Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kristne fejrer jul i islamismens mørke skygge

Kristne flygtninge fra den irakiske by Mosul udsmykker et kors med lys i den lejr i byen Erbil i den kurdiske del af Irak, hvor de nu bor. -

2014 har været for kristne i Mellemøsten, hvad Første Verdenskrig var for Europa. Det er svært at tro på en positiv udvikling, siger forsker

I adskillige år har kristne i Mellemøsten måttet fejre jul i skyggen af tiltagende problemer og vanskelige vilkår. I løbet af det forgangne år har skyggen dog ændret sig til et kulsort mørke, der lægger sig som et dystert slør over regionens julefejring.

”2014 har været et vendepunkt,” lød konstateringen tidligere på måneden fra den franciskanske kustode over Det Hellige Land, Pierbattista Pizzaballa, om situationen for kristne i regionen.

Han mener, at det seneste år har været for Mellemøsten, hvad Første Verdenskrig var for Europa. Troen på en positiv fremtid er forsvundet, og tilbage står kun en række presserende, men ubesvarede spørgsmål.

”Der ligger enorme udfordringer foran os. Ikke nok med, at vi skal genopbygge de kristne samfund, vi skal også genetablere forholdet til det muslimske flertal,” siger Pierbattista Pizzaballa i et interview med den katolske organisation Aid to the Church in Need (Hjælp til kirken i nød).

Samme vurdering har Justus Reid Weiner, seniorforsker ved tænketanken Jerusalem Center for Public Affairs. Han har beskæftiget sig med kristnes situation i Mellemøsten i snart 18 år og ser også det forgangne år som skelsættende.

”Det har været et voldeligt, konfliktfyldt og kaotisk år. Det er meget seriøse problemer, og de efterlader ikke meget håb,” siger han.

Mørket om Mellemøstens kristne udspringer af den ekstreme islamismes eksplosive fremmarch i form af Islamisk Stats succes i Syrien og Irak. Her har de militante islamister jaget i hundredtusindvis af kristne og andre minoriteter på flugt.

Det afgørende chok for de kristne kom, da Iraks næststørste by, Mosul, blev indtaget af Islamisk Stats krigere i juni. Mosul er et historisk centrum for de kristne i regionen, og der har boet kristne i byen siden det andet århundrede. Men i dag er der ikke en eneste kristen tilbage.

Erobringen af Mosul har spredt bekymring og mismod blandt kristne i hele Mellemøsten, men rammer særlig hårdt i Irak. Det er ikke mindst noget, man mærker i den nordirakiske by Kirkuk, hvor Islamisk Stat står under 20 kilometer fra bygrænsen:

”Mange folk i byen, især kristne, er bange. Vi har efterhånden svært ved at forestille os, at Islamisk Stat forsvinder,” siger Yousif Thomas Mirkis, biskop i den kaldæisk-katolske kirke i Kirkuk.

Efter Mosul faldt til islamisterne, oplevede han, at antallet af indbyggere i hans stift på kort tid blev fordoblet på grund af de mange flygtninge. Han arbejder i øjeblikket på at arrangere en jul for byens mange kristne, der må fejre højtiden på flugt fra deres hjem.

Der skal være to store julefester for børnene i stiftet, og Yousif Thomas Mirkis forsøger at arrangere, at der er en gave til alle. Og julemanden skulle også gerne kigge forbi.

”Jo, globaliseringen er skam også nået Irak. Vi prøver at gøre vores bedste under omstændighederne,” bemærker biskoppen.

Men generelt er det svært at give håb til de kristne, understreger han. Der er mange spændinger i byen, og den seneste tid har byen også været ramt af adskillige store bilbomber. Mange af Kirkuks oprindelige kristne er allerede rejst væk.

”Det er en vanskelig opgave at give grunde til, at kristne skal blive i området. Men hvis kristne helt forsvinder herfra, vil det være en katastrofe. De mellemøstlige kristne fællesskaber bærer en stor både religiøs og kulturel arv. Hele den kulturarv og det tankegods risikerer at gå tabt,” siger han.

Kristne i langt de fleste af Mellemøstens lande står i dag over for store udfordringer. Problemerne er forskellige fra land til land, men den generelle konsekvens er, at kristne i stigende grad forlader den region, hvor kristendommen tog sin begyndelse, og hvor der har boet kristne lige siden.

Seniorforsker Justus Reid Weiner understreger, at der på trods af landenes forskellighed er én problemstilling, der går igen over hele regionen:

”Den tiltagende islamisering står som den afgørende faktor. Når folk ser, at der er muslimske lande, hvor kirkeklokker ikke længere kan ringe, ved de, hvor det bærer hen,” siger han.

I løbet af det seneste år har både kirkeledere og politikere udtalt, at vi nu er vidne til afslutningen på kristnes tilstedeværelse i Irak og Syrien. Justus Reid Weiner mener ikke, man kan betegne situationen som gennemført håbløs, men han har alligevel vanskeligt ved at pege på klare lyspunkter.

”Hvis disse fundamentalistiske kræfter fortsætter, vil vi om 10 til 15 år være nået til et stadie, hvor kristne har mistet deres relevans i regionen. Der vil altid være enkelte kristne familier, som bliver. Men til sidst vil de være så få, at de har mistet enhver indflydelse både på økonomi og politik i den muslimske verden,” siger han.

Justus Reid Weiner beskriver de kristnes aftagende indflydelse som en selvforstærkende udvikling, der til sidst når et punkt, hvor den ikke længere kan stoppes.

”Det behøver ikke være, som vi ser i Syrien og Irak, at kristne bliver skadet fysisk. Det er lige så meget en stemning og mentalitet, der i det stille spreder sig. At efter lørdag kommer søndag,” siger han med reference til et arabisk ordsprog, der egentlig betyder, at alt godt eller ondt, du gør, på et tidspunkt vil ramme dig igen.

I visse kristne kredse i Mellemøsten har ordsproget dog fået betydningen, at efter muslimerne har fordrevet jøderne, er det de kristne, der står for tur.

De hårde tider giver dog også en helt speciel betydning for julen i Mellemøsten i år. Det forklarer den irakiske biskop Yousif Thomas Mirkis. Han mener, at julen i år bliver ekstra meningsfuld for de mange kristne, der er på flugt:

”Den allerførste jul var også en jul med lidelser for den hellige familie. Josef og Maria var fattige og udstødt og fandt ikke ly i herbergerne. Så måske vil vi fejre den smukkeste jul i år, fordi vi gør det i fællesskab med den hellige familie.”