En særegen form for bejleri udspiller sig for tiden i Libanon. Her har den shia-muslimske organisation Hizbollah, der i Vesten er stemplet som en terrorbevægelse, rakt en særdeles kærlig hånd ud til landets kristne.
Kurmageriet var ekstra tydeligt under den forgange julehøjtid. Ikke nok med at Hizbollah satte juletræer op i byer i det sydlige Libanon; deres spejderbevægelse har også sunget julekoncerter i kirker. Desuden kunne man opleve Hizbollah-ledere holde juletaler i flere af landets kirker.
Hizbollahs utvetydige mål er at promovere sig selv som de kristnes beskyttere mod sunni-ekstremister som tilhængerne af Islamisk Stat, der hærger lige på den anden side af landegrænsen til Syrien. Det forklarer den libanesiske analytiker og ekspert på islamiske bevægelser, Qassem Kassir, til den libanesiske avis The Daily Star:
”Hizbollah forsøger at slå fast, at dets forhold til kristne er ganske speciel i lyset af det pres og de problemer, kristne står over for,” siger han med henvisning til, hvordan Islamisk Stat har fordrevet i hundredtusindvis af kristne og andre mindretal i Syrien og Irak.
Forsøget på forsoning med kristne i Libanon er bemærkelsesværdigt, når man tager Hizbollahs historie i betragtning. Da den militante organisation blev dannet i 1985, var det med et erklæret mål om at etablere en islamisk stat, siger Hilal Khashan, professor i politiske studier ved Det Amerikanske Universitet i Libanons hovedstad, Beirut.
”De slog øjeblikkeligt ned på libanesiske kristne og gik også hårdt til de kristne politikere, især maronitterne (Libanons største kirkeretning, der hører under pavedømmet i Rom, red.),” siger han.
Med tiden blev Hizbollah dog mere optaget af at kæmpe mod Israel i det sydlige Libanon, og målsætningen om den islamiske stat var ikke længere så udtalt. De seneste år har organisationen også arbejdet intenst for at blive en del af den etablerede politiske scene i Libanon. For at begå sig i libanesisk politik er det afgørende at finde allierede. En opgave, der har været vanskelig for Hizbollah, siger Hilal Khashan:
”Libanons sunni-muslimer er kategorisk afvisende over for den shia-muslimske organisations ideologi. Derimod står de kristne som en mere oplagt mulighed.”
Kristne er ikke mindst en tillokkende politisk partner, fordi de udgør godt en tredjedel af befolkningen og har tradition for at sidde på præsidentposten.
Og charmeoffensiven lader til at virke. Tidligere har mange kristne frygtet Hizbollah. Nu er der dog en tendens til, at mange kristne i Libanon ser organisationen som en reel beskytter mod sunni-islamisterne i Syrien, som flere gange også har angrebet i Libanon.
Ifølge Hilal Khashan har man set eksempler på, at kristne ligefrem har hjulpet Hizbollah i den kamp, organisationen kæmper i Syrien på præsident Bashar al-Assads side.Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at Hizbollahs ideologi stadig er den samme. Organisationen har grundlæggende ikke ændret sit syn på kristne:
”Hizbollah kan ikke ændre sin ideologi. Det er en så fundamental del af bevægelsen. Alliancen med kristne handler om taktik og er en måde at opnå magt på. Den dag, Hizbollah og kristne ikke længere har en fælles interesse, vil de gå hver til sit,” siger Hilal Khashan.Også det shia-muslimske Iran, der er allieret med Hizbollah, sendte gennem sin ambassade i Libanon julehilsner til kristne.Således afspejler situation i Libanon en bredere tendens i Mellemøsten. Her ser man stadig flere eksempler på, at kristne og shia-islamistiske grupper danner alliancer i kampen mod især al-Qaeda og Islamisk Stat. Det siger Aymenn Jawad Al-Tamimi, forsker ved tænketanken Middle East Forum (Mellemøstforum) og ekspert i jihadisters adfærd på internettet.
”I manglen på organisatorisk sammenhæng, enhed og styrke til at forme egne separatistprojekter er kristne i Syrien og Irak generelt nødt til at danne alliancer med større aktører i konflikterne,” skriver han i en analyse i internetmagasinet Syria Comment (Syrien Kommentar).
Kristne finder også andre allierede i Irak og Syrien end shia-muslimer. I Irak er det især kurderne, de kristne slår sig sammen med. Men ifølge Aymenn Jawad Al-Tamimi ser man uden for de kurdisk kontrollerede områder i Irak også stadig flere eksempler på, at kristne og shia-militser går sammen i kamp mod islamistiske sunni-krigere.
Samarbejdet blev understreget i juledagene, hvor en shia-muslimsk militsleder, Aws al-Khafaji, gik på prædikestolen i en evangelikalsk kirke i Iraks hovedstad, Bagdad, og sagde, at det er muslimers pligt at forsvare kristne mod Islamisk Stat.
Historisk set er der dog ikke noget mærkværdigt i, at kristne og shia-muslimer samarbejder, forklarer den libanesiske professor Hilal Khashan. I Mellemøsten har magtforholdet stort set altid været, at både kristne og shia-muslimer er minoriteter, der føler sig undertrykt af det store sunni-flertal.
”Som et modsvar mod flertallets undertrykkelse har man gentagne gange set, at mindretal som shia-muslimer og kristne har en tendens til at gå sammen i et pragmatiske alliancer mod deres fælles fjende,” siger han.
