Der er fremskridt at spore for de kristne mindretal i flere af de kommunistiske lande som Cuba og Kina, men de overskygges af en voksende religiøs fundamentalisme i en række andre lande, særligt i Mellemøsten og Indien, som rammer de kristne mindretal hårdt. Omkring 200 millioner kristne bliver i dag forfulgt på grund af deres religion, og det gør dem til den mest udsatte gruppe i verden, hævder den katolske organisation Aid to the Church in Need (Hjælp til Kirken i Nød), som støtter det kristne, kirkelige arbejde i 136 lande.
Organisationen har netop offentliggjort rapporten Persecuted and Forgotten? (Forfulgt og Glemt?), som analyserer forfølgelserne af kristne over hele verden. Den kommer på et tidspunkt, hvor en kristen, britisk hjælpearbejder er blevet dræbt i Afghanistan; omkring 10.000 kristne irakere har måttet flygte fra islamiske voldsmænd i Mosul, og omkring 100 kristne er blevet dræbt af hinduistiske forfølgere i den indiske delstat Orissa.
Ifølge organisationens britiske direktør, Neville Kyrke-Smith, dokumenterer rapporten den alvorlige situation, de kristne mindretal er i.
Folk er opmærksomme på en enorm række krænkelser af menneskerettighederne over hele verden, men de er ikke altid klar over, hvordan millioner af kristne bliver undertrykt, siger han til det kristne nyhedsbureau Zenit.
Talsmand for Aid to the Church in Need, John Pontifex, mener, at den voksende forfølgelse af kristne hænger sammen med en stigende tendens blandt religiøse fundamentalister til at se religionen som en del af indbyggernes nationale identitet. En "rigtig" iraker, for eksempel, er muslim. Ligesom en "rigtig" inder er hindu. Og dermed opfattes kristne som en voldsom provokation.
Religiøs fundamentalisme bliver koblet sammen med den nationale identitet, og kristendom opfattes som en trussel mod den nye nationale identitet, siger John Pontifex til nyhedsbureauet Catholic Online.
Elias Ben-Hamadou, ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, har forsket i politiske og sekteriske grupper i Libanon. Han ser det som et kæmpe problem, hvis det religiøse flertal i et land begynder at koble en bestemt religiøsitet sammen med den nationale identitet.
Det er farligt, hvis det bliver et spørgsmål om enten-eller. Libanon er et godt eksempel på, at nationaliteten ikke behøver at være knyttet til en bestemt religion. Der er muslimer, maronitter, drusere og så videre, og de agerer ubesværet mellem de forskellige niveauer. De er libanesere, når det er aktuelt og de er deres religiøse overbevisning, når det er aktuelt, siger han.
Adjunkt ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Jakob Feldt mener ikke, at der er tale om en voksende nationalisme i Mellemøsten. Derimod er han enig i, at der sker en voksende islamisering, som undertiden giver næring til en opfattelse af, at rigtige arabere er muslimer.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
