Omkring 760.000 rohingyaer, og deriblandt en lille gruppe særligt udsatte kristne, befinder sig i en uløselig og ekstremt farlig situation i de flygtningelejre i Bangladesh, hvor de har opholdt sig i to år, siden de i sensommeren 2017 flygtede fra Myanmar.
De kan ikke vende tilbage til Myanmar, hvorfra de blev fordrevet i det, som FN har betegnet som en etnisk udrensning. Men de kan heller ikke vide sig sikre i lejrene, som er hærget af muslimske bander og kriminelle organisationer.
Tidligere på måneden erklærede Bangladesh, at landet ikke vil deltage i flere forsøg på at hjælpe flygtningene hjem, efter at det tredje repatrieringsprogram mislykkedes i august. Årsagen er blandt andet, at Myanmar beskyldes for hverken at garantere de hjemvendte flygtninges sikkerhed eller sikre dem statsborgerskab.
”Vi vil ikke gøre nye forsøg, før vi er sikre på, at det faktisk kan lykkes,” sagde en højtstående repræsentant for Bangladesh’ udenrigsministerium ifølge dagbladet Dhaka Daily.
Det betyder, at de muslimske, men også kristne og hinduistiske rohingyaer er fanget i lejre, hvor de fortsat risikerer deres liv. Især Kutupalong-lejren nær Cox’s Bazar i den østlige del af landet – verdens største flygtningelejr med over 600.000 mennesker – er hærget af vold og overgreb begået af kriminelle bander og militante muslimske rohingya-organisationer.
Bag overgrebene står blandt andet den ekstremistiske muslimske rohingya-organisation Arakan Rohingya Salvation Army, Arsa, som med angreb på burmesiske soldater og politifolk udløste fordrivelserne i august 2017. Og den internationale organisation International Crisis Group advarer om, at disse kriminelle grupper opererer næsten uhindret i lejrene.
”Flygtningene udtrykker frygt for deres sikkerhed, fordi bander og militante organisationer intimiderer, kidnapper og dræber næsten uhindret, og der bliver begået drab næsten hver nat,” skriver International Crisis Group i en rapport om situationen i lejrene.
Organisationen advarer også mod, at radikale islamiske organisationer er i færd med at infiltrere rohingya-lejrene, blandt andet under dække af at tilbyde undervisning.
Det samme konstaterer den katolske organisation Jesuit Refugee Service, der arbejder i lejrene i Bangladesh.
”Der er en række rohingya-grupper, både kriminelle og politiske eller religiøse, der kæmper om at kontrollere lejrene og intimiderer flygtningene med vold og endog mord for at tvinge dem til at afgive penge eller andre værdier. Flygtningene er bange for disse grupper, der især slår til om natten,” siger Jovin George, talsmand Jesuit Refugee Service i Sydasien.
Mellem 1500 og 2000 af rohingya-flygtningene er kristne, og de er særligt sårbare og udsatte, mener den britiske kristne hjælpeorganisation Barnabas Foundation. I maj blev 19 kristne familier ifølge dens oplysninger truet med, at de ville blive dræbt, hvis de ikke forlod lejren i Cox’s Bazar.
”Henover sommeren faldt situationen til ro, men i september er undertrykkelsen af de kristne taget til igen,” oplyser Barnabas Foundations direktør, Hendrik Storm.
”De kristne er særligt udsatte, fordi de er muslimske konvertitter og derfor udsat for særlig diskrimination fra det muslimske flertal. Samtidig udpeges de til ofre, fordi for eksempel Arsa pisker fjendtligheden mod kristne op for at legitimere sit forsøg på at sikre sig kontrollen med lejren. Nogle af dem har faktisk forsøgt at forlade lejren, men de forhindres af de lokale myndigheder, der ikke har de kristnes sikkerhed som førsteprioritet, men især vil sikre, at alle flygtninge forbliver i lejrene,” siger han.
”Alle flygtninge i lejrene er udsat for denne vold. Men der er en modvilje mod at erkende, at de kristne er særligt udsatte,” vurderer Hendrik Storm.