Den tidligere palæstinensiske præsident, Yassir Ara-fats, død har skabt håb om nyt politisk gennembrud udadtil. Men blandt den kristne befolkning i Det Palæstinensiske Selvstyre spreder angsten sig for, at de væbnede radikale muslimske bevægelser vil øge presset på den kristne befolkning.
Chikanerier, stenkast og verbale angreb er en del af hverdagen hos store dele af den kristne palæstinensiske befolkning, der svinder ind på grund af meget høje emigrationstal, selv om situationen i Selvstyret langtfra er som i Irak, hvor kristne og deres kirker angribes af muslimske ekstremister af religiøse motiver.
Omkring 20.000 palæstinensere har forladt Vestbredden i løbet af de seneste fire års intifada. Alene i Betlehem, hvor der for 30 år siden boede op mod 40.000 kristne palæstinensere, er der nu kun 9000 tilbage.
Årsagen til, at de kristne palæstinensere frygter tiden efter Yassir Arafats død, er, at den tidligere palæstinensiske leder i bred forstand blev opfattet som den eneste faktor, der kunne forhindre de væbnede bevægelser i at tage loven i egne hænder i de palæstinensiske byer.
Forholdet mellem de kristne og nogle af de radikale bevægelser er især anspændt i byen Nablus, hvor den kristne befolkning er meget lille. Men også i Betlehem taler unge kristne om, at de frygter en optrapning af de jævnlige chikanerier fra muslimske ekstremisters side.
Under intifadaen har væbnede muslimer blandt andet beskudt den israelske bydel Gilo fra den overvejende kristne by Bet Jala. De hårde israelske gengældelsesangreb har resulteret i såvel kristen udvandring som spændinger mellem de kristne beboere og de muslimske bevægelser, der har brugt de kristne kvarterer både som skjul og til at angribe fra.
Udland side 5