Prøv avisen

Kristne i Tyrkiet sukker efter ny kirke

Ministerpræsident Ahmet Davutoglu gentog forleden et tidligere løfte om, at de assyriske kristne vil få lov at opføre endnu en kirke i Istanbul. Arkivfoto. Foto: Gail Orenstein/NurPhoto/Sipa USA

Den tyrkiske regeringsleder, Ahmet Davutoglu, har igen forsikret kristne om, at de kan bygge en ny kirke i Istanbul

Krybbespillet med blinkende lyskæder står stadig fremme i indgangshallen til Jomfru Maria-kirken i Tarlabasi-kvarteret i den tyrkiske storby Istanbul. Den historiske bygning har fået lov at blive stående i et område, som er under byfornyelse. Den gule kirke er nemlig den eneste assyrisk-ortodokse kirke i Istanbul og huser en menighed på 18.000-20.000 personer. Nu får den hårdt pressede menighed dog snart en kirke mere, hvis alt går, som den tyrkiske ministerpræsident har lovet.

Ministerpræsident Ahmet Davutoglu gentog forleden et tidligere løfte om, at de assyriske kristne vil få lov at opføre endnu en kirke i byen. Metin Cetin, den assyriske metropolit - kirkens øverste gejstlige leder i Istanbul - både håber og tror på, at der snart kommer handling bag ordene, så byggeriet kan gå i gang.

”Det kommer til at ske, men vi ved endnu ikke hvornår. Der er brug for lidt mere tid,” siger Metin Cetin.

Men det er ikke første gang, at den tyrkiske regering lover det assyriske mindretal, at tilladelsen til byggeriet nok skal komme. Det første løfte kom for seks år siden op til de tyrkiske lokalvalg i 2009. Og ministerpræsidentens gentagelse af løftet sker denne gang i forbindelse med, at der i løbet af dette år skal være valg til parlamentet i Tyrkiet, og det er noget, som er blevet bemærket i tyrkiske medier. Men metropolit Metin Cetin ser ikke løftet om en byggetilladelse som valgflæsk.

”Davutoglu ønsker oprigtigt at forbedre vores situation,” siger metropolitten.

Lolita Asil, der er medformand i den assyriske forening i Istanbul, er mere tilbageholdende med at glæde sig over premierministerens løfter om en ny kirke.

”Det er for tidligt at sige, om det bliver til noget,” siger hun og peger på, at menigheden i årevis har ønsket en ny kirke, uden at noget er sket.

Det vil være første gang i den tyrkiske republiks historie, at der bliver givet tilladelse til at bygge en kirke fra bunden. Gamle kirker er blevet restaureret og givet tilbage til kristne menigheder, men der er ikke tidligere blevet bygget en helt ny kirke.

”Det er meget vigtigt for os, især med så mange assyrere i byen,” siger Metin Cetin og peger på, at der bliver holdt assyrisk-ortodokse gudstjenester i syv kirker i Istanbul - men kun én kirke i millionbyen er faktisk assyrisk.

Resten af kirkerne tilhører andre kristne menigheder, som låner kirkerne ud til assyrerne ved siden af deres egne gudstjenester. Deleordningerne giver praktiske problemer, forklarer Metin Cetin.

Den kristne minoritet i Tyr-kiet har i hele republikkens tid været udsat for diskrimination og forfølgelse. Den tyrkiske regering bliver af oppositionen kritiseret for at udbrede mere og mere sunni-islam i det tyrkiske samfund, men iagttagere peger også på, at kristne til en vis grad har fået bedre rettigheder under regeringen, som indtil i sommer blev ledet af Recep Tayyip Erdogan, den nuværende præsident.

Retssikkerheden er blevet bedre, og direkte angreb på kristne og kirker er dalende ifølge menneskerettigheds-advokat og journalist Orhan Kemal Cengiz. Men religiøse mindretal oplever stadig diskrimination, og trossamfund har problemer i det juridiske system.

På spørgsmålet om, hvorvidt kristnes vilkår er blevet bedre under Erdogans regering, tænker Metin Cetin sig længe om.

”Det kan vi sige ja til,” siger han så.

”Når man sammenligner med for 100 år siden, er det bedre nu,” siger han.

Engin Yildirim er præst for en anglikansk menighed, som tæller 60-70 personer i Istanbul. Han er glad på de assyriske kristnes vegne, men det vil være en overdrivelse at se regeringens løfte om en ny kirke som et historisk skridt for religiøse mindretal, mener han.

”Det afspejler bestemt ikke den generelle holdning til alle religiøse grupper, inklusive kristne og andre religiøse grupper end sunni-islam,” siger præsten, som er konverteret til kristendommen som voksen.

Et af de største problemer for religiøse mindretal er netop at kunne eje jord og bygninger, siger Engin Yildirim. Måske har regeringen planer om at ændre sig på længere sigt, siger han, men han er selv skeptisk.

Hans egen menighed holder sine gudstjenester i en armensk kirke. Den armenske menighed holder sin gudstjeneste først, og over middag overlader de kirken til Engin Yildirim og hans menighed.

”I den perfekte verden ville alle kristne menigheder selvfølgelig gerne kunne have deres egen bygning, som passer til netop deres type gudstjeneste. Det ville vi sætte pris på. Men vi ved, at det bestemt ikke er tilfældet, og vi er taknemmelige for den bygning, vi kan bruge,” siger Engin Yildirim.

Den tyrkiske regerings løfte om en ny kirke får ros af Europarådet.