Kristne tvinges i hellig krig

Som 20-årig blev pakistanske kristne Zeeshan Gill kidnappet og tvangskonverteret til islam. Hans kidnappere ville træne ham til jihad, men han nåede at flygte

Zeeshan forsøger at leve så normalt et liv som muligt, efter at han som 20-årig blev kidnappet, tvunget til at konvertere og træne til jihad. --
Zeeshan forsøger at leve så normalt et liv som muligt, efter at han som 20-årig blev kidnappet, tvunget til at konvertere og træne til jihad. --. Foto: Puk Damsgård Andersen.

Det var en ganske almindelig fredag i en landsby nær Sargodha. Zeeshans mobiltelefon ringede.

Manden i den anden ende var elektriker. Zeeshan kendte ham perifert. Han havde udført arbejde i familiens hus. Han spurgte Zeeshan om hjælp i hans butik. Han havde egentlig ikke lyst, men var høflig og sagde alligevel ja.

Det skulle han aldrig have gjort. De næste tre uger blev et helvede for ham, hans mor og bror. Et mareridt, som stadig flere kristne gennemlever, når de bliver tvunget til at konvertere og i værste fald sendt i hellig krig.

Han gik af sted mod manden i butikken. Han troede, han skulle hænge lamper op, men i stedet beordrede elektrikeren ham med til en nærliggende koranskole. De skulle udføre noget arbejde dér. Zeeshan blev mistænksom, men tog med. Manden efterlod ham i et rum for sig selv. Dér ventede han, indtil 12 islamiske lærde trådte ind ad døren. De lukkede den efter sig.

- Vi har noget personligt, vi vil tale med dig om, sagde en mullah.

Zeeshan blev nervøs, han følte sig i den grad på udebane.

- Vil du være interesseret i at konvertere til islam? spurgte de.

- Nej, det kan jeg ikke. Hele min familie er kristen.

- Men din far er død, det ved vi, så hvorfor skulle det ikke være muligt? fortsatte de.

Zeeshan nægtede.

Han blev slået og sparket. De væltede ham rundt i lokalet. Han blev omtumlet. En mand satte en pistol for hans pande.

- Hvis du forlader dette lokale uden at konvertere, skyder vi dig, din mor og bror. Vi brænder dit hus ned.

Zeeshan turde ikke andet end at konvertere. Det var islam eller døden. Han fremsagde den påkrævede trosbekendelse for at blive muslim. Kalima Tayyab hedder den og lyder: La Ilaha Ill Allah Muhammadur Rasool Allah. (Der er ingen anden gud end Allah, Muhammed er hans sendebud, red.)

Det skal siges overbevisende, Zeeshan mumlede noget uhørligt, men det var mullaherne ligeglade med. Han fik fred, men kunne ikke forlade koranskolen. Det stod hurtigt klart for ham, hvad meningen var med hans tilfangetagelse.

- De forklarede, at de ville sende mig til Kashmir for at træne til jihad, fortæller Zeeshan.

Han sidder i køkkenet i et lille hus et hemmeligt sted i byen Rawalpindi nær Islamabad. Der lever han i skjul med sin mor og bror. Han får det stadig dårligt, når han tænker tilbage på, hvad der hændte i koranskolen.

De begyndte træning med forskellige våben. I stille stunder bad Zeeshan til Jesus om hjælp. Imens undersøgte hans mor desperat, hvor han var blevet af. Det rygtedes hurtigt i det lille samfund, at han var blevet spærret inde i en koranskole. Efter flere uger i fangenskab sagde mullaherne, at han skulle tage hjem og hente sit tøj, hvorefter de ville rejse til Kashmir-regionen. Zeeshan indvilgede, men begyndte straks at udtænke en strategi. Det ville være slut, hvis det lykkedes dem at sende ham til Kashmir.

Hans familie var hjemme. De pakkede hurtigt nogle få ejendele og rejste mod byen Multan. Herfra tog Zeeshans tante kontakt til en biskop, der hjalp dem videre til Joseph Francis, der er advokat og kristen menneskerettighedsaktivist. Han førte dem i skjul på et hjem for kristne, hvor de boede i over et år.

De er langtfra de eneste kristne, der har søgt sikkerhed hos Joseph Francis. Ud over at huse kristne på flugt forsvarer han deres sager i retten.

- Minoriteter har ingen rettigheder. Der er ingen lov mod tvangskonverteringer til islam. Men hvis en muslim konverterer til en anden tro, siger islamisk lov, sharia, at vedkommende kan straffes, i nogle tilfælde med dødsstraf. Det er et problem for de kristne, at retten ikke anerkender forbrydelsen ud over selve kidnapningen og eventuelle trusler, fortæller Joseph Francis.

Hvert år fører han op mod 10 sager om kidnapninger og efterfølgende tvangskonverteringer. En del af dem handler om at sende de kristne i hellig krig.

- Men det er kun toppen af isbjerget. Mange sager ser ikke dagens lys. Især efter 11. september og andre begivenheder som Muhammed-tegningerne er det kun blevet værre at være kristen i Pakistan, siger advokaten.

Kidnapningerne sker især på landet. Fattige muslimer kan tjene nogle rupees på at bringe en kristen til koranskolen. Joseph Francis mener dog, at det i stigende grad er organiserede grupper af religiøse fanatikere, der står bag forbrydelserne.

Pakistan trænger generelt til at tage fat om problemerne med minoriteters rettigheder. Det mener direktøren for Human Rights Commission of Pakistan, I.A. Rehman.

- Staten har været med til at skabe en situation, der har ledt til ekstremisme. Minoriteter bliver diskrimineret i politik, uddannelse og sociale ydelser. Love som blasfemilovgivningen bliver misbrugt mod dem, og de kan ikke forvente en fair rettergang, siger Rehman.

Zeeshan var heldig og går i dag på universitetet. Men mareridtet er stadig ikke ovre.

- Hver gang jeg går ud, er jeg anspændt og mistænksom. Hændelsen sidder i kroppen. Men jeg fortsætter mine bønner til Jesus og håber, at andre ikke skal opleve det samme, siger Zeeshan.

udland@kristeligt-dagblad.dk

-
- Foto: STRPAKISTAN Denmark