøs tilknytning er vokset fra 14 procent af den voksne befolkning i 2004 til 25 procent i dag, og at de især er stærkt repræsenterede blandt de 18-29-årige. Det gør dem til landets største ”trosgruppe” foran katolikker og hvide evangelikale. Kun 65 procent af amerikanerne identificerer ifølge PRRI sig selv som kristne.

Til sammenligning betegner knap 92 procent af medlemmerne af Kongressen sig selv som kristne. Et flertal på 57 procent af disse er protestanter, mens 30 procent er katolikker, og de øvrige er mormoner og ortodokse kristne.

Uoverensstemmelsen mellem den nyvalgte kongres og befolkningen har flere forklaringer, siger Robert P. Jones, der er direktør for PRRI og forfatter til bogen “The End of White Christian America” (Afslutningen på det hvide kristne USA).

“For det første er medlemmer af Kongressen ældre end den amerikanske befolkning som helhed, og derfor afspejler deres religiøse identitet i nogen grad det mønster, som gjorde sig gældende i tidligere tiders mere kristne og mere hvide USA. En anden faktor, som spiller ind, er de ikke- religiøse amerikaneres lave valgdeltagelse. Selvom de tæller 25 procent af befolkningen, så udgjorde de kun 15 procent af vælgerne ved præsidentvalget, hvor de ældre hvide kristne til gengæld var overrepræsenterede,” siger han.

Robert P. Jones understreger samtidig, at Kongressen altid har været eliternes holdeplads.

“Kongressen har aldrig afspejlet nationens demografiske sammensætning. Den er kort sagt en elitær institution, der udgøres af de, der har midlerne til at føre kampagne og blive valgt. Der var eksempelvis ingen sorte medlemmer af Kongressen før borgerkrigen, og den første kvinde blev valgt i 1916,” siger han.

Amerikanere uden religiøs tilknytning er den mest underrepræsenterede ”trosgruppe” i Washington. Blandt de republikanske medlemmer er alle kristne bortset fra to, som er jøder, mens den demokratiske parlamentsgruppe omfatter både kristne, jøder, buddhister, hinduer og muslimer. Kun et enkelt kongresmedlem – demokraten Kyrsten Sinema, der er valgt i delstaten Arizona – står uden for noget religiøst fællesskab. Dermed udgør andelen af kongresmedlemmer uden kirkelig tilknytning blot 0,2 procent af Kongressen.

Dette kan dog komme til at ændre sig, vurderer Robert P. Jones. Yngre vælgere kerer sig ifølge undersøgelser langt mindre om deres politiske repræsentanters religiøsitet, end deres forældre og bedsteforældre gør, påpeger han. Ifølge PRRI siger blot 44 procent af yngre amerikanere, at der er vigtigt, at en præsidentkandidat har en stærk gudstro, mens 73 procent af amerikanske pensionister siger det samme.

”Men vi venter stadig på, at blot et anseligt mindretal i Kongressen erklærer sig uden religiøs tilknytning,” siger Robert P. Jones.

I Danmark er der ikke samme religiøse uoverensstemmelse mellem befolkningen og de politiske repræsentanter på Christiansborg. En rundspørge, udført af Kristeligt Dagblad blandt 115 ud af de 179 folketingsmedlemmer i 2015, viser, at 75 procent af politikerne på Christiansborg er medlemmer af folkekirken, og at 64 procent betragter sig som kristne. Til sammenligning er over 76 procent af danskerne medlem af folkekirken.